Folketingets Retsudvalg  

 

 

 

Ministeren

 

                                

26. april 2006

 


Folketingets Retsudvalg har i skrivelse af 23. marts 2006 (Ad REU alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 303:

 

 

Spørgsmål 303:

”Ministeren bedes orientere udvalget om sin beslutning om evt. dispensationer som følger af ændringer i retningslinjerne for adoption fra Kina.”

 

Svar:

Efter samrådet den 22. marts 2006 har jeg nærmere overvejet, om det var muligt at hjælpe en nærmere afgrænset gruppe af adoptionsansøgere, der er blevet berørt af de nye retningslinier fra Kina.

 

Familiestyrelsen har på den baggrund ved brev af 7. april 2006 anmodet de kinesiske myndigheder om at oplyse, om de vil være indstillet på at modtage ansøgninger fra 5 konkrete danske adoptionsansøgere med godkendelse til barn i alderen 12-36 måneder og formidle et barn inden for denne godkendelse.

 

Fælles for disse ansøgere er, at de på tidspunktet for de nye retningslinier var godkendte som adoptanter og havde valgt Kina som afgiverland.

 

Brevet til de kinesiske myndigheder har følgende ordlyd:

 

”The Danish Ministry of Family and Consumer Affairs, Department of Family Affairs, which is the Danish Central Authority according to the Hague Convention on the Protection of Children and Cooperation in respect of Intercountry Adoptions, hereby presents its compliments to The China Centre of Adoption Affairs.

 

As we informed you in our letter, dated February 24, 2006, we have asked the two Danish adoption agencies – DanAdopt and AC International Child Support – as a consequence of your letter dated January 17, 2006, not to submit to the CCAA applications from applicants who have not been approved to adopt any child under 24 months of age, that is in principle also a new born baby.

 

In this context we kindly asked you to inform us if our understanding of your new guid elines should not be correct, that is if for instance the Danish agencies could also supply you with applications for a child aged 12-36 months of age.

 

In consequence of the fact that our abovementioned instruction of the Danish agencies was sent on February 15, 2006, we also asked you to accept that cases submitted to the CCAA before February 15, 2006 will be dealt with according to the previous guidelines, meaning that the applicants can receive a child within their approval even though they have been approved to at child aged 12-36 months.

 

We have now become aware of a minor group of applicants who are particularly affected by the new guidelines, It appears that 5 families at the time of the new guidelines had been approved as adoptive parents of a child aged 12-36 months and were ready to send their application to the CCAA hoping to adopt a child from China.

 

In order to help these 5 particularly affected families we kindly ask you to accept that the cases of these 5 families can be sent to you in order to be dealt with according to the previous guidelines, meaning that the applicants can receive a child within their approval even though they have been approved to a child aged 12-36 months.

 

We enclose a list of the 5 families.

 

Of course the families are very eager to have their situation and possibilities of adopting a Chinese child clarified, and we therefore very much hope for a quick respond to our request.

 

We thank you in advance for your consideration in this matter, and we apologize for any inconvenience.

 

The Danish Department of Family Affairs avails itself of this opportunity to renew the CCAA the assurances of its highest consideration.”

 

 

Når brevet alene vedrører ansøgere med godkendelse til barn i alderen 12-36 måneder (og ikke ansøgere med højere godkendelsesrammer), skyldes det, at det fremgår af meddelelsen fra de kinesiske myndigheder, at der fra Kina kun kan formidles børn i alderen 0-24 måneder samt handicappede børn og børn over 6 år. En ansøgning om et barn på 24 måneder eller mere svarer således reelt til en ansøgning om et barn, som de kinesiske myndigheder har oplyst, at de ikke har til bortadoption, og jeg finder ikke, at vi bør bede de kinesiske myndigheder om at acceptere sådanne ansøgninger.

 

Jeg er klar over, at der vil være ansøgere berørt af de nye kinesiske retningslinier, som ikke hjælpes af Familiestyrelsens brev til de kinesiske myndigheder, og jeg er klar over, at disse ansøgere formentlig i stedet vil efterspørge en aldersdispensation, således at de selv kan opnå en godkendelsesramme, der betyder, at deres sag kan sendes til Kina med henblik på formidling af et barn inden for godkendelsesrammen.

 

Efter de gældende aldersregler på adoptionsområdet kan der dispenseres for de almindelige alderskrav, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Som jeg var inde på på samrådet, vil det imidlertid være i strid med praksis, hvis man i sagerne vedrørende Kina anser den ændrede formidlingssituation for en særlig omstændighed, idet der hidtil i praksis i relation til denne dispensationsadgang alene har været lagt vægt på forhold omkring barnet.

 

Det er fortsat min opfattelse, at vi må fastholde denne fortolkning af mulighederne for aldersdispensation – også selvom det betyder, at enkelte ansøgere med en høj godkendelsesramme vil blive stillet meget vanskeligt i relation til adoptionsformidlingen.

 

På adoptionsområdet er det desværre sådan, at vi som modtagerland som det klare udgangspunkt må rette os efter afgiverlandenes regler og procedurer, og det er – som jeg gav udtryk for på samrådet – min opfattelse, at ændrede forhold i afgiverlandene ikke uden videre bør kunne føre til, at vi i Danmark ser anderledes på aldersbetingelserne i adoptionslovgivningen.

 

Jeg er dog på baggrund af den seneste tids debat om emnet indstillet på generelt at overveje, om der er behov for en gennemgang af aldersbetingelserne, men en sådan gennemgang vil næppe umiddelbart komme de aktuelle ansøgere til børn fra Kina til hjælp.

 

 

 

 

 

Lars Barfoed

 

 

                                                                                               /Pernille Moll

Â