BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 17. januar 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20050091095 Opgave nr. K talepapir Beskæftigelsesministerens besvarelse af samrådsspørgsmål K om Arbejdstilsynets indsats over for fængselsfunktion  æ- rernes psykiske arbejdsmiljø Spø rgsmå l: Ministrene bedes redegøre for Arbejdstilsynets landsdækkende tilsynsindsats om fængselsfunktionærernes psykiske arbejd s- miljø, herunder især hvilke problemer Arbejdstilsynet har p   å- peget, samt hvilke initiativer Kriminalforsorgen har taget på baggrund heraf. Endvidere ønskes en redegørelse for, hvordan ministrene fremover vil undgå, at arbejdsmiljøet udvikler sig i den forkerte retning. Svar Retsudvalget har bedt justitsministeren og mig om at redegøre for Arbejdstilsynets landsdækkende tilsynsindsats om   fæn  g- selsfunktionærernes psykiske arbejdsmiljø, herunder især hvi l- ke problemer Arbejdstilsynet har påpeget   og hvilke initiativer Kriminalforsorgen har taget på baggrund heraf. Endvidere har udvalget ønsket en redegørelse for, hvordan det fremover kan undgå s, at arbejdsmiljøet udvikler sig i en forkert re tning.

Side 2 2 Jeg vil starte med at redegøre for Arbejdstilsynets tilsynsin d- sats. Justitsministeren vil derefter redegøre for de initiativer , Kriminalforsorgen har taget på den baggrund. I begyndelsen af 2003 og frem til slutningen af 2004 gennem- førte Arbejdstilsynet en særlig tilsynsindsats rettet mod fæn g- selsfunktionærernes psykiske arbejdsmiljø   . Arbejdstilsynet be- søgte  fængsler og arresthus  e i hele landet. Indsatsen blev sat i gang, fordi arbejdet som fængse  lsfunktio- nær i 2001   var blevet udpeget som én af 10 særligt farlige  job- grupper. En undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet   viste, at fængse  lsfunktionærerne   havde større problemer med  blandt andet udbrændthed, vold, trusler   og sygefravær   end gennem- snittet af lønmodtagere . Og hertil kom, at de kvindelige fæn  g- selsfunktionærer o  gså  døde tidligere  end andre. Under besøgene i de enkelte fængsler og arresthuse,    indsamle- de Arbejdstilsynet oplysninger om det psykiske arbejdsmiljø , herunder om fx arbejdsmiljøpoliti    , belægningsprocent, syg  e- fravær og personaleomsæ tning. Arbejdstilsynet interviewede bl.a . ledere, tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter   og ansatte samt observerede udvalgte belastede jobfunktioner. I visse tilfælde   blev der også  indhentet supplerende oplysninger i form af skriftligt materiale.

Side 3 3 Tilsynsindsatsen viste, at problemerne med fængselsfunktion  æ- rernes psykiske arbejdsmiljø  ofte knyttede sig til følgende fo r- hold: Der var ikke balance mellem de krav og detarbejdspres , som fængselsfun  ktionærerne havde   idet daglige    arbejde og så  de personligeressourcer og kvalifikationer , som de havde. Der var d årlige vilkår for arbejdet med de indsatte. Disse var bl.a. præget af psykisk ustabilitet, psykisk sygdom og mi  s- brugsproblemer. Der var k onfli kter og risiko for traumatiske hændelser,   fx vold og trusler om vold. I løbet  af første  halvår  2004 sendte Arbejdstilsynet, som aftalt med Direktoratet for Kriminalforsorgen, en række udkast til ti  l- synsrapporter for de forskellige fængsler og arresthuse   til Di- rektoratet for Kriminalforsorgen. Formålet var at  få rettet eve n- tuelle faktuelle fejl i rapporte r ne. Arbejdstilsynet sendte i løbet af  andethalvår 2004 rapporterne til en ny høring hos  Direktoratet for Kriminalforsorgen. Formå- let var at høre, om  Kriminalforsorgen kunne anerkende de kon- staterede problemer og få  Direktoratet for Kriminalforsorgens melding på, hvad man  ville gøre for at løse probl  emerne. Arbejdstilsynet modtog i sommeren 2005 Direktoratet for Kri- minalforsorgens tilbagemeldinger på ti rne.

Side 4 4 Og det viser sig heldigvis, at Direktoratet for Kriminalforsor- gen har taget en lang række   initiativer, der har løst  –  eller vil løse  –  de konstaterede problemer. Direktoratet for Kriminalforsorgen har også  forpligtet sig til at oplyse om effekten af initiativerne. Og Arbejdstilsynet vil følge op på tilbageme ldingerne, så udviklingen hele tiden er på rette spor. Arbejdsmiljøreformen er også et redskab til at sætte fokus på arbejdsmiljøet.  Arbejdstilsynet er allerede i gang med at scree- ne landets fængsler og arresthuse. Ved screeningen bliver der blandt andet spurgt ind til det en- kel te arresthus og fængsels   indsats for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø . Hvis Arbejdstilsynet under screeningen får  mistanke om, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø arresthuset eller fængslet   til et efterfølgende tilpasset tilsyn  –  det vil sige et grundigere tilsyn. Hvis det her viser sig, at der er problemer med det psykiske ar- bejdsmiljø , vil der typisk blive ge n nemført  endnu et tilsyn, hvor der så  udelukkende fokuseres på  det psykiske arbejdsmil- jø  –  et såkaldt detailtilsyn .

Side 5 5 Psykisk arbejdsmiljø er et højt prioriteret område. Jeg har i d   e- cember 2005 sendt en redegørelse til Folketinget om de fire prioriterede arbejdsmiljøprob lemer, som vil have regeringens højeste bevågenhed i perioden 2005 til 2010. Og psykisk   ar- bejdsmiljø  indgår blandt de fire. Jeg forventer, at prioriteringen af det psykiske arbejdsmiljø vil skabe endnu større fokus på   dette område  –   også  i fængsler og arresthuse . Det er magtpåliggende for mig, at i ngen skal gå på arbejde og risikere psykiske belastninger, der forringer arbejds- evne og livskvalitet. Det er ude på  de enkelte arbejdspladser problemerne er, og selvfølgelig også der, de skal løses   . Det er jeg sikker på, at justitsministeren er enig i.