06-03-06 Justitsministeriet Administrationsafdelingen Dato:  1. februar 2006 Dok.:   LHL40122 Budget- og Planlægningskon- toret - 1 - Udkast til tale til brug ved besvarelsen af spørgsmål S i åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 2. februar 2006 Spørgsmål S: ”Ministeren  bedes  uddybe  sin  redegørelse,  om  hvilke overvejelser  og  initiativer  ombudsmandens  redegørelse om Erstatningsnævnets behandling af en sag om en 90- årig kvinde giver ministeren anledning til, jf. REU alm. del – spm. 168 og alm. del – bilag 279.” Svar:

- 2 - 1. Som anført i samrådsspørgsmålet har Udvalget forud for mødet i dag fået tilsendt en skriftlig redegørelse om den konkrete sag, som udvalget har spurgt til, og hvor Folketingets  Ombudsmand  har  rejst  kritik  af  sagsbe- handlingen i Erstatningsnævnet. Redegørelsen blev sendt til udvalget den 24. januar ved min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 168. Af  redegørelsen  fremgår  bl.a.,  hvilke  initiativer  om- budsmandens  kritik  har givet  Erstatningsnævnet  anled- ning til at tage i forhold til nævnets sagsbehandling. Jeg  vil  ikke  her  gennemgå  den  skriftlige  redegørelse  i detaljer, men jeg vil i kort form nævne de centrale punk- ter i ombudsmandens kritik og i Erstatningsnævnets op- følgning på kritikken. Da jeg ved, at udvalget også er optaget af sagsbehand- lingstiderne i Erstatningsnævnet, vil jeg herudover ger-

- 3 - ne benytte lejligheden til mere generelt at knytte et par bemærkninger til udviklingen på dette område. 2. Inden jeg kommer nærmere ind på den konkrete sag og på den kritik, som ombudsmanden har rejst i den på- gældende sag, kan der være grund til at nævne to mere grundlæggende   forhold   omkring   Erstatningsnævnets virksomhed. For  det  første,  at  Erstatningsnævnet  er  et  uafhængigt nævn,  der  har  en  landsdommer  som  formand.  Erstat- ningsnævnets  afgørelser  kan  således  ikke  påklages  til Justitsministeriet,  og  hverken  ministeriet  eller  jeg  kan gribe ind i behandlingen og afgørelsen af konkrete sager i nævnet. Derfor vil det heller ikke være rigtigt, hvis jeg som mi- nister går ind og udtaler mig nærmere om nævnets vur- deringer og afgørelser i konkrete sager.

- 4 - For det andet er det vigtigt at huske på, hvad det er for spørgsmål,  Erstatningsnævnet  konkret  er  beskæftiget med. Nævnets fulde titel er som bekendt ”Nævnet ved- rørende  erstatning  fra  staten  til  ofre  for  forbrydelser”. Det,  der  er  nævnets  opgave,  er  med  andre  ord  at  tage stilling til, om staten så at sige bør gå ind og lægge pen- gene ud for skadevolderen i de tilfælde, hvor et erstat- ningskrav skyldes, at der er blevet begået en forbrydelse – en overtrædelse af straffeloven. Om  der  overhovedet  var  blevet  begået  en  forbrydelse, var således netop spørgsmålet i den konkrete sag, hvor ombudsmanden har kritiseret nævnets sagsbehandling. 3. Situationen var den, at en ældre kvinde med rollator faldt og brækkede lårbenet, da hun var på vej ind på et apotek. Kvindens fald skyldtes, at hun fik et skub af en mand, som passerede hende på vej ud af apoteket, hvor han havde stjålet en indsamlingsbøsse.

- 5 - Kvinden  anmeldte  forholdet  til  politiet  og  oplyste,  at hun  ønskede  den  pågældende  mand  straffet,  fordi  han havde skubbet til hende for at komme hurtigt ud. Politiet undersøgte derfor en videooptagelse fra apotekets over- vågningskamera for at se, hvad der var sket. Den poli- timand,  der  gennemså  videooptagelsen,  noterede  i  sin rapport, at den ældre kvinde tilsyneladende blev ramt af mandens rygsæk og faldt, da han passerede hende, men at der ikke var konstateret nogen form for bevidst vold i den forbindelse. Politiet afhørte endvidere den ældre kvinde og en ansat på apoteket, der havde set episoden. Den ansatte forkla- rede, at han var af den opfattelse, at der var tale om et hændeligt uheld. Politiet indstillede på den baggrund efterforskningen af straffesagen,  da  man  ikke  fandt,  at  der  var  en  rimelig formodning for, at der var begået et strafbart forhold.

- 6 - Ved  Erstatningsnævnets  efterfølgende  vurdering  af  sa- gen, fandt nævnet ligeledes ikke, at det med tilstrække- lig  sikkerhed  kunne  antages,  at  den  ældre  kvindes  er- statningskrav  skyldtes  en  forbrydelse.  Erstatningsnæv- net afviste derfor kravet. 4. Når ombudsmanden har kritiseret nævnets afgørelse, skyldes det, at nævnet efter ombudsmandens opfattelse ikke i forbindelse med sin behandling af sagen har op- fyldt sin forpligtelse til at fremskaffe det fornødne, fyl- destgørende  oplysningsgrundlag  for  at  kunne  træffe  en lovlig og rigtig afgørelse. Ombudsmandens kritik har baggrund i den almindelige oplysningspligt, der gælder for offentlige myndigheder, og  som  indebærer,  at  den  myndighed,  der  skal  træffe afgørelse i en sag, har et selvstændigt ansvar for, at sa- gen er således oplyst, at der kan træffes en lovlig og rig- tig  afgørelse  efter  de  regler,  der  gælder  for  vedkom- mende myndighed.

- 7 - Ombudsmanden  har  anført,  at  han  er  enig  med  Erstat- ningsnævnet  i,  at  udgangspunktet  for  nævnets  sagsbe- handling  er  den  politimæssige  efterforskning,  der  er blevet foretaget i en sag. I den pågældende sag er det imidlertid ombudsmandens opfattelse – bl.a. som følge af den ældre kvindes indsi- gelser og oplysninger over for nævnet – at Erstatnings- nævnet ikke havde været afskåret fra selv at se videoop- tagelsen fra apoteket eller fra selv at have indhentet en erklæring (forklaring) fra kvinden. Ombudsmanden  fandt  endvidere, at nævnet  ikke  burde følge  en  praksis,  hvorefter  bl.a.  sådanne  oplysnings- skridt generelt ikke bruges i sagsbehandlingen. 5.  Erstatningsnævnet  har  i  anledning  af  kritikken  fra Folketingets  Ombudsmand  meddelt,  at  nævnet  tager ombudsmandens redegørelse til efterretning, og at man

- 8 - derfor  fremover  i hvert enkelt tilfælde  vil  vurdere,  om den  pågældende  sag  er  fuldt  tilstrækkeligt  oplyst  for nævnet alene gennem politiets dokumentation, eller om der  er  behov  for  selvstændige  oplysningsskridt,  herun- der  i  form  af  gennemsyn  af  overvågningsvideoer  eller indhentelse af en erklæring fra den erstatningssøgende. 6. Jeg har noteret mig nævnets indstilling til den konkre- te sag og finder som tidligere anført ikke, at jeg bør ud- tale mig nærmere om behandlingen af sagen. Dog kan jeg tilføje, at nævnet - som det fremgår af den skriftlige redegørelse til udvalget - på baggrund af om- budsmandens  udtalelse  genoptog  sagen  og  forsøgte  at indhente  den  omhandlede  videooptagelse  fra  apoteket. Det viste sig imidlertid, at den i mellemtiden desværre var blevet destrueret. Da nævnet således ikke havde mu- lighed for at tilvejebringe den sagsoplysning, som om- budsmanden  fandt  påkrævet,  blev  det  besluttet  at  lade tvivlen om sagsforløbet komme ansøgeren til gode, så-

- 9 - ledes at den ældre kvindes erstatningskrav på 30.000 kr. blev imødekommet. 7. I tilknytning til omtalen af ombudsmandssagen – som jo  bl.a.  berører  nævnets  ressourceanvendelse  i  de  kon- krete sager – synes jeg som nævnt, at der kan være an- ledning  til  at  knytte  et  par  bemærkninger  til  status  for arbejdet  med  nedbringelse  af  sagsbehandlingstiderne  i Erstatningsnævnet. Som bekendt blev der sidste år taget en række skridt for at imødegå en voksende ophobning af sager i nævnet. Et af disse skridt var som bekendt en markant styrkelse af ressourcerne  i  Erstatningsnævnets  sekretariat  svarende til en personaleforøgelse på ca. 50 pct. Retsudvalget har i går modtaget Erstatningsnævnets re- degørelse om udviklingen i nævnets virksomhed i 2005.

- 10 - 8. Som det fremgår af redegørelsen, er det bl.a. som føl- ge  af  den  gennemførte  personaleforøgelse  i  de  sidste måneder af 2005 lykkedes at nedbringe antallet af sager, hvor ekspeditionen endnu ikke er påbegyndt, fra 1.523 sager ved udgangen af september måned til 1.253 sager ved årsskiftet. Det går altså den rigtige vej. Samtidig  er  andelen  af  sager,  der  som  udgangspunkt behandles inden en måned fra sagens modtagelse i næv- net,  steget  fra  ca.  24  pct.  i  2004  til  ca.  31  pct.  af  det samlede antal modtagne sager i 2005. Når det på trods af den store ressourcetilførsel alligevel tager tid at vende udviklingen, skyldes det bl.a., at der i efteråret som forventet er gået en del ressourcer til op- læring af de nye medarbejdere. Der er også anvendt res- sourcer til implementering af Civilstyrelsens nye fælles edb-system,  som  blev  taget  i  brug  i  sidste  måned,  og som fremover bl.a. vil gøre det muligt at opgøre de sam- lede sagsbehandlingtider – og ikke kun de såkaldte lig-

- 11 - getider - i Erstatningsnævnet. Endelig er der naturligvis blevet afviklet en del ferie i forbindelse med jul og nyt- år. Med de resultater, der foreløbig er opnået, er det imid- lertid  Civilstyrelsens  og  Erstatningsnævnets  vurdering, at  det  mål,  der  blev  opstillet  i  handlingsplanen,  om  at nedbringe  antallet  af  uekspederede  sager  til  under  450 sager ved udgangen af 2006, fortsat vil kunne opfyldes. Det siger sig selv, at både Civilstyrelsen og vi naturlig- vis følger udviklingen i nævnet nøje. 9.  Erstatningsnævnets  redegørelse  indeholder  også  en nærmere  omtale  af  den  undersøgelse,  som  nævnet  har gennemført  i  2005  bl.a.  til  belysning  af  sagsbehand- lingstiden og som led i udviklingen af de nye, forbedre- de og it-understøttede sagsstatistikker.

- 12 - Undersøgelsen af 53 tilfældigt udvalgte sager viser bl.a., at sagsbehandlingstiden i 21 pct. af sagerne var under 30 dage (vel at mærke inden de nye regler om forlodspro- cedure  blev  gennemført  i  sommeren  2005),  og  at  den samlede  sagsbehandlingstid kun i  7  af de 53 sager var mere end 10 måneder. Det fremgår af undersøgelsen, at den samlede sagsbehandlingstid fra en sag blev modta- get i nævnet, og til sagen var afgjort, for alle de 53 sa- gers vedkommende i gennemsnit var ca. 6½ måned. Når man sammenholder resultatet af undersøgelsen med nævnets liggetid i samme periode – altså den tid, der går fra nævnet modtog en sag, og til man påbegyndte sags- behandlingen – viser dette, som nævnet anfører, at man i langt hovedparten af sagerne træffer sin afgørelse gan- ske kort tid efter, at behandlingen af sagen påbegyndes. Det  betyder  med  andre  ord,  at  vi  må  forvente,  at  den samlede  sagsbehandlingstid  i  nævnets  sager  gennem- snitligt vil kunne være ganske kort, når først bunken af

- 13 - uekspederede  sager  er  væk  –  og  liggetiden  dermed  er reduceret til et minimum. 10. Som nævnt har Civilstyrelsen nu taget sit nye jour- nalsystem i brug, og dette vil bl.a. betyde, at der frem- over via edb kan tilvejebringes langt bedre data til brug for  styring  og  måling  af  Erstatningsnævnets  virksom- hed. Disse nye værktøjer og erfaringerne med den udvidede forlodsprocedure  vil  indgå  i  den  samlede  gennemgang og  tilpasning  af  nævnssekretariates  sagsbehandling  og administration, som vil blive foretaget i løbet af 2006. Herudover  vil  naturligvis  indgå  de  kritikpunkter,  som Folketingets Ombudsmand rejste i den konkrete sag, og de  større  krav  til  nævnets  sagsbehandling,  der  i  visse sager vil kunne følge heraf.