Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2006-792-0182 Dok.: CKV40398 Besvarelse af spørgsmål nr. 178 af 13. januar 2006 fra Folkeeeetingets tingets Retsudvalg... Spørgsmål:  ”Hvor mange vidner og tiltalte udebliver i straffesager?” Svar: Justitsministeriet kan oplyse, at omfanget af tiltaltes udeblivelse i straffesager er omtalt i forar- bejderne til den seneste ændring af retsplejelovens § 847, der udvidede muligheden for at afsige udeblivelsesdomme i straffesager. Der er i forarbejderne bl.a. anført følgende (jf. Folketingsti- dende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2078): ”I efteråret 1999 foretog Københavns Byret en undersøgelse af, i hvilket omfang sigtede og tiltalte personer udeblev fra domsforhandlingen. Undersøgelsen dækkede over en periode på 4 uger (uge 42 til 45). Ved undersøgelsen blev der set bort fra sager, der kunne afgøres med udeblivelsesdom (§ 934-sager) og sager, hvor der ikke var sket forkyndelse. Undersø- gelsen viste, at udeblivelsesprocenten i den nævnte periode var på 17,8 pct. I efteråret 1999 foretog Københavns Politi, Advokatur K, en undersøgelse af, i hvilket om- fang sigtede i tilståelsessager efter retsplejelovens § 925 (der med virkning fra den 1. juli 2001 er blevet erstattet af § 922) og tiltalte i domsmandssager udeblev fra domsforhandlin- gen i sager, som var blevet behandlet af netop denne advokatur. Det drejer sig alle om sa- ger, som blev behandlet i Københavns Byret. Undersøgelsen dækkede over en periode på 3 uger  (20.  september  1999  til  8.  oktober  1999).  I  perioden  havde  advokaturen  94  § 925- sager berammet. I 51 af sagerne udeblev den sigtede fra retsmødet. Det svarer til 54,3 pct. I samme periode havde advokaturen 138 domsmandssager berammet. I 46 af sagerne ude- blev den tiltalte. Det svarer til 33,3 pct. I § 925-sagerne var der sket lovlig forkyndelse i ca. 70 pct. af sagerne. I domsmandssagerne var der i 70 pct. af de sager, hvor tiltalte udeblev, sket en lovlig forkyndelse for den tiltalte. I de 46 sager, hvor tiltalte udeblev, var både an- klager og forsvarer mødt i byretten, der først herefter aflyste retsmødet. I efteråret 1999 skrev Dommerforeningen til byretterne for at høre, i hvilket omfang sigte- de eller tiltalte udeblev trods lovlig tilsigelse, og om retten anså det for et væsentligt pro- blem. Ud af 70 byretter var der 18, der svarede, at de havde udeblivelsesproblemer. Det drejer  sig  om  byretten  i  Ballerup,  Brøndbyerne,  Gråsten,  Helsingør,  Hillerød,  Hjørring, Horsens, Hvidovre, København, Køge, Mariager, Roskilde, Rødovre, Tåstrup, Vejle, Vi- borg, Vordingborg og Århus.

- 2 - I forslaget  af  25.  januar  2001  [som  lovforslaget  bygger  på]  anfører  Advokatrådet,  Dom- merforeningen og Rigsadvokaten, at der særligt i de større byer, men også nogle andre ste- der, er et betydelig ressourcespild på grund af tiltaltes og sigtedes udeblivelse. Det anføres, at tendensen har været voksende og må antages at fortsætte.” Rigsadvokaten og Rigspolitiet har oplyst, at man ikke herudover har oplysninger om antallet af tiltalte, der udebliver i straffesager, og ikke har oplysninger om antallet af vidner, der udebliver i straffesager. Domstolsstyrelsen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende: ”Domstolenes sagsbehandlingssystemer registrerer ikke særskilte oplysninger om, hvor of- te vidner eller tiltalte udebliver i straffesager. Domstolsstyrelsen  har  derfor  ikke  præcise  oplysninger  om,  hvor  ofte  vidner  eller  tiltalte udebliver i straffesager. For byretternes vedkommende kan Domstolsstyrelsen dog oplyse, at der i 2004 blev afsagt i alt 32.246 udeblivelsesdomme i straffesager, dvs. sager, hvor tiltalte er lovligt tilsagt, men udebliver fra domsforhandlingen. Hovedparten af udeblivelsesdommene bliver afsagt i sa- ger om bødeforlæg, herunder især sager om overtrædelse af færdselsloven. Det bemærkes, at antallet af udeblivelsesdomme ikke svarer til antallet af tilfælde, hvor til- talte udebliver, idet tiltaltes udeblivelse fra retsmødet i de fleste straffesager medfører, at retten må omberamme sagen med henblik på afholdelse af et nyt retsmøde.” Det kan tilføjes, at efter retsplejelovens § 847, stk. 2, kan retten under visse betingelser bestem- me, at der skal ske afhøring af vidner og syns- og skønsmænd, selv om tiltalte udebliver. Retten kan endvidere fremme en domsforhandling til dom i tiltaltes fravær (afsige udeblivelsesdom) i en række  tilfælde,  hvis  retten  ikke  finder  tiltaltes  tilstedeværelse  nødvendig,  jf.  retsplejelovens  § 847, stk. 3, f.eks. når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 måneder eller andre  retsfølger  end  konfiskation,  førerretsfrakendelse  eller  erstatning.  Efter  retsplejelovens § 934, stk. 1, kan der endvidere afsiges udeblivelsesdom i sager, hvor der ikke opstår spørgsmål om højere straf end bøde.