Besvarelse af spørgsmål nr. 184 af 18. januar 2006 fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmål:
         â€Det fremgÃ¥r af svar pÃ¥ spm. 104, at der er etableret en forsøgsordning med psykologbehandling til tilsynsklienter samt til afsonere og varetægtsarrestanter i arresthuse.
         Hvordan vil ministeren sikre, at Kriminalforsorgens institutioner rent faktisk fÃ¥r kendskab til denne pulje til psykologbehandling?â€
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 104 af 25. november 2005 fra Folketingets Retsudvalg, blev der i 1999 etableret en forsøgsordning med psykologbehandling til tilsynsklienter samt til afsonere og varetægtsarrestanter i arresthuse. Ordningen er videreført i den nuværende flerårsaftale og administreres centralt i Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgens tjenestesteder blev orienteret om ordningen i et nyhedsbrev fra august 1999 ligesom de relevante tjenestesteder blev gjort opmærksom på forsøgsordningen i et særskilt brev.
Arresthuse, kriminalforsorgens afdelinger i frihed og pensioner fik ved brev af 17. december 2003 underretning om, at ordningen ville fortsætte i den nuværende flerårsaftale.
Den 2. februar 2004 blev samme kreds orienteret om visse justeringer i ordningen. Der blev fastsat procedureregler for afregning og fastsat et maksimum for omfanget af et samtaleforløb.
Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens klare opfattelse, at kriminalforsorgens afdelinger i frihed, arresthusene og pensionerne er bekendt med ordningen.