Folketingets Retsudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 3. maj 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Retsudvalgs brev af 10. februar 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 248 (REU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 248:

 

”Ministeren bedes udførligt redegøre for kommunernes behandling af sager om forældres seksuelle overgreb mod børn. Ministeren bedes herunder især redegøre for, om ministeren mener, at det er en god ide, at en eventuel krænker, som er barnets far, deltager i samtaler med de sociale myndigheder for at få afdækket sagen.”

 

 

Svar:

Kommunerne skal i behandling af sager om forældres seksuelle overgreb mod børn følge de generelle regler på området, som gennemgås i Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge.

 

For at sikre mig, at kommunerne er opmærksomme på den særlige problemstilling, som vedrører børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, herunder fra deres forældre, har jeg i efteråret 2005 sendt et inspirationskatalog til alle kommuner. Inspirationskataloget indeholder en opfordring til, at de laver et skriftligt beredskab for, hvordan medarbejderne i kommunerne skal reagere i disse sager.

 

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at når en kommune modtager en underretning om, at et barn har været udsat for seksuelle overgreb fra forældrene, skal kommunen undersøge og beslutte, om der er grundlag for en anmeldelse af overgrebet til politiet. Hvis mistanken retter sig mod en eller begge forældre, skal man ikke orientere forældrene om mistanken, før der er taget stilling til evt. politianmeldelse. Anmeldes sagen, er det politiet, som afgør, hvornår der må rettes henvendelse til forældrene.

 

 

 

Kommunen skal i forbindelse med underretningen om seksuelle overgreb vurdere, om der er grundlag for en undersøgelse i henhold til Lov om Social Service. Hvis der er grundlag for en undersøgelse, skal kommunerne undersøge barnets og forældrenes forhold sammen med familien samt sørge for støtte, hvis undersøgelsen viser, at der er et behov. Kommunerne skal derfor tale med såvel barnet som forældrene.

 

Når det drejer sig om incest eller seksuelle overgreb fra forældrenes side, skal der altid tages særlige hensyn til barnet. Det betyder efter min vurdering, at krænkeren ikke bør være til stede, når myndighederne taler med børn, der har været udsat for seksuelle overgreb.

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Nina Eg Hansen