Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2006-150-0196 Dok.: LBN41202 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk BB Besvarelse esvarelse af spørgsmål nr. 191 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del). Spørgsmål: ”Vil  ministeren  i  lyset  af,  at  Retsudvalget  har  besluttet  at  afholde  en  høring  om overførslen af NEC til PET give tilsagn om, at ministeren ikke vil gennemføre en administrativ overførsel, inden udvalget har afholdt høringen?” Svar: Som det fremgår af den tværministerielle arbejdsgruppes rapport om det danske indsats og be- redskab  mod  terror,  har  arbejdsgruppen  anbefalet,  at  dele  af  Rigspolitiets  Nationale  Efter- forskningsstøttecenter (NEC) overføres til PET. Udvidelsen af PET’s arbejdsområde til også at omfatte den alvorligste organiserede kriminali- tet vil ske administrativt ved en ændring af bestemmelserne om Politiets Efterretningstjeneste af 9. maj 1996. I den forbindelse skal der fastsættes klare kriterier, der afgrænser de former for den alvorligste organiserede kriminalitet, som PET herefter skal beskæftige sig med. Regeringen lægger vægt på en hurtig afklaring af dette spørgsmål, og det fremgår derfor af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse, der blev fremlagt den 16. november 2005 på baggrund af arbejdsgruppens rapport, at den praktiske overførsel forventes gennemført i løbet af seks måneder.   Jeg går imidlertid ud fra, at den i spørgsmålet omtalte høring vil blive søgt afholdt hurtigst muligt, og jeg er indstillet på at afvente høringen, inden regeringens beslutning endeligt gen- nemføres i praksis.