Besvarelse af spørgsmål nr. 292 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Spørgsmål:
†Ministrenes kommentarer udbedes til åbent brev fra redaktør Birthe Sørensen, Arbejderen, om ytringsfrihed m.v.. Ministeren bedes herunder
- kommentere den anvendte fremgangsmåde i sagen
- redegøre for retsgrundlaget i sagen
- redegøre for indgrebet konsekvenser sÃ¥vel konkret som generelt herunder i forhold til ytringsfriheden.â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Politidirektøren i København, der har oplyst følgende:
â€Københavns Politi efterforsker for tiden en sag om mulig økonomisk støtte fra personer med tilknytning til foreningen Oprør til FARC og PFLP, der begge er opført pÃ¥ EU's terrorliste.
I forbindelse med efterforskningen blev det konstateret, at der på en hjemmeside tilhørende foreningen Oprør var anbragt dokumenter, der kunne opfattes som opfordringer til at yde økonomisk støtte.
Københavns Politi indbragte herefter spørgsmålet om beslaglæggelse af dokumenterne for Københavns Byret, der den 12. august 2005 bestemte, at dokumenterne kunne beslaglægges. Afgørelsen blev af forsvareren påkæret til Østre Landsret. Kæremålet blev ikke tillagt opsættende virkning. Beslaglæggelsen blev stadfæstet af Østre Landsret ved kendelse af 14. oktober 2005.
På baggrund af de pågældende dokumenters indhold tiltrådte Østre Landsret, at der med henblik på beslaglæggelse efter retsplejeloven var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at dokumenterne var udsendt som led i et forsøg på at tilvejebringe direkte eller indirekte økonomisk støtte bl.a. til organisationer omfattet af straffelovens § 114, jf. § 114 a, jf. § 21.
Østre Landsret konstaterede endvidere, at en beslaglæggelse på det anførte grundlag ikke kunne anses for at stride mod bestemmelserne om ytringsfrihed i henholdsvis grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Procesbevillingsnævnet har efter ansøgning fra forsvareren meddelt tilladelse til, at sagen indbringes for Højesteret.
Dokumenterne blev herefter lagt på nettet via andre hjemmesider, herunder blandt på Dagbladet Arbejderens hjemmeside.
Som en følge af, at der var sket beslaglæggelse af dokumenterne, rettede Københavns Politi ved brev af 29. november 2006 henvendelse til Dagbladet Arbejderen med en opfordring om at slette dokumentet fra hjemmesiden.
Henvendelsen medførte imidlertid ikke, at det omhandlede dokument blev fjernet fra hjemmesiden.
Københavns Politi rettede derefter den 22. februar 2006 henvendelse til formidleren af den relevante hjemmeside og gjorde dem opmærksom pÃ¥, at formidleren af informationen (dokumentet) efter dansk ret kunne ifalde ansvar for medvirken til den strafbare handling, som der opfordres til pÃ¥ hjemmesiden. Der kan i den forbindelse henvises til det anførte pÃ¥ side 14 ff. i StraffelovrÃ¥dets betænkning om kriminalisering af generelle opfordringer til selvmord mv. (betænkning nr. 1462).â€
Der henvises i øvrigt til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 293 fra Folketingets Retsudvalg.