<DOCUMENT_START>

Endelig besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 297 af 21. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg.

 

”Vil ministeren oversende en liste over samtlige tiltag i relation til terrorbekæmpelse – også fra andre ministerier end Justitsministeriet – med en kort beskrivelse af tiltagets indhold, der er eller er ved at blive gennemført i Danmark via lovgivning, administrativt f.eks. via bekendtgørelser, eller som følge af Danmarks medlemskab af internationale organisationer, siden regeringen tiltrådte i 2001?

Spørgsmålet har tidligere været stillet som S 3041 af Line Barfod (EL) Justitsministeriet har i svaret herpå oplyst, at en besvarelse af spørgsmålet efter Justitsministeriets opfattelse ligger uden for rammerne af en besvarelse af et § 20-spørgsmål. På den baggrund stilles spørgsmålet hermed som udvalgsspørgsmål.”

 

Svar:

 

Nedenfor under pkt. 1 er der en overordnet beskrivelse af hovedelementerne i regeringens indsats mod terrorisme.

 

I forlængelse heraf er der under pkt. 2 en omtale af tiltag i relation til terrorbekæmpelse inden for Justitsministeriets område. Under pkt. 3 omtales tiltag inden for en række andre ministeriers områder.

 

Herudover kan der henvises til regeringens tre redegørelser om indsatsen mod terrorisme henholdsvis fra 2004, 2005 og 2006. Redegørelserne vedlægges i kopi.

 

1. Regeringen har taget en lang række initiativer både bevillingsmæssigt og administrativt som led i en omstillingsproces siden terrorhandlingerne i USA den 11. september 2001, herunder ved at styrke det politi- og efterretningsmæssige beredskab. Der er også gennemført en række lovændringer med henblik på at tage højde for terrorismens globale karakter og styrke politiets efterforskningsmuligheder og sikre en effektiv indsats mod terrorisme.

 

For så vidt angår det civile beredskab er der bevilget ressourcer til at styrke såvel det statslige som det kommunale redningsberedskab for at skabe en effektiv forebyggende beredskabsmæssig indsats, et stærkt og koordineret afhjælpende beredskab samt at sikre et robust beredskab i øvrigt i de forskellige civile sektorer.

 

Hertil kommer en række tiltag, som regeringen i 2005 har truffet beslutning om som opfølgning på den såkaldte sårbarhedsudredning fra 2004.

 

Efter terrorhandlingerne i USA 11. september 2001 blev politiet, herunder Politiets Efterretningstjeneste (PET), tilført ressourcer svarende til en mandskabsforøgelse på godt 70 medarbejdere samt en engangsbevilling på 20 mio. kr. med henblik på en teknologisk styrkelse af PET.

 

Efter terrorhandlingerne i Madrid 11. marts 2004 tilførtes PET en merbevilling på 135 mio. kr. over 3 år med henblik på ansættelse af yderligere 60-65 medarbejdere, herunder med akademisk/analytisk baggrund, samt anskaffelse af IT og teknik til varetagelse og understøttelse af tjenestens overvågnings- og efterforskningsopgaver.

 

Endvidere blev det i 2005 besluttet at oprette en national operativ stab på beredskabsområdet, som skal varetage koordinationsopgaver i forbindelse med større hændelser og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Formandskabet for den nationale operative stab varetages af Rigspolitiet, men kan dog i særlige tilfælde varetages af Forsvarskommandoen eller Beredskabsstyrelsen.

 

I lyset af hændelserne i London i juli 2005 fandt regeringen anledning til at foretage en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds indsats og beredskab over for terrorhandlinger. Regeringen nedsatte derfor en tværministeriel arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse, der fik til opgave at overveje behovet for yderligere initiativer. 

 

Den 3. november 2005 offentliggjorde den tværministerielle arbejdsgruppe rapporten ”Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror”. Rapporten indeholder 49 anbefalinger, som efter arbejdsgruppens opfattelse kan komme på tale for at styrke indsatsen og beredskabet mod terror. Der er tale om en bred vifte af forslag, der berører flere ministerområder.

 

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger fremlagde regeringen den 16. november 2005 en handlingsplan for terrorbekæmpelse. I handlingsplanen er det angivet, hvordan regeringen vil arbejde videre med hver enkelt af arbejdsgruppens anbefalinger. En række af anbefalingerne vil kunne gennemføres administrativt, mens andre kræver ny lovgivning. Regeringen fremlagde derfor i foråret 2006 en række lovforslag som led i en antiterrorlovpakke. Lovforslagene blev vedtaget af Folketinget den 2. juni 2006.  

 

Der er enkelte af den tværministerielle arbejdsgruppes forslag, som kræver yderligere overvejelser og udredningsarbejde, før regeringen tager stilling. Det gælder bl.a. en anbefaling om, at der tilvejebringes hjemmel til, at kommunerne efter forelæggelse for politiet kan foretage tv-overvågning på frit tilgængelige steder (anbefaling nr. 33(1)) samt anbefalingen om såkaldt telefonskanning (anbefaling nr. 29).

 

2. Særligt med hensyn til tiltag i relation til terrorbekæmpelse inden for Justitsministeriets område kan oplyses følgende:

 

2.1. Terrorangrebene den 11. september 2001 gav anledning til, at der blev foretaget en nærmere vurdering af, om dansk lovgivning var tilstrækkelig til at sikre en effektiv indsats mod terrorisme. Denne vurdering resulterede bl.a. i, at der ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 (den såkaldte anti-terrorpakke) blev gennemført en række ændringer af straffeloven og retsplejeloven mv., der bl.a. skulle muliggøre en ratifikation af FN’s terrorfinansieringskonvention og gennemføre FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) og EU-rammeafgørelse af 13. juni 2002 om terrorbekæmpelse samt styrke det strafferetlige værn mod terrorisme og politiets efterforskningsmuligheder.

 

Herudover kan nævnes lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af bl.a. lov om udlevering af lovovertrædere, som gennemfører EU-rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, samt lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i den Europæiske Union, som gennemfører EU-rammeafgørelsen om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale.

 

Lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.), som er et led i regeringens samlede antiterrorlovpakke, gennemfører dele af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse. Loven indeholder en række initiativer, der skal forbedre politiets muligheder for at forebygge, efterforske og bekæmpe terrorhandlinger. Herudover indeholder loven nogle ændringer af straffelovens terrorbestemmelser. Der er navnlig tale om opfyldelse af forpligtelser, der følger af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme og FN’s konvention om nuklear terrorisme.

 

Ved lov nr. 420 af 9. maj 2006 om ændring af lov om spillekasinoer er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (3. hvidvaskdirektiv) gennemført for så vidt angår spillekasinoer. Loven har primært til formål at sikre forebyggelse af finansiering af terrorisme i spillekasinoer.

 

Ved lov nr. 503 af 7. juni 2006 om ændring af vÃ¥benloven, straffeloven og krigsmaterielloven (MasseødelæggelsesvÃ¥ben mv.) er der indført et mere generelt forbud mod masseødelæggelsesvÃ¥ben i vÃ¥benlovgivningen. Herved sikres det bl.a., at Danmark opfylder de forpligtelser, der følger af FN's SikkerhedsrÃ¥ds resolution nr. 1540 fra 2004 om ikke-spredning af masseødelæggelsesvÃ¥ben til ikke-statslige aktører.

 

Det bemærkes, at der i denne besvarelse som udgangspunkt alene er medtaget de lovændringer, der særligt sigter på at styrke indsatsen for at bekæmpe terrorisme. 

 

Der kan i øvrigt henvises til Justitsministeriets besvarelse af 21. september 2006 af spørgsmål nr. 560 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende tiltag vedtaget inden for EU, som tager sigte på terrorbekæmpelse.

 

2.2. I regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse blev det besluttet at arbejde videre med en række anbefalinger fra rapporten om det danske samfunds indsats og beredskab mod terror, som kan gennemføres administrativt. En række af disse anbefalinger vedrører bl.a. efterretningstjenesternes organisation, samarbejde og ressourcer.

 

Det er således besluttet at oprette et center for terroranalyse i Politiets Efterretningstjeneste, der kan udarbejde vurderinger af trusler mod det danske samfund, og at kommunikationsmulighederne mellem Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste skal udbygges. Centeret for terroranalyse er nu etableret, og udbygningen af kommunikationsmulighederne mellem efterretningstjenesterne forventes gennemført inden udgangen af 2006.

 

Endvidere er hovedparten af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter i foråret/sommeren 2006 blevet overført til PET med det formål at styrke den operative indsats på terrorområdet.

 

Det blev endvidere besluttet at gennemføre en benchmarking af efterretningstjenesterne, og at der årligt skal forelægges et oplæg til prioritering af efterretningstjenesternes ressourcer for Regeringens Sikkerhedsudvalg. Benchmarkingen er gennemført, og undersøgelsens resultat blev offentliggjort den 17. maj 2006. Et oplæg, som skitserer den proces, der vil blive anvendt i forbindelse med præsentationen af prioriteringen af efterretningstjenesternes ressourcer, er endvidere udarbejdet og vil blive forelagt Regeringens Sikkerhedsudvalg.

 

Politiets Efterretningstjeneste skal endvidere sikres mulighed for, at oplysninger fra andre myndigheder kan fremsendes til tjenesten i elektronisk (eventuelt on-line) og nogenlunde ensartet form. Politiets Efterretningstjeneste er i øjeblikket i færd med at drøfte dette spørgsmål med de relevante afsendere af oplysninger.

 

Endvidere er det besluttet, at der skal udarbejdes nye retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes behandling af informationer om personer og organisationer samt nye retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes honorering af kilder. Et udkast til disse to nye sæt retningslinier er i øjeblikket ved at blive udarbejdet. Udarbejdelse af retningslinierne for behandling af information sker i samarbejde med Wamberg-udvalget.

 

Endelig er det blandt de initiativer, der kan gennemføres administrativt, besluttet at gennemføre en intensiveret undersøgelse af de teknologiske muligheder for på særligt udvalgte steder at etablere helt eller delvist automatiserede overvågningsfunktioner, herunder navnlig anvendelsen af systemer, der kan aflæse biometriske data relateret til genkendelse af konkrete personer eller adfærdsmønstre. Politiets Efterretningstjeneste har nu fået gennemført en konsulentundersøgelse, der under inddragelse af udenlandske erfaringer redegør for de teknologiske muligheder og perspektiver på området.

 

Herudover har regeringen i handlingsplanen for terrorbekæmpelse besluttet at arbejde videre med en række anbefalinger fra den tværministerielle arbejdsgruppes rapport, der i et vist omfang vedrører samarbejdet med telebranchen om gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden.

 

Arbejdsgruppen bag den tværministerielle rapport anbefalede således, at det teknologiske område, hvor politiet ikke har nogen umiddelbar mulighed for at sammenholde brugeroplysninger med det enkelte kommunikationsapparat, (f.eks. kombinationen af taletidskort og mobiltelefoner eller af brugere og netcaféer) elimineres eller – hvis dette ikke er muligt – reduceres i videst muligt omfang. På denne baggrund har en arbejdsgruppe under Justitsministeriet drøftet anbefalingen med henblik på at afklare problemernes omfang og skitsere mulige løsninger.

 

Arbejdsgruppen bag den tværministerielle rapport anbefalede endvidere, at udbydere af telenet og teletjenester ved udmøntning af retsplejelovens § 786, stk. 5, i en bekendtgørelse pålægges at etablere et døgnbetjent kontaktpunkt med henblik på, at politiet til enhver tid – og uden at øjemedet forspildes – vil kunne anmode udbyderne om at iværksætte et indgreb i meddelelseshemmeligheden.

 

Endvidere anbefalede arbejdsgruppen, at det ved udmøntning af retsplejelovens § 786, stk. 5, pålægges teleselskaberne at anvende et i samarbejde med politiet udarbejdet fælles format for elektronisk levering af teleoplysninger. Formatet bør i den forbindelse være standardiseret, sådan at der ikke kan opstå tvivl om, hvilke oplysninger der er omfattet, og hvorledes de skal gengives.

 

Endvidere anbefalede arbejdsgruppen, at der i medfør af retsplejelovens § 786 fastsættes bestemmelser om, at udbydere af telenet og teletjenester skal have særligt personale, der kan forestå kontakten til politiet, og som er sikkerhedsgodkendt til at håndtere klassificerede oplysninger. Henset til oplysningernes karakter bør sikkerhedsgodkendelsen foretages i henhold til principperne i cirkulære nr. 204 af 7. december 2001 vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO, EU eller WEU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt.

 

En ekspertgruppe om logning af trafikdata m.v. under Justitsministeriet med deltagelse af Videnskabsministeriet og en række repræsentanter for telebranchen og boligforeningerne drøfter i øjeblikket disse anbefalinger.

 

Drøftelserne i ekspertgruppen forventes tilendebragt i løbet af efteråret 2006, og herefter vil Justitsministeriet udstede en eller flere administrative forskrifter om døgnbetjent kontaktpunkt, sikkerhedsgodkendelse af personale og fælles format for elektronisk levering af teleoplysninger.

 

Den tværministerielle arbejdsgruppe anbefalede endvidere, at der efter forhandling mellem teleudbyderne og politiet etableres mulighed for via sikrede systemer at kommunikere elektronisk mellem teleudbyderne og politiet. Drøftelserne med teleudbyderne forventes at kunne afsluttes inden udgangen af 2006.

 

Herudover kan det oplyses, at Justitsministeriet har udstedt en bekendtgørelse om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen), der udmønter retsplejelovens § 786, stk. 4, som blev indsat i retsplejeloven ved den første terrorpakke i 2002. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2007. I tilknytning til bekendtgørelsen er der udarbejdet en vejledning.

 

Andre af de anbefalinger, som det i regeringens handlingsplan er besluttet at arbejde videre med, vedrører det civile beredskab.

 

Der er således udarbejdet et beslutningsoplæg til regeringen om etablering af de nødvendige kommunikationsfaciliteter mv. til den nationale operative stab og en model for den centrale koordinering af kommunikationen med befolkningen og medierne i en krisesituation. 

 

I øvrigt henvises der vedrørende det civile beredskab til Forsvarsministeriets bidrag til besvarelse af spørgsmålet, hvori der er beskrevet en række initiativer, der ud over Forsvarsministeriets område også berører Justitsministeriets område.

 

Endelig er det blevet besluttet at styrke samarbejdet mellem det lokale politi og de muslimske samfund. Det blev i den forbindelse anbefalet at supplere samarbejdet med ansatte på skoler og socialarbejdere – bl.a. inden for rammerne af det eksisterende SSP-samarbejde. Spørgsmålet vil blive drøftet mellem Justitsministeriet, Politimesterforeningen og Det Kriminalpræventive Råd, og disse drøftelser forventes tilendebragt i 2. halvdel af 2006.

 

3. Justitsministeriet har herudover til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udtalelser fra følgende ministerier: Forsvarsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Skatteministeriet.

 

3.1. Forsvarsministeriet har oplyst følgende:

 

”Oversigt over de centrale tiltag i relation til terrorbekæmpelse, som Forsvarsministeriet har foretaget siden regeringens tiltrædelse:

 

Generelt:

 

Den nationale krisestyringsorganisation:

 

Den nationale krisestyringsorganisation omfatter tre niveauer: Regeringens Sikkerhedsudvalg, Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål og Kriseberedskabsgruppen.

 

Kriseberedskabsgruppen udøver sit virke med reference til Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål og kan herunder fremsætte forslag til beslutninger til dette udvalg. Kriseberedskabsgruppen kan beslutte iværksættelse af tiltag af koordinerende karakter. Kriseberedskabsgruppen træder sammen på initiativ af Statsministeriet.

 

Hvis der opstår en mere alvorlig sikkerhedspolitisk krisesituation, kan det blive nødvendigt, at krisestyringsorganisationen mødes med kort varsel eller eventuelt er samlet hele tiden. Da der efter omstændighederne kan blive behov for en øget tværministeriel koordination på embedsmandsplan, vil det være nødvendigt i et vist omfang at inddrage ministerier og styrelser, der ikke er fast repræsenteret i Kriseberedskabsgruppen, i gruppens drøftelser.

 

Med reference til Kriseberedskabsgruppen er der etableret en national operativ stab. Formålet med staben er at sikre en større grad af koordination af beredskabsindsatsen ved større konkrete ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger og krigslignende situationer. Staben har tillige som opgave at koordinere varetagelsen af kontakten til befolkningen og medierne i en krisesituation.

 

Den nationale krisestyringsorganisation øves blandt andet ved en national krisestyringsøvelse (KRISØV XX), som afholdes hvert andet år med fokus på tværfaglig koordination. Sidste øvelse blev afviklet i november 2005 og næste øvelse planlægges gennemført i efteråret 2007.

 

Beredskabsstyrelsen:

 

Terrorpakkerne efter 11. september 2001:

 

Umiddelbart efter angrebene i USA den 11. september 2001 blev der ved aktstykke 19 af 19/10 01 (terrorpakke 1) og aktstykke 60 af 12/12 01 (terrorpakke 2) bevilget et beløb på 62,3 mio. kr. (2001-prisniveau) til en styrkelse af bl.a. redningsberedskabet. De tiltag, der er gennemført eller ved at blive gennemført inden for redningsberedskabets område, er bl.a. sket på baggrund af de nævnte aktstykker.

 

Tiltagene på terrorbekæmpelsesområdet omfatter bl.a. uddannelse, øvelser, materiel, samarbejdsrelationer og forskning, jf. bilag 1.

 

I bilag 1 opregnes - delvis i punktform - de mere centrale tiltag, der er eller er ved at blive gennemført på det administrative område inden for redningsberedskabet.

 

National SÃ¥rbarhedsudredning:

 

På baggrund af et tværministerielt udredningsarbejde blev National Sårbarhedsudredning offentliggjort i 2004. I udredningen anbefales en forøget koordination af myndighedernes beredskabsplanlægning, øget øvelsesaktivitet, øget fokus på koordination mellem nationalt og internationalt beredskabssamarbejde samt en øget og systematisk målretning af vidensindsamling, analyse og forskning i samfundets sikkerhed og sårbarhed.

 

Af anbefalinger, som er gennemført, skal nævnes udgivelsen af regeringens politik for beredskabet i juni 2005, regeringens redegørelse om beredskabet til Folketinget i juni 2005, etableringen af en kapacitet i Beredskabsstyrelsen til løbende og koordineret overvågning og vurdering af samfundets sårbarhed samt løbende opfølgning på væsentlige konstaterede sårbarheder, udgivelse af den første årlige udgave af National Sårbarhedsrapport i december 2005 samt udvikling af en enkel og generel anvendelig model for risiko- og sårbarhedsanalyse.

 

De generelle forbedringer af beredskabet, som bl.a. er affødt af arbejdet med sårbarhedsudredningen, bidrager også til at styrke samfundets beredskab over for terrorhændelser.

 

Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse:

 

Regeringen offentliggjorde i november 2005 en handlingsplan for terrorbekæmpelse. Som led i opfølgningen på denne handlingsplan har Forsvarsministeriet anmodet Beredskabsstyrelsen om at iværksætte implementeringen af handlingsplanens anbefalinger nr. 39, 40, 42 og 43. I det følgende gennemgås status for opfølgningen på disse 4 anbefalinger:

 

Anbefaling 39. Indsatslederuddannelsen skal styrkes i forhold til at varetage den tværfaglige operative skadstedsledelse. Beredskabsstyrelsen, der er ansvarlig for indsatslederuddannelsen, har den 1. marts 2006 til Forsvarsministeriet sendt et forslag til en faglig og ledelsesmæssig styrkelse af indsatslederuddannelsen. Forslaget indeholder bl.a. en udvidelse af den obligatoriske uddannelse fra de nuværende 3 uger til 7 uger. Forslaget indgår i de kommende forhandlinger om en ny aftale om redningsberedskabet efter 2006.

 

Anbefaling 40. Der skal afholdes regionale krisestyringsøvelser, som minimum hvert andet år. Ligeledes bør der i større omfang afholdes fuld-skala øvelser i særligt sårbare områder. Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med Rigspolitichefen udarbejdet et notat med en plan for afholdelse af sådanne øvelser. Den endelige fælles plan udarbejdet af Beredskabsstyrelsen og Rigspolitichefen er den 14. marts 2006 sendt til Forsvarsministeriet som efterfølgende har fremsendt denne til Kriseberedskabsgruppen. Ovennævnte indgår ligeledes i de kommende forhandlinger om en ny aftale om redningsberedskabet efter 2006.

 

Anbefaling 42. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen med deltagelse af PET og FE og øvrige relevante myndigheder med henblik på at gennemføre en nærmere analyse af kontrollen med farlige stoffer og på den baggrund eventuelt foreslå nye eller yderligere kontrolforanstaltninger. Beredskabsstyrelsen har den 28. april 2006 til Forsvarsministeriet sendt resultatet af arbejdsgruppens arbejde, der efterfølgende har fremsendt denne til Kriseberedskabsgruppen. Herefter blev rapporten sendt i høring ved de involverede ministerier og underlagte styrelser. Forsvarsministeriet vil – på baggrund af de indkomne høringssvar – via kriseberedskabsgruppen komme med et forslag til den videre implementering af rapportens anbefalinger i oktober 2006.

 

Anbefaling 43. Den opmærksomhedsuddannelse vedrørende terror, der er under udvikling i samarbejdet mellem politiet og hjemmeværnet, bør udvides til også at omfatte de værnepligtige i forsvaret og det statslige redningsberedskab. Beredskabsstyrelsen har implementeret anbefalingen med virkning fra den 1. juni 2006.

 

Forsvarskommandoen:

 

National Beredskabsplan og Forsvarets Beredskabsplan:

 

I forbindelse med terrorangrebet den 11. september 2001 konstateredes det i forsvaret, at gældende beredskabsplaner (Totalforsvarets Beredskabsplan) ikke i tilstrækkeligt omfang dækkede de beredskabsforanstaltninger, som det vurderedes nødvendigt at iværksætte på baggrund af terrorangrebet i USA. De områder, hvor beredskabsforanstaltningerne var utilstrækkelige, var inden for sikring af kommunikationsforbindelser, tilvejebringelse af nødvendigt personelberedskab, iværksættelse af biologisk og kemiske beredskabsforanstaltninger samt fysisk sikring af personel og materiel.

 

På den baggrund gennemførte forsvaret rettelser i FKOBST 358-1, Bestemmelser for den militære sikkerhedstjeneste, kapitel 9 (”Terrordirektivet”) med henblik på umiddelbart at imødegå de konstaterede problemområder.

 

I februar 2002 indkaldte Forsvarskommandoen efterfølgende til et seminar vedrørende opdatering af gældende beredskabsplaner med deltagelse af Forsvarskommandoens kommandomyndigheder, Forsvarets Efterretningstjeneste, Beredskabsstyrelsen samt Rigspolitiet.

 

I april 2002 godkendes kommissoriet for en arbejdsgruppe bestående af Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet, der analyserede mulighederne for at udarbejde en national beredskabsplan. Sideløbende gennemførtes et tilsvarende arbejde i forsvaret med henblik på at udarbejde en beredskabsplan for forsvaret, der skulle udgøre forsvarets beredskabsplanlægning inden for egen sektor. Tilsvarende beredskabsplanlægning blev iværksat i andre sektorer i staten.

 

Den 1. maj 2004 blev Forsvarets Beredskabsplan og National Beredskabsplan godkendt og afløste hermed Bestemmelser for den militære sikkerhedstjeneste, kapitel 9 (”Terrordirektivet”). Samtidigt blev ansvaret for ajourføring af National Beredskabsplan overført fra forsvaret til Beredskabsstyrelsen. Senest har Beredskabsstyrelsen på vegne af Kriseberedskabsgruppen primo juli 2006 udsendt 3. udgave af den nationale beredskabsplan.

 

NATO Precautionary System (NPS) og afløseren herfor:

 

Sideløbende med den danske beredskabsplanlægning, identificerede NATO i 1999 krisestyring som en fundamental sikkerhedsopgave for alliancen. De basale politiske guidelines for at udvikle et NATO krisestyringssystem blev fastlagt i august 2001. Krisesystemet blev udviklet i skyggen af terrorangrebet den 11. september 2001. I 2005 godkendtes NATO’s Crisis Response System, der sammen med National Beredskabsplan og Forsvarets Beredskabsplan udgør den overordnede beredskabsstyring i forsvaret.

 

Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse:

 

I forbindelse med regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse (terrorpakken) bidrager Forsvarskommandoen til anbefaling nr. 8, 43 og 44:

 

Anbefaling 8. Forsvarskommandoen anmodes om at tilsikre, at politiets behov for bistand fra forsvaret, bl.a. i forbindelse med Rigspolitiets Aktionsstyrkes operationer, i relevant omfang inddrages i forsvarets materielanskaffelser. Anbefalingen er implementeret som et fast punkt i Koordinationsgruppen Forsvar og Politi (KOG FORPOL).

 

Anbefaling 43. Forsvarskommandoen anmodes om i samarbejde med rigspolitichefen, herunder politiets efterretningstjeneste, at implementere opmærksomhedsuddannelsen i værnepligtsuddannelsen. Uddannelsen blev indledt i august 2006.

 

Anbefaling 44. Forsvarskommandoen anmodes om – efter nærmere koordination med Rigspolitichefen – at implementere en udvidelse af ammunitionsrydningsberedskabets faste vagt på tjenestestederne, fra 1. januar 2006, til også at omfatte myldretidsperioden. Implementeringens første år gennemføres med eksisterende personale og er iværksat. Sideløbende med dette iværksættes rekruttering og uddannelse af nyt personale med henblik på, at den endelige implementering af anbefalingen kan være afsluttet den 1. januar 2007. Implementeringen forløber planmæssigt.

 

Styrkelse af Forsvarets Specialoperationsstyrker:

 

I forbindelse med ”Aftale om forsvarets ordning 2005-2009” er der bl.a. gennemført en konkret styrkelse af forsvarets specialoperationsstyrkekapaciteter med det formål at kunne styrke dansk bidrag til det internationale engagement. Som en konsekvens heraf vil en udvidelse af den samlede kapacitet i Jægerkorpset og Søværnets Frømandskorps betyde en større fleksibilitet i forbindelse med forsvarets hjælp til politiet i antiterrorberedskabet. Samarbejdet udmønter sig konkret i et snævert samarbejde mellem Rigspolitichefens Aktionsstyrke og Forsvarets Specialoperationsstyrker.

 

Den nye værnepligt og totalforsvarsstyrken:

 

I den politiske aftale om forsvarets ordning for 2005 – 2009 er det bl.a. besluttet, at forsvaret skal medvirke til at løse opgaver i relation til totalforsvaret, herunder i forbindelse med terrorhandlinger og deres eftervirkninger. Der er således behov for dels at kunne beskytte større samfundsinstallationer, herunder f.eks. havne, lufthavne og kraftværker, dels at kunne gribe ind, når store katastrofer som f.eks. olie- og kemikalieudslip mv. er sket. Forsvaret, herunder hjemmeværnet, råder over fastansatte soldater og frivillige, der med en omfattende militær uddannelse vil være rede til umiddelbar indsættelse i hele opgavespektret til støtte for de civile myndigheder.

 

Herudover er den nye 4 måneders værnepligtsuddannelsen – den såkaldte basisuddannelse – ændret, så den rettes mod løsning af samfundsrelaterede opgaver i totalforsvarsregi. Basisuddannelsen indeholder blandt andet en grundlæggende militær uddannelse, herunder bevogtning samt brandbekæmpelse, katastrofeindsats, medvirken til opretholdelse af lov og orden mv.

 

På det grundlag etableres en totalforsvarsstyrke på ca. 12.000 værnepligtige, der efter at have gennemført basisuddannelsen, forpligtes til at stå til rådighed for samfundet til løsning af totalforsvarsopgaver i op til tre måneder inden for en beredskabsperiode på tre år.

 

Forsvarets Efterretningstjeneste:

 

Terrorangrebene i USA den 11. september 2001 medførte, at Forsvarets Efterretningstjeneste fik tilført ressourcer med det formål at styrke indsatsen mod terrorisme og terrorrelateret virksomhed, herunder international våbenhandel og spredning af materialer og teknologier til udvikling og produktion af masseødelæggelsesvåben. De øgede ressourcer er blevet anvendt til omfattende tekniske anskaffelser i form af anlæg og materiel til indhentning af oplysninger fra nye geografiske områder og nye typer af kommunikation.

 

Der er endvidere blevet gennemført en udvidelse og reorganisering af tjenestens analysefunktioner.

 

Forsvarets Efterretningstjenestes øgede kapacitet til indhentning af oplysninger på terrorområdet og den større analysekapacitet er omsat i en stigende rapportering på terrorområdet og en øget informationsudveksling med Politiets Efterretningstjeneste og med udenlandske samarbejdspartnere.

 

I forbindelse med ”Aftale om forsvarets ordning 2005-2009” har Forsvarets Efterretningstjeneste fået tildelt yderligere ressourcer til styrkelse af tjenestens indhentnings- og bearbejdningskapacitet på prioriterede områder.

 

Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse:

 

I forbindelse med regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse (terrorpakken) bidrager Forsvarets Efterretningstjeneste til anbefaling nr. 1-4, 6 og 7:

 

Anbefaling 1. Der etableres i Politiets Efterretningstjeneste et særligt Center for Terroranalyse, der kan udarbejde vurderinger af trusler mod det danske samfund på det bredest mulige grundlag. Forsvarets Efterretningstjeneste bidrager med 5 medarbejdere med erfaring i terroranalyse i centret. Forsvarets Efterretningstjeneste bidrager ligeledes med teknisk ekspertise i forbindelse med opbygningen af centret. Herudover bidrager Beredskabsstyrelsen med 1 medarbejder i centeret. Medarbejderstaben forventes at være på plads 1. oktober 2006.

 

Anbefaling 2 og 3. Forsvarsloven skal ændres, således at der skabes udtrykkelig hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjeneste som følge af sin almindelige opgavevaretagelse rettet mod forhold i udlandet, kan medtage oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark, eller oplysninger, der i øvrigt har en dansk vinkel. Herudover tilvejebringes et særligt lovgrundlag for Forsvarets Efterretningstjenestes og Politiets Efterretningstjenestes udveksling af oplysninger, når videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenesternes opgaver. Lovforslaget blev fremsat i Folketinget den 31. marts 2006, vedtaget den 2. juni 2006 og blev stadfæstet den 9. juni 2006, jf. lov nr. 568 af 9. juni 2006.

 

Anbefaling 4. Samarbejdet mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste udbygges og intensiveres ved gennemførelse af en lang række konkrete tiltag. Heri ligger bl.a., at kommunikationen mellem efterretningstjenesterne udbygges.

 

Anbefaling 6. Der er i overensstemmelse med handlingsplanen i perioden december 2005 – april 2006 blevet gennemført en benchmarking af Forsvarets Efterretningstjeneste med særlig henblik på at vurdere tjenestens produkter, arbejdsprocesser, organisation og ressourceanvendelse. En ikke-klassificeret sammenfatning af rapporten blev offentliggjort den 17. maj 2006.

 

Anbefaling 7. Der er i overensstemmelse med handlingsplanen fastlagt en fremgangsmåde for den proces, hvorefter der årligt forelægges et oplæg om prioritering af efterretningstjenesternes ressourcer for Regeringens Sikkerhedsudvalg til godkendelse.

 

Hjemmeværnskommandoen:

 

Hjemmeværnskommandoens myndighedsområde har ikke selvstændigt sektoransvar, hvorfor tiltagene er fokuseret mod øget anvendelighed af hjemmeværnet i relation til støtte til andre sektoransvarlige myndigheder. De mest centrale tiltag omfatter:

 

Øget fokus på og optimering af evnen til hurtigt at kunne indsætte enheder af hærhjemmeværnet, marinehjemmeværnet og flyvehjemmeværnet.

 

Øget fokusering mod indikationer på terror. Politiets Efterretningstjeneste gennemfører opmærksomhedsuddannelse af hjemmeværnets medlemmer som en del af den lovpligtige uddannelse.

 

Som anført i ”Aftale om forsvarets ordning 2005-2009” samt i bemærkningerne til lov om ændring af lov om hjemmeværnet, skal hjemmeværnet fokuseres mod totalforsvaret. Dette afspejles bl.a. i hjemmeværnets nye organisationsstruktur og kapaciteter samt i prioriteringen af materielanskaffelser. Mere specifikt kan nævnes, at hjemmeværnets aktive medlemmer vil modtage grundlæggende uddannelse indenfor emnerne brand, redning, miljø, almindelig hjælp til politiet og fredsmæssig bevogtning.

 

Hjemmeværnet vil således i større omfang kunne støtte det øvrige forsvar, politiet og redningsberedskabet ved ulykker og katastrofer, herunder som følge af terrorhandlinger eller trusler herom. Nye og ændrede opgaver fastsættes i dialog med Forsvarskommandoen, Rigspolitiet, SKAT m.fl.

 

Bilag 1:

 

Tiltagene på terrorbekæmpelsesområdet omfatter bl.a. uddannelse, øvelser, materiel, samarbejdsrelationer og forskning

 

Gennemførte forsknings- og udviklingstiltag:

 

• ”Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger”, der bl.a. sætter fokus på terrorhændelserne den 11. september 2001 mod World Trade Center, bombningen af en regeringsbygning i Oklahoma City i 1995, sarin-angrebet i Tokyos metro i 1995 samt udvalgte bombeeksplosioner i London i løbet 1980’erne. Det var bl.a. undersøgelsens mål at belyse særlige risikomomenter eller karakteristika ved rednings og afhjælpningsarbejdet ved terrorhandlinger, herunder især at vurdere om det danske redningsberedskab er i stand til at imødegå lignende opgaver.

• ”Udvikling af stabsledelse”. Beredskabsstyrelsen gennemførte i samarbejde med

Rigspolitichefen i 2003-2004 et projekt vedrørende udvikling af stabsledelse, der på

baggrund af større, længerevarende og komplekse beredskabsindsatser samt interviews med en række beredskabsaktører fokuserede på principper for stabsledelse. Principperne for stabsledelse indgår nu i kurserne i tværfaglig ledelse, der gennemføres på Beredskabsstyrelsens Højskole.

• Analyse af byggetekniske forhold i danske højhuse.

• Udvikling af redningsberedskabets ressourcedatabase. Den elektroniske database blev etableret i 2003 og indeholder et katalog over bl.a. redningsberedskabets, politiets,

forsvarets samt visse private aktørers relevante materiel samt et katalog over

eksperter i f.eks. kemiske stoffer og redningsarbejde under komplekse forhold, som

f.eks. tunnelulykker og sammenstyrtningsulykker.

• Beredskabsstyrelsens kontor for det kemiske beredskab har udført flere forskningsprojekter i både OPCW’s (Organisation of Prohibition of Chemical Weapons) og i FINEX’ (Forensic International Network for Explosives Investigation – en ekspertgruppe under ENFSI (European Network of Forensic Science Institutes)) regi med henblik på at opnå en national analytisk-kemisk kapacitet inden for fokusområderne kemiske kampstoffer henholdsvis eksplosivstoffer.

• Der er iværksat et ph.d.-forskningssprojekt, der har til formål at undersøge befolkningens opfattelse af risici i forbindelse med større ulykker og katastrofer og den rolle, kommunikationskanaler og medier spiller. Projektet skal bl.a. resultere i konkrete forslag til, hvorledes myndighederne kan kommunikere effektivt med befolkningen om risici. Projektet forventes afsluttet ultimo 2007.

 

Uddannelsesområdet:

 

• 1.750 indsatsledere/holdledere fra det kommunale og det statslige redningsberedskab har gennemført en 1-dags efteruddannelse inden for BC-området.

• Der er gennemført en stor samarbejdsøvelse for det samlede niveaudelte redningsberedskab i april 2002, øvelse KOMPLEX.

• Der gennemføres regionale samarbejdsøvelser i alle regioner med henblik på at styrke samarbejde mellem alle parter i det danske beredskab. I perioden 2003-2005 er der således gennemført 20 sådanne øvelser.

• Der gennemføres en efteruddannelse inden for BC-terror af 2 dages varighed for redningsberedskabets og politiets indsatsledere.

• Der er indført uddannelseselementer vedrørende indsats i forbindelse med terror og farlige stoffer i redningsberedskabets uddannelser på manuelt niveau samt i den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse.

• I henhold til en aftale mellem Beredskabsstyrelsen og EU-Kommissionen og med udgangspunkt i et terrorscenarium gennemfører Beredskabsstyrelsen i september 2006 en øvelse med multinational deltagelse – EU-DANEX – hvori indgår træning og afprøvning af procedurer, samarbejde mv. inden for fællesskabsmekanismen.

 

Materiel:

 

Til styrkelse af indsatsen på ledelses- og kommunikationsområdet har Beredskabsstyrelsen anskaffet:

 

• Et mobilt ledelses- og kommunikationsmodul (LKM): et køretøj, som indeholder stabsfaciliteter, herunder mødelokale, stort set alle moderne audiovisuelle faciliteter og en lang række kommunikationsmidler.

• 5 mobile kommunikationsmoduler (MKM): køretøjer med moderne IT-udstyr samt kommunikationsudstyr (til tværgående kommunikation i skadestedsledelsen) placeret ved de statslige beredskabscentre.

 

Til styrkelse af indsatsen på redningsområdet har Beredskabsstyrelsen bl.a. anskaffet:

 

• Elektronisk lytteudstyr, et antal nødstrømsgeneratorer, 6 redningsvogne til de kommunale støttepunktsberedskaber, tungt frigørelsesværktøj til brug ved bl.a. bygningssammenstyrtninger, afstivningsudstyr til sikring af redningsfolkenes indsats samt et stort antal hjelme, støvmasker, indsatsdragter.

 

Til styrkelse af indsatsen på det kemiske, biologiske og atomare område (CBRN) har Beredskabsstyrelsen bl.a. anskaffet

 

• 5 specialkøretøjer og 3 trailere til brug for indsats i forbindelse med kemiske og biologiske hændelser. Køretøjerne er udviklet som et resultat af et tæt samarbejde med de respektive C-, B-, R- og N-ekspertberedskaber og skal løfte de nye udfordringer inden for CBRN-beredskabet.

• Analyseudstyr (”bombesniffer”) til brug for analyse af eksplosivstoffer dels i Beredskabsstyrelsens kontor for det kemiske beredskab, dels på skadestedet samt mobilt analyseudstyr til brug for analyse af bl.a. pulverbreve med kemiske stoffer. I den forbindelse kan nævnes, at styrelsens kontor for det kemiske beredskab personelmæssigt er blevet styrket med henblik på varetagelse af den døgnbetjente Kemikalieberedskabsvagt. I styrkelse af Kemisk Beredskabs muligheder for at assistere politiet og redningsberedskabet på selve skadestedet er der desuden indkøbt en vagtbil med udstyr til kørsel 1.

• Et stort antal kemikalieindsatsdragter til det statslige og det kommunale redningsberedskab.

• Elektronisk sporeudstyr til sporing for radioaktiv stråling/forurening.

• 2 målebiler med avanceret spektralmåleudstyr. Den ene målebil er udstyret med en neutrondetektor, der gør det muligt at spore efter plutonium og andre neutronemittere, der kan være aktuelle i forbindelse med A-våben.

• Beredskabsstyrelsen er ved at udvikle beslutningsstøttesystemet ARGOS fra oprindeligt at omfatte beregning af konsekvenser fra ulykker på atomkraftværker til at omfatte hele CBRN-området. I 2005 blev systemet således udbygget til at omfatte kemiske stoffer, og i løbet af 2006-2007 udbygges systemet yderligere. I den forbindelse vil der blive udviklet en model for spredning af farlige stoffer i byområder; der vil blive indlagt scenarier for beskidte bomber og primitive A-våben. Systemet vil blive udvidet til at kunne håndtere flere samtidige kilder, hvilket er relevant i terrorsammenhæng.

 

• Endvidere er der foretaget en modernisering af Danmarks 11 permanente A-målestationer.”

 

3.2. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har oplyst følgende:

 

”Lovændringer:

 

Udlændingeloven

 

Ved lov nr. 362 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven blev der indført en række ændringer af udlændingeloven med henblik på opfyldelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1378 af 28. september 2001 om bekæmpelse af terrorisme.

 

Lovændringen indeholder bl.a. følgende:

 

-               Skærpelse af udlændingelovens udelukkelsesbestemmelser

 

Udlændingelovens § 10 blev ændret således, at en udlænding, der må anses for en fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, er udelukket fra at opnå opholdstilladelse.

 

Udelukkelse fra opholdstilladelse af hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller på grund af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen gælder undtagelsesfrit.

 

Herudover blev de eksisterende udelukkelsesgrunde i udlændingelovens § 10 udvidet, således at det udtrykkeligt fremgår, at en udlænding ikke, medmindre særlige omstændigheder taler derfor, kan få opholdstilladelse, hvis der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning ved dom.

 

-               Skærpelse af udlændingelovens inddragelsesbestemmelse

 

Udlændingelovens inddragelsesregler i § 19 blev ændret, således at udlændinge, som er omfattet af de ovennævnte undtagelsesfrie udelukkelsesgrunde normalt vil få inddraget en allerede opnået tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse.

 

Endvidere blev der indført en bestemmelse, hvorefter en tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan inddrages, hvis udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning ved dom, såfremt pådømmelsen var sket her i landet, eller hvis der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning ved dom.

 

-               Udvidelse af udlændingelovens udvisningsregler

 

Udlændingelovens § 22, nr. 6 blev ændret således, at udlændinge, der dømmes for strafbare handlinger, som har til formål at omstyrte eller nedbryde det danske samfund og demokrati, eller som udgør en fare for den danske befolknings sikkerhed eller sundhed, kan udvises uanset, hvor længe de har opholdt sig her i landet, og uanset, om de måtte være meddelt opholdstilladelse som flygtninge.

 

Endvidere blev bestemmelsen i udlændingelovens § 25 ændret således, at administrativ udvisning ikke alene kan ske, når udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, men også når en udlænding må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige samfundsorden eller befolkningens sikkerhed eller sundhed.

 

-               Udvidelse af udlændingelovens bestemmelser om afvisning af asylansøgere

 

Adgangen i udlændingelovens § 48 a til afvisning af asylansøgere til sikre tredjelande blev udvidet til også at omfatte asylansøgere, som er indberettet som uønskede til Schengeninformationssystemet (SIS), samt asylansøgere, hvor andre hensyn til Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at den pågældende ikke bør have ophold her i landet.

 

Med ændringen af udlændingelovens § 48 a blev adgangen til udvisning af asylansøgere forud for asylansøgningens behandling endvidere udvidet.

 

-               Ændring af reglerne om forbud mod refoulement

 

Udlændingelovens refoulementsbestemmelse blev ændret, således at den blev bragt i overensstemmelse med flygtningekonventionens refoulementsforbud samtidig med, at Danmarks øvrige internationale forpligtelser, herunder særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 6. tillægsprotokol om henholdsvis forbud mod tortur m.v. og forbud mod dødsstraf, overholdes.

 

Ændringen indebærer, at udlændinge, der er meddelt afslag på asyl på grund af flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde – herunder af hensyn til statens sikkerhed – vil kunne udsendes af landet i det omfang, dette er muligt i henhold til flygtningekonventionen og Danmarks øvrige internationale forpligtelser.

 

-               Udveksling af oplysninger mellem udlændingemyndighederne, efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden

 

Med loven indførtes et nyt kapitel 7 a med en række bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem udlændingemyndighederne og Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste og anklagemyndigheden.

 

-               Opfølgning pÃ¥ mulighederne for udsendelse af landet

 

Med lovændringen blev der i udlændingeloven indført en ny § 32 b, hvorefter en afgørelse om, at en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8, ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, skal ændres, hvis det grundlag, som er angivet i afgørelsen, ikke længere er til stede.

 

Der blev endvidere indsat en ny bestemmelse i udlændingelovens § 49 b, hvorefter Udlændingestyrelsen forpligtes til hvert halve år, eller når der i øvrigt er anledning hertil, at undersøge, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 32 b.

 

-               Udvidelse af udlændingelovens regler om meldepligt og frihedsberøvelse

 

Med lovændringen blev der skabt mulighed for at iværksætte meldepligt for udlændinge, der opholder sig i Danmark på ”tålt ophold”. Samtidig blev der skabt mulighed for – med henblik på at undersøge, om der er opstået mulighed for udsendelse af landet – at frihedsberøve sådanne udlændinge.

 

-               Søgning og videregivelse af oplysninger fra fingeraftryksregistret over asylansøgere og uidentificerede udlændinge m.v.

 

Udlændingelovens § 40 a blev ændret, således at politiet har fået adgang til at sammenholde fingeraftryk, der er optaget i Det Centrale Fingeraftryksregister over Kriminelle (A-filen), sikret som bevis i straffesager eller modtaget som led i internationale efterlysninger, med fingeraftryk fra Det Centrale Fingeraftryksregister over Asylansøgere og Uidentificerede Udlændinge m.v. (B-filen) uden krav om retskendelse.

 

Tilsvarende regler blev indført i udlændingelovens § 40 b vedrørende personfotografier af asylansøgere m.v.

 

-               Indberetning af udlændinge som uønskede til Schengeninformationssystemet

 

Udlændingelovens § 58 g om indberetning til Schengeninformationssystemet (SIS) blev udvidet, således at flere kriminelle udlændinge og udlændinge, der er udelukket fra opholdstilladelse, vil blive indberettet til SIS som uønskede.

 

Opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse

 

Regeringen nedsatte i august 2005 en tværministeriel arbejdsgruppe under Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål, der skulle foretage en samlet gennemgang af det danske samfunds beredskab og indsats mod terrorhandlinger for at afklare, hvilke yderligere initiativer der eventuelt måtte være behov for med henblik på i videst muligt omfang at modvirke terrorangreb i Danmark.

 

Arbejdsgruppen afgav den 3. november 2005 en rapport om det danske samfunds indsats og beredskab mod terror. Rapporten indeholder en bred vifte af anbefalinger, som efter arbejdsgruppens opfattelse kan komme på tale for at styrke indsatsen og beredskabet mod terror. På Integrationsministeriets område indeholder rapporten bl.a. en anbefaling om indførelse af en særlig udvisningsregel for religiøse forkyndere.

 

Regeringen har i lyset af arbejdsgruppens anbefalinger overvejet, hvilke initiativer der bør iværksættes, og udarbejdet en handlingsplan herom. Af handlingsplanen fremgår blandt andet, at regeringen har til hensigt at gennemføre arbejdsgruppens anbefaling om indførelse af en særlig udvisningsbestemmelse for religiøse forkyndere.

 

Som opfølgning herpå fremsatte integrationsministeren den 25. januar 2006 lovforslag nr. L 128 om ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud m.v.). Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandlingen den 2. maj 2006 (lov nr. 429 af 10. maj 2006).

 

Med lovændringen er der i udlændingeloven indsat en bestemmelse, hvorefter en religiøs forkynder vil kunne udvises, hvis den pågældende dømmes for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b. Overtrædelse af disse bestemmelser kunne før lovændringen begrunde inddragelse af en opholdstilladelse som religiøs forkynder. Den nye særlige udvisningsbestemmelse indebærer, at de pågældende ikke på ny vil kunne tage ophold i Danmark som f.eks. studerende eller arbejdstagere.

 

Loven trådte i kraft den 1. juni 2006.

 

Arbejdsgruppen fremkom endvidere med følgende to anbefalinger:

 

35. Arbejdsgruppen anbefaler, at udlændinge, som gennem tale, skrift eller handlinger har udvist demokratifjendtlig adfærd eller modarbejdet grundlæggende demokratiske værdinormer, bør begrænses i deres adgang til Danmark. Det samme gælder udlændinge, som ikke aktuelt udviser sådan adfærd, men om hvem der er alvorlig grund til at frygte, at de efter at have sikret sig ophold i Danmark, vil gøre sig skyldig heri. Der bør over for studerende og arbejdstagere og lignende indføres en bestemmelse i udlændingeloven herom. Som følge af Danmarks internationale forpligtelser i flygtninge- og familiesammenføringssager, bør bestemmelsen ikke omfatte disse persongrupper. 

 

36. Arbejdsgruppen anbefaler, at udlændinge, som gennem tale, skrift eller handlinger har udvist demokratifjendtlig adfærd eller modarbejdet grundlæggende demokratiske værdinormer, som udgangspunkt ikke skal have forlænget en meddelt opholdstilladelse. Der bør tillige indføres en bestemmelse for studerende og arbejdstagere o.lign i udlændingeloven herom. Som følge af Danmarks internationale forpligtelser i flygtninge- og familiesammenføringssager bør bestemmelsen ikke omfatte disse persongrupper. 

 

Det fremgår af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse, at anbefaling nr. 35 og 36 skal overvejes nærmere, og at der derfor skal nedsættes en arbejdsgruppe under Integrationsministeriet, der især skal overveje, hvorvidt der vil kunne fastlægges en definition af ”demokratifjendtlig adfærd”, som kan danne grundlag for lovgivning på området.  

 

Integrationsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Integrationsministeriet, Udlændingeservice, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Den danske dommerforening, Advokatrådet samt en person udpeget af rektorkollegiet.  Arbejdsgruppens arbejde forventes afsluttet inden den 1. marts 2007.

 

Indfødsretsloven

 

Initiativer i forhold til terrorbekæmpelse har i 2004 givet anledning til ændringer af indfødsretslovens bestemmelser om frakendelse af dansk indfødsret.

 

Efter indfødsretslovens § 8 B kan der nu ske frakendelse af indfødsret, hvis den pÃ¥gældende person er dømt for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v.).

 

Indfødsretslovens § 8 B er begrænset til personer, som ud over at have erhvervet indfødsret tillige er statsborgere i et eller flere andre lande (dobbelt statsborgerskab). Bestemmelsen blev indsat i indfødsretsloven ved lov nr. 311 af 5. maj 2004, som trådte i kraft den 1. juli 2004.

 

Administrative tiltag:

 

Indfødsretsområdet

 

Udenrigsministeriet koordinerer implementeringen af restriktive foranstaltninger mod terrorisme. Der opereres i den forbindelse med en kreds af kontaktpersoner hos relevante myndigheder. Når Udenrigsministeriet via EU-repræsentationen modtager opdateringer af de lister, der vedrører terrorister eller terroristorganisationer, fordeles disse til kredsen.

 

I den forbindelse har Integrationsministeriet for så vidt angår erhvervelse af indfødsret med Udlændingestyrelsen og Rigspolitichefen etableret procedurer, der – løbende og i forbindelse med integrationsministerens fremsættelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse – sikrer, at personer, der kan være en fare for landets sikkerhed, eller hvor der er begrundet mistanke om, at disse har erhvervet opholdstilladelse på urigtigt grundlag, ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, eller at de udtages af det lovforslag, som de pågældende er blevet orienteret om at være blevet optaget på.

 

Af de gældende retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, der trådte i kraft den 12. december 2005, fremgår, at hvis justitsministeren meddeler, at det af Politiets Efterretningstjeneste vurderes, at en ansøger kan være en fare for landets sikkerhed, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den pågældende fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode. Der henvises til § 21 i cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006.

 

Som led i bestræbelserne på bekæmpelse af terror er der desuden i de gældende retningslinjer for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse indført en bestemmelse om, at ansøgere om indfødsret skal erklære ikke at have gjort sig skyldige i forhold omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 (forbrydelser mod statens sikkerhed m.v.), jf. retningslinjernes § 19, stk. 1. En urigtig erklæring herom vil kunne bevirke frakendelse af indfødsretten i medfør af § 8 A i indfødsretsloven.

 

Det fremgår desuden af retningslinjerne, at en idømt fængselsstraf for overtrædelse af de nævnte kapitler i straffeloven skal medføre karenstid eller udelukkelse fra opnåelse af indfødsret, jf. retningslinjernes § 19, stk. 2 og 3.

 

Opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse

 

Den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse har i rapporten fra 3. november 2005 anbefalet følgende:

 

Anbefaling nr. 46:

 

46. Arbejdsgruppen anbefaler, at den opsøgende indsats over for unge og deres forældre styrkes for at hjælpe dem til at forstå samfundets forventninger og krav. Indsatsen kan suppleres med en let tilgængelig pjece-serie på flere sprog om ”Parent Know How”, som distribueres i butikscentre eller lignende efter engelsk forbillede. 

 

Af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fremgår det, at regeringen har til hensigt at styrke den opsøgende indsats over for unge og deres forældre. Dette vil nærmere ske ved, at Integrationsministeriet koordinerer den praktiske gennemførelse og herunder inddrager øvrige relevante ministerier samt konsulentbistand.

 

Initiativet er under udmøntning og forventes gennemført primo 2007.

 

Anbefaling nr. 47:

 

47. Arbejdsgruppen anbefaler, at indsatsen for at skabe tilstrækkeligt målrettede fritidstilbud til unge indvandrere styrkes, så de integreres i det danske samfund og ikke tiltrækkes af mere radikale klubber og foreninger. 

 

Det fremgår af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse, at regeringen har til hensigt at styrke indsatsen for at skabe tilstrækkeligt målrettede fritidstilbud til unge indvandrere. Dette vil nærmere ske ved, at der gennemføres to årlige ansøgningsrunder, hvor idrætsforeninger og samfunds- og idébestemte foreninger kan ansøge om tilskud til konkrete integrationsfremmende aktiviteter.

 

Initiativet vil blive udmøntet administrativt i løbet af 2006 og de kommende år i form af en puljeordning.

 

Internationalt samarbejde:

 

Samarbejde i EU-regi

 

Som led i sin terrorbekæmpelsesstrategi vedtog Rådet i december 2005 en strategi og handlingsplan for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering af terrorister både i og uden for EU. Strategien fastslår, at medlemslandene og EU skal arbejde for at forhindre terrornetværks og enkeltpersoners hvervning af terrorister og sikre, at moderate synspunkter vinder indpas frem for ekstremistiske. EU skal desuden forebygge, at der skabes grobund for terrorisme ved at fremme sikkerhed, retfærdighed, demokrati og lige muligheder for alle. Indsatsområder i strategien omfatter bl.a. overvågning af forsøg på rekruttering over internettet, fremme af interkulturel dialog, uddannelse af europæiske imamer, samt indsatser i lande uden for EU med henblik på at fremme menneskerettigheder og økonomisk velstand gennem politisk dialog og bistandsprogrammer.

 

Af væsentlige konkrete tiltag på EU-området kan nævnes:

 

I 2004 oprettede EU et europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (FRONTEX). FRONTEX koordinerer det operative samarbejde mellem medlemsstaterne, hvad angår forvaltning af de ydre grænser; bistår medlemsstaterne med uddannelse af nationale grænsevagter, herunder med indførelse af fælles uddannelsesstandarder; foretager risikoanalyser; følger udviklingen i forskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser; bistår medlemsstaterne i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de ydre grænser; og yder medlemsstaterne den nødvendige støtte i forbindelse med tilrettelæggelsen af fælles tilbagesendelsesaktioner. Af hensyn til den overordnede sammenhæng holder FRONTEX tæt kontakt til andre fællesskabs- og EU-partnere, der har ansvar for sikkerheden ved de ydre grænser. FRONTEX koordinerer medlemsstaternes initiativer i forbindelse med gennemførelsen af Fællesskabets foranstaltninger vedrørende forvaltning af de ydre grænser og styrker derved sikkerheden ved grænserne.

 

Herudover er der i EU-regi blevet udviklet flere forskellige databaser med henblik på at forhindre uønskede personer i at indrejse I EU.

 

En af disse databaser er Schengen Informations Systemet (SIS). Særligt i forbindelse med SIS bør dog nævnes, at der er fremsat forslag om at FN’s og EU’s terrorlister lægges ind i SIS for at effektivisere kontrollen af disse lister.

 

En anden vigtig EU database er FADO. FADO indeholder både ægte dokumenter samt falske dokumenter og forfalskede dokumenter og er et system for lagring og overførsel af billeder. Formålet med databasen er at have et fælleseuropæisk system for billedlagring med henblik på hurtig elektronisk udveksling af oplysninger i medlemsstaterne om ægte dokumenter og om falske og forfalskede dokumenter.

 

Herudover forventes RÃ¥det inden udgangen af 2006 at vedtage en forordning om etablering af et visuminformationssystem (VIS). Det vil blive obligatorisk for alle Schengenlande at foretage opslag i VIS. VIS vil komme til at indeholde oplysninger om alle personer, der søger om visum til Schengen-landene. Databasen skal indeholde visumansøgernes personoplysninger, herunder deres foto og fingeraftryk. Med databasen vil man bedre kunne kontrollere, hvem der udstedes visum til, og det bliver lettere at forhindre anvendelsen af forfalskede rejsedokumenter og identitetsskift. Herudover kan databasen anvendes i forbindelse med fastlæggelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for en eventuel asylansøgning, hvis den pÃ¥gældende er indrejst pÃ¥ et visum, og det bliver lettere at identificere personer, der ikke vil samarbejde om deres udsendelse, forudsat de tidligere er blevet registreret i visumdatabasen. Der er fremsat forslag om, at sikkerhedstjenesterne vil fÃ¥ adgang til at søge oplysninger i VIS i forbindelse med efterforskningen af visse alvorlige forbrydelser.

 

Andet samarbejde

 

Endelig kan nævnes, at Danmark deltager i flere forskellige internationale fora, hvor sikkerhedsspørgsmål diskuteres, og hvor man udveksler erfaringer. Som et eksempel herpå kan nævnes samarbejdet i IGC, hvor der bl.a. i april 2006 blev afholdt en workshop, der fokuserede på, hvorledes man nationalt bedst identificerer terror-relaterede sikkerhedsrisiko sager i forbindelse med indrejse og ophold. 

 

Der henvises i øvrigt til regeringens årlige redegørelse vedrørende indsatsen mod terrorisme for 2005 og 2006.”

 

3.3. Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst følgende:

 

”Tiltag i relation til terrorbekæmpelse siden 2001 i kronologisk rækkefølge:

 

-              Lov nr. 422 af 6. juni 2002 om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge (ændring af hvidvaskloven).

 

Loven indførte krav om forebyggende foranstaltninger mod finansiering af terrorisme samt en udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte andre virksomheder end finansielle virksomheder. Loven gennemførte 2. hvidvaskdirektiv.

 

-              Udenrigsministeren meddeler skriftligt d. 11. august 2003 formanden for Financial Action taks Force on Money Laundering, at han godkender FATFs 40 reviderede anbefalinger om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.

 

FATF er et mellemstatsligt samarbejde, der blev etableret i 1989 af G-7 landene. Formålet med samarbejdet er at udvikle og fremskynde tiltag mod hvidvask og finansiering af terrorisme. Danmark har sammen med de øvrige daværende EU-lande være medlem af samarbejdet siden etableringen i 1989. Der er i dag over 30 medlemmer af samarbejdet – blandt medlemmerne findes blandt andet USA, Rusland, Kina, Mexico og Australien.

 

-              Lov nr. 1171 af 19. december 2003 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed med flere love § 4.

 

Loven overførte registrering af pengeoverførselsvirksomheder efter hvidvaskloven fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt hjemmel for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at føre tilsyn med disse virksomheders overholdelse af hvidvaskloven.

 

-              Lov nr. 1383 af 20. december 2004 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, lov om mærkning og skiltning med pris m.v. med flere love § 4

Loven gav Erhvervs- og Selskabsstyrelsen yderligere beføjelser i forbindelse med styrelsens tilsyn efter hvidvaskloven.

-              Lov nr. 117 af 21. februar 2006 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).

Loven afløser den tidligere hvidvasklov og gennemfører 3. hvidvaskdirektiv samt de 40 reviderede anbefalinger udstedt af Financial Action Task Force on Money Laundering.  Som den tidligere hvidvasklov har loven til formål at forebygge hvidvask og terrorfinansiering ved at finansielle virksomheder, og en lang række andre virksomheder såsom advokater, revisorer og ejendomsmæglere skal legitimere deres kunder samt underrette Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet ved mistanke om, at kundens handlinger relaterer sig til hvidvask eller terrorfinansiering.

-              Forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler.

 

FATF (den internationale samarbejdsorganisation for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme) har udsendt en anbefaling om, hvilke oplysninger der skal følge med ved gennemførelse af en pengeoverførsel. Anbefalingen gennemføres i EU i form af en forordning. Forordningen skal træde i kraft den 1. januar 2007.”

 

3.4. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har oplyst følgende:

 

”Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fremsatte i foråret 2006 som led i implementering af ”Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse” lovforslag om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. L 219, som vedtaget ved lov nr. 545 af 8. juni 2006.

 

Loven forpligter udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere til at indrette deres udstyr og systemer, så der efter Retsplejelovens kapitel 71 kan foretages indgreb i meddelelseshemmeligheden uanset teknologisk fremførelsesform og indgreb i form af teleobservation. Politiet får derved mulighed for hos alle teleudbydere at indhente tele- og masteoplysninger. Endvidere skal alle udbydere registreres hos Rigspolitiet, ligesom udbydere pålægges at indberette og opdatere oplysninger om telefonnummer og hvilken udbyder, nummeret hører til, til en fælles database. Derudover pålægges udbydere at udlevere abonnementsoplysninger uden rettens godkendelse. Politiet får endelig mulighed for som led i indgreb foretaget i medfør af Retsplejeloven § 791 at anvende frekvenser og udstyr, der kan forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation m.v. ­

­Ministeren fremsætter et lovforslag i oktober 2006 vedrørende indretning af udstyr og systemer til brug for registrering af bagudrettede oplysninger.

 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har medvirket ved udarbejdelsen af "National Sårbarhedsudredning, januar 2004", som var et tværsektorielt samarbejde (i regi af Indenrigs- og Sundhedsministeriet) om kortlægning af samfundets sårbarhed og en vurdering af den civile sektors beredskab i forhold hertil.

 

Blandt andet som opfølgning på denne sårbarhedsudredning har ministeriet (ved IT- og Telestyrelsen) iværksat en række analyser og foretaget en vurdering af behovet for en revision af beredskabet på it- og teleområdet. Rapporten forventes færdiggjort i 2006. Formålet med disse anbefalinger er et effektivt og tidssvarende beredskab og i den forbindelse navnlig en robust elektronisk infrastruktur. Anbefalingerne omhandler dog ikke tiltag relateret til specifikke trusler men om et teknologineutralt og skalerbart beredskab, som løbende og fleksibelt kan tilpasses den teknologiske udvikling og det aktuelle trusselsbillede i samfundet - herunder i forhold til terrortruslen.

 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har på opdrag af Ø-udvalget udarbejdet en rapport om behovet for en varslingstjeneste for internethændelser. Varslingstjenesten ventes i givet fald rettet mod de statslige myndigheder som en følge af hændelser, som kan true internetanvendelsen. Tjenesten vil ikke specifikt rette sig mod terrorangreb mod den elektroniske infrastruktur, men vil dække alle trusler bredt.”

 

3.5. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst følgende:

 

”Indenrigs- og Sundhedsministeriet har styrket sundhedsberedskabet med baggrund i en merbevilling i 2001 til styrkelse af det biologiske beredskab (Akt. 19 af 10. oktober 2001) og vil styrke det yderligere som opfølgning på sårbarhedsudredningen og regeringens terrorhandlingsplan på følgende måder:

 

1.           Center for Biologisk Beredskab. Der er etableret et Center for Biologisk Beredskab ved Statens Serum Institut. FormÃ¥let med etableringen er at styrke de diagnostiske funktioner, rÃ¥dgivning og undervisning af andre myndigheder samt forskning i udvikling af vacciner. FormÃ¥let er ogsÃ¥ at etablere et døgnberedskab omfattende et indsatsberedskab til prøveindsamling samt trussels- og spredningsvurdering.

2.           Deltagelse i europæisk varslings- og informationsnetværk. Center for Biologisk Beredskab er led i det europæiske varslings- og informationsnetværk vedr. bioterrorhændelser, der er oprettet under EU-kommissionen.

3.           Klasse 4 laboratorium.  Serum Instituttet har foretaget en forundersøgelse af omkostningerne ved at etablere et klasse 4 laboratorium. Man undersøgte samtidig mulighederne for at benytte udenlandske laboratorier, og har indgÃ¥et aftale med Sverige om at benytte det svenske klasse 4 laboratorium.

4.           Koppevaccine. Statens Serum Institut har klargjort det danske beredskabslager af koppevaccine.

5.           Nordisk samarbejde om sundhedsberedskabet. De nordiske lande har indgÃ¥et aftale om et nordisk samarbejde om sundhedsberedskab. Initiativet har bl.a. ført til indgÃ¥else af en nordisk aftale om gensidig bistand.

6.           Dialog med amter og HS om sundhedsberedskab. Sundhedsstyrelsen har indgÃ¥et i en dialog med de sundhedsberedskabsansvarlige i amter og H:S om sundhedsberedskabet over for terrorhandlinger med biologiske og kemiske stoffer.

7.           Vejledninger. Sundhedsstyrelsen har til støtte for planlægningen af sundhedsberedskabet udsendt en række vejledninger. Man har bl.a. udsendt Vejledning om sundhedsvæsenets beredskab i forbindelse med et større antal patienter med risiko for smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme. Ligesom man bl.a. i samarbejde med Beredskabsstyrelsen har udsendt en vejledning for indsats ved terrorangreb med biologiske eller kemiske stoffer. Senest har Sundhedsstyrelsen udsendt HÃ¥ndbog om sundhedsberedskab – 2005 og Beredskabsplan for pandemisk influenza – 2006. HÃ¥ndbog om sundhedsberedskab revideres fortsat med henblik pÃ¥ udsendelse omkring Ã¥rsskiftet 2006/2007.

8.           Sundhedsloven. I sundhedsloven er indført hjemmel til at fastsætte bestemmelser om regionernes planlægning af sundhedsberedskabet. Denne hjemmel udmøntes i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. Bekendtgørelsen er underskrevet og er for øjeblikket i trykning. Bekendtgørelsen indeholder dels en videreførelse af den gældende ambulancebekendtgørelse, dels bestemmelser om planlægningen af sundhedsberedskabet.

9.           Epidemiloven. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsætter til forÃ¥ret 2007 forslag til ændring af epidemiloven. Epidemiloven ændres bl.a. med henblik pÃ¥ at lade flere sygdomme være omfattet af lovens regler.

10.       Lægemiddelberedskabet. I lyset af de økonomiske muligheder overvejes evt. tiltag vedr. styrkelse af lægemiddelberedskabet.”

 

3.6. Skatteministeriet har oplyst følgende:

 

”Grænsekontrol spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af terrorisme. Arbejdet med foranstaltninger på dette område er forsat i focus i forbindelse med det grænseoverskridende samarbejde.

 

I overensstemmelse hermed blev der under det danske formandskab i 2002 udarbejdet en strategi for toldsamarbejdet inden for EU, hvor foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme er højt prioriteret.

 

EU-samarbejdet er således i dag koncentreret om en styrkelse af det retlige told- og politimæssige samarbejde. Efterretnings- og kontrolsamarbejdet sker via udarbejdelse af fælles regionale og geografiske trusselsvurderinger - og i forlængelse heraf tillige samarbejdet med tredjelande bl.a. i form af teknisk bistand til terrorbekæmpelse. Samarbejdet har endvidere fokus på bekæmpelse af terror- finansiering og en skærpet grænsekontrol. Endelig vægtes samarbejdet med andre internationale fora der varetager bekæmpelsen af terrorisme.

 

De danske toldmyndigheder prioriterer fortsat den stadige trussel, som den organiserede grænseoverskridende kriminalitet udgør mod samfundet såvel af økonomisk, sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig karakter.

 

For at imødegå denne trussel samt honorere de krav samfundet stiller om beskyttelse mod indførsel af ulovlige/indførselsforbudte varer, har SKAT indgået formelle aftaler med relevante ressortmyndigheder.

 

De kontrolbeføjelser som er hjelmet til de danske toldmyndigheder er først og fremmest rettet mod grænsestregen, i det al efterforskning foretages af politiet. Der er i Danmark etableret et godt samarbejde mellem de to myndigheder der via centrale og lokale samarbejdsaftaler medvirker til en målrettet indsatsen mod organiseret og økonomisk kriminalitet.

 

I 2001 fremsatte Skatteministeren i lovforslag L 30, som et element i regeringens antiterrorpakke forslag om at personer der indrejser i eller udrejser af det danske toldområde, og som medtager penge m.v. uopfordret skal standse op for toldkontrol hvorefter de har pligt til overfor de statslige told- og skattemyndigheder at angive penge m.v., der overstiger modværdien af 15.000 euro.

 

I år styrkes grænsekontrollen yderligere, idet der er indkøbt en mobil scanner til kontrol af containere der eks- eller importeres fra Danmark.”