Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 205 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

 

Spørgsmål:

 

”Ministerens kommentar udbedes til artiklen i DJØF-Bladet, nr. 2, 2006: Terrorplan medfører hemmeligt politiarbejde (spørgsmål til advokat Jacob Lund Poulsen og dennes svar).”

 

Svar:

 

I artiklen udtrykker Jacob Lund Poulsen betænkeligheder ved en af anbefalingerne i rapporten om ”Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror”. Det drejer sig om anbefaling 5 om overførsel af dele af Rigspolitichefens Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) til Politiets Efterretningstjeneste (PET).

 

Jeg forstår Jacob Lund Poulsens betænkeligheder således, at overførslen efter hans opfattelse vil føre til mere hemmeligt politi uden de kontrolmekanismer, som politiet i øvrigt er underlagt.

 

Det henvises i den forbindelse til Justitsministeriets besvarelse af 13. februar 2006 af spørgsmål nr. 157 og besvarelse af 15. februar 2006 af spørgsmål nr. 170-177 fra Folketingets Retsudvalg om den påtænkte overførsel af dele af NEC til PET.