31-01-06 Justitsministeriet Administrationsafdelingen Dato:  20. januar 2006 Dok.:   LHL40116 Budget- og Planlægningskon- toret - 1 - Udkast til tale til ministeren til brug ved besvarelsen af spørgsmål K i samråd i Folketingets Retsudvalg den 24. januar 2006 Spørgsmål: ”Ministrene  bedes  redegøre  for  Arbejdstilsynets  lands- dækkende   tilsynsindsats   om   fængselsfunktionærernes psykiske  arbejdsmiljø,  herunder  især  hvilke  problemer Arbejdstilsynet har påpeget, samt hvilke initiativer Kri- minalforsorgen har taget på baggrund heraf. Endvidere ønskes en redegørelse for, hvordan ministrene fremover vil  undgå,  at  arbejdsmiljøet  udvikler sig  i  den  forkerte retning.” Svar: ….

- 2 - (Beskæftigelsesministeren indleder besvarelsen, jf. ved- lagte taleudkast) …. Jeg  er  helt  enig  med  beskæftigelsesministeren  i,  at  et godt psykisk arbejdsmiljø både er og skal være et højt prioriteret  område  på  alle  arbejdspladser.  Det  gælder ikke  mindst  på  områder  som  kriminalforsorgens,  hvor de ansatte jo arbejder med et til tider vanskeligt klientel. Derfor  er  der  også  i  kriminalforsorgen  blevet  iværksat en  lang  række  initiativer  for  at  styrke  det  psykiske  ar- bejdsmiljø. Mange af disse initiativer er blevet iværksat samtidig  med,  at  Arbejdstilsynet  har  gennemført  deres tilsynsbesøg. En stor del af de problemer, som Arbejds- tilsynet har peget på i forbindelse med tilsynsbesøgene, har derfor også allerede været løst på det tidspunkt, hvor kriminalforsorgen har modtaget Arbejdstilsynets rappor- ter.

- 3 - De  mange  initiativer, der  er  blevet  taget  i  kriminalfor- sorgen, er beskrevet i en omfattende tilbagemelding til Arbejdstilsynet,  som  kriminalforsorgen  afgav  i  som- mers. Tilbagemeldingen  er  sendt  til  Retsudvalget  den  4.  juli sidste år og er også omtalt i den skriftlige besvarelse af spørgsmål nr. 110, som udvalget stillede forud for sam- rådet  i  dag.  Tilbagemeldingen  indeholder  en  nærmere gennemgang af de tiltag, som kriminalforsorgen har ta- get  på  centralt  plan.  Derudover  er der  naturligvis  også sket mange ting lokalt. Jeg  vil  ikke her gennemgå  den  omfattende tilbagemel- ding  nærmere,  men  vil  gerne ganske kort  knytte nogle bemærkninger til et par af de forhold, der er omtalt. Belægget  i  kriminalforsorgen  og  det  generelle  arbejds- pres  i  institutionerne  er  naturligvis  blandt  nogle  af  de

- 4 - faktorer,  der  har  stor  betydning  for  det  psykiske  ar- bejdsmiljø. Der er i de seneste år gennemført en betydelig udvidelse af kriminalforsorgens kapacitet – senest i sommers med etableringen af 170 midlertidige pladser på Langeland. Som  bekendt  har  belægget  imidlertid  alligevel  være højt, ikke mindst i 2005, hvor der er gjort en stor indsats for at afvikle venterkøen. Kriminalforsorgen blev i 2005 tilført ekstra 30 mio. kr. med henblik på at kunne håndtere det forhøjede belæg, der skulle til for at afvikle venterkøen. Jeg kan oplyse, at  disse  ekstra  midler  i  høj  grad  er  blevet  brugt  til  ar- bejdsmiljø- og velfærdsfremmende initiativer, fx lokale arbejdsmiljøprojekter,  teambuilding  og  velfærdsforan- staltninger i arresthusene.

- 5 - Jeg kan endvidere oplyse, at de nævnte 170 midlertidige pladser på Langeland forbliver i drift frem til udgangen af  marts  måned  i  år med  henblik  på,  at  belægget  nu  – efter  afviklingen  af  venterkøen  –  hurtigst  muligt  kan nedbringes  i  overensstemmelse  med  målsætningen  om et gennemsnitligt årligt belæg på 92 pct. Jeg er sikker på, at alle i kriminalforsorgen ser frem til, at vi i  løbet af 2006 kan  forvente igen  at have et  gen- nemsnitligt årligt belæg på 92 pct. Jeg er også sikker på, at  dette  vil  lette  arbejdsbelastningen  betydeligt  og  vil blive oplevet som et stort plus for det psykiske arbejds- miljø i institutionerne. I den forbindelse kan jeg tilføje, at kriminalforsorgen i samarbejde med personaleorganisationerne samtidig har iværksat et initiativ, som har til formål at klarlægge de enkelte  arbejdsopgavers  omfang,  fordeling  og  priorite- ring med henblik på at kunne mindske arbejdspresset og medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet.

- 6 - En anden af de faktorer, der har betydning for det psyki- ske arbejdsmiljø, er naturligvis, hvordan de ansatte op- lever risici og problemer i forhold til vold og trusler, og hvordan sådanne tilfælde håndteres. Det  er et  område, som kriminalforsorgen er  meget  op- mærksom på, og hvor der allerede er taget en række for- skellige   initiativer,   som   følges   yderligere   op   i   den kommende tid. Arbejdstilsynet har således bl.a. anbefalet, at der foreta- ges sikkerhedsvurderinger af de indsatte, og at der udar- bejdes  voldspolitikker  på  tjenestestederne.  Endvidere har Arbejdstilsynet været inde på spørgsmål om støtte- ordninger og supervision for personalet. Til dette kan jeg oplyse, at man som led i en gennem- gang  af  hele  sikkerheden  i  kriminalforsorgen  for  tiden netop  er i gang  med  at se på blandt andet spørgsmålet

- 7 - om at identificere og udskille indsatte, der er farlige el- ler undvigelsestruede. Endvidere har man i de enkelte fængsler og arresthuse i 2005 arbejdet med at fastlægge planer for forebyggelse af  vold og  trusler  mod  personalet. De  fleste steder har man  allerede  færdiggjort  planerne  og  forelagt  dem  for direktoratet.  De  øvrige  steder  sker  det  i  løbet  af  den kommende tid. Kriminalforsorgen  lægger  i  denne  sammenhæng  også stor vægt på, at der kan tilbydes personalet de nødven- dige støtteordninger og krisehjælpstiltag, hvis der opstår behov  for  det.  Medarbejderne  i  Kriminalforsorgen  har derfor mulighed for anonymt og gratis at søge professi- onel hjælp, hvis de udsættes for en krise, også af privat karakter. Desuden er der oprettet kolleganetværk på fængslerne, i direktoratet og på uddannelsescentret. Denne ordning er

- 8 - ved at blive evalueret, og jeg kan oplyse, at det er be- sluttet at udvide ordningen, så den også omfatter arrest- husene. Herudover er der blevet indført supervision for persona- let på de særligt belastede afdelinger for negativt stærke indsatte.  Disse  afdelinger  har  således  på  fast  basis  til- knyttet en ekstern psykolog. Ud over de konkrete initiativer, som jeg har nævnt nogle stykker  af,  er der også taget  mere  generelle initiativer, som for eksempel den igangsatte revision af hele grund- uddannelsen for fængselsfunktionærer og en revision af hele   lederudvælgelses-   og   lederuddannelsessystemet. Sådanne  initiativer  har  naturligvis  også  betydning  for mulighederne for på længere sigt at kunne fastholde en positiv udvikling med hensyn til arbejdsmiljøet i krimi- nalforsorgen.

- 9 - Sidst, men ikke mindst, vil jeg fremhæve de tiltag, som regeringen har iværksat for at styrke personalets mulig- heder for at opretholde orden og konsekvens i fængsler- ne – og dermed undgå vold og trusler. Oprettelsen af Politigårdens Fængsel og indsatsen mod overdreven styrketræning i fængslerne er eksempler på sådanne tiltag, som jeg ved, at personaleorganisationer- ne er meget glade for. Og indsatsen fortsætter: Senest er der som led i finanslovsaftalen for i år afsat midler, som bl.a. vil blive anvendt til en styrkelse af indsatsen over- for  negativt  styrende  indsatte  med  anden  etnisk  bag- grund end dansk. Løsningen  består  i  en  yderligere  opsplitning  og  spred- ning af disse indsatte, så personalet får bedre mulighed for  at  håndtere  dem  og  ikke  skal  leve  med  grupper  af indsatte,  som skaber  usikkerhed  og  utryghed  i  hverda- gen.

- 10 - I  den  forbindelse,  kommer  man  naturligvis  heller  ikke uden om at nævne, at der for første gang i årtier nu op- føres  ikke bare ét, men hele to nye lukkede fængsler i Danmark. Det  første åbner som bekendt  i  Østjylland til  efteråret, og der vil for begge fængslers vedkommende blive tale om bygningsmæssige rammer, som giver helt  nye  mu- ligheder for bl.a. opsplitning og håndtering af de indsat- te. Alt sammen noget, som har stor betydning for perso- nalets arbejdsmiljø og trivsel. Jeg  er  derfor  sikker  på,  at  de  mange  gode  initiativer, som er iværksat – og den forventede generelle nedbrin- gelse af belægget i kriminalforsorgens institutioner – vil medvirke til,  at  personalet  får  et  mindre belastende  og bedre arbejdsmiljø i dagligdagen.