Dato:

2. marts 2006

Kontor:

Visum, Udsendelser og Humanitære Sager

J.nr.:

2006/4112-13

Sagsbeh.:

DKA

Fil-navn:

REU 228

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 228 stillet af Folketingets Retsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 3. februar 2006 (REU alm. del – spørgsmål nr. 228).

 

Spørgsmål:

”Ministerens bedes redegøre nærmere for hvor mange sager der har været de sidste fem år med uledsagede børn fra andre lande (ikke kun børn der i lufthavnen har søgt asyl, men også børn der f. eks. er taget på gaden), hvor der var mistanke om menneskehandel eller hvor der set i lyset af den viden man har i dag, kunne være tale om menneskehandel”

 

Svar:

 

Det er Rigspolitichefen, der moniterer menneskehandel, herunder handel med børn. Justitsministeren har derfor bidraget til besvarelse af spørgsmålet.

 

Rigspolitichefen har indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen om antallet af uledsagede mindreårige asylansøgere de seneste 5 år.

 

Det fremgår af udtalelsen, at antallet har været således:

 

2001:              239

2002:              137

2003:              159

2004:              128

2005:              109 (foreløbige tal).

 

Rigspolitichefen kan oplyse, at menneskehandel, herunder handel med børn, er kriminaliseret i straffelovens § 262 a. Siden bestemmelsen trådte i kraft den 8. juni 2002 og indtil ultimo oktober 2005 er der rejst 13 sigtelser for overtrædelse af straffelovens § 262 a.

Rigspolitichefen er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt én eller flere af disse sigtelser vedrører overtrædelse af straffelovens § 262 a, stk. 2, om mindreårige. Det er imidlertid Rigspolitichefens opfattelse, at hovedparten af – om ikke alle – sigtelserne har vedrørt handel med kvinder over 18 år med henblik på udnyttelse i prostitutionsmæssig sammenhæng.