Besvarelse af spørgsmål nr. 271 af 1. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Spørgsmål:
         â€Ad samrÃ¥det 28/2-06 om samrÃ¥dsspørgsmÃ¥l R (Isolationsfængslinger).
Ministeren bedes uddybe sin mundtlige besvarelse for sÃ¥ vidt angÃ¥r de foreløbige tal for 2005 om antallet og varigheden af isolationsfængslinger herunder udviklingen i 2005 i forhold til de tidligere Ã¥r.â€
Svar:
Som det fremgår af vedlagte belægsstatistik fra Direktoratet for Kriminalforsorgen udgjorde antallet af varetægtsfængslede og anholdte i 2005 i dagligt gennemsnit 1044 på landsplan, hvoraf 52 var anbragt i isolation.
Antallet på 52 isolationsanbragte i dagligt gennemsnit i 2005 er mindre end det tilsvarende antal i 2004, der var på 60, jf. tabel 3 i kapitel 4, afsnit 4.3.1., i betænkning nr. 1469/2006 om varetægtsfængsling i isolation efter 2000-loven. Der er således tale om et fald på ca. 13,3 pct.
Det er ikke på grundlag af belægsstatistikken muligt at udlede, om der er tale om et fald i antallet af isolationsfængslinger i 2005 eller et fald i den gennemsnitlige varighed af isolation eller eventuelt begge dele. En afklaring af dette spørgsmål må afvente en gennemgang og bearbejdelse af de oplysninger om antallet af afsluttede isolationsfængslinger i 2005, som Politidirektøren i København og politimestrene har indberettet til Rigsadvokaten i januar 2006.
Rigsadvokaten er netop nu ved at færdiggøre sin gennemgang (validering) af Politidirektøren i Københavns og politimestrenes indberetninger vedrørende de i 2005 afsluttede isolationsforløb. Herefter vil materialet blive sendt til Justitsministeriets Forskningsenhed, der vil forestå den statistiske bearbejdelse af materialet. Det forventes, at Forskningsenheden vil have færdiggjort sin bearbejdelse af materialet inden for 2-3 måneder, hvorefter Rigsadvokaten vil udarbejde sin redegørelse for anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2005, herunder i relation til antal, varighed, isolationsfængsling af unge under 18 år m.v.
Rigsadvokaten har imidlertid allerede nu oplyst, at en foreløbig sammentælling af det samlede antal isolationsfængslinger viser, at der var 536 isolationsfængslinger i 2005 – altså et mindre antal isolationsfængslinger i 2005 end i 2004, hvor antallet af isolationsfængslinger udgjorde 580. Der vedlægges en oversigt udarbejdet af Rigsadvokaten om isolationsanvendelsen i 2005 fordelt på landets politikredse. Det fremgår heraf, at 535 personer var isolationsfængslet i 536 isolationsforløb i 2005. Differencen mellem antallet af isolationsforløb og antallet af personer skyldes, at én person var isoleret to gange i samme sag.
Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at der fra 2004 til 2005 er indtrådt et fald i antallet af personer, der har været isolationsfængslet i mere end 3 måneder, fra 16 personer i 2004 til 11 personer i 2005.
Der tages forbehold for eventuelle mindre korrektioner i antallet af isolationsforløb m.v. ved Justitsministeriets Forskningsenheds talmæssige bearbejdelse af indberetningerne om isolation i 2005.