Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-150-0184 Dok.: STC40096 Besvarelse af spørgsmål nr. 156 af f 9. januar 2006 fra Folkeeeetingets tingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse fra bistandsværgerne for så vidt angår spørgsmål på Justitsministeriets område.” Svar: 1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Foreningen af Politi- mestre i Danmark og Rigspolitichefen. Justitsministeriet har desuden indhentet en udtalelse fra Politidirektøren i København, som har henholdt sig til det af Foreningen af Politimestre i Dan- mark  anførte.  De  indhentede  udtalelser  refereres  nedenfor  i  tilknytning  til  Justitsministeriets kommentarer til de enkelte emner, som berøres i henvendelsen til Folketingets Retsudvalg. 2. Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (LPD) anfører i sin hen- vendelse bl.a., at honoraret til bistandsværger beskikket for henholdsvis hjemmeboende og insti- tutionsanbragte dømte bør være det samme, da det er samme arbejde, der udføres af bistands- værgen. Justitsministeriet kan oplyse, at ifølge § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 77 af 5. februar 1999 om bistandsværger  med  senere  ændring  (herefter  bistandsværgebekendtgørelsen),  udbetaler  ved- kommende politikreds 1.131 kr. (1.272 kr. pr. april 2005) i vederlag til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en sigtet eller tiltalt under straffesagens behandling. Til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsvær- ger, og som er beskikket for en dømt, udbetaler vedkommende politikreds i årligt et grundbeløb på 1.508 kr. (1.695 kr. pr. april 2005). Herudover udbetales i vederlag til bistandsværgen 1.131 kr. (1.272 kr. pr. april 2005) for hver påbegyndte 3. måned, hvor den dømte i henhold til dom- men er indlagt på psykiatrisk sygehus/sygehusafdeling, anbragt på institution eller lignende, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 2. Baggrunden for at bistandsværgen er berettiget til et yderligere vederlag, når den dømte i hen- hold til dommen er indlagt på psykiatrisk sygehus/sygehusafdeling, anbragt på institution eller

- 2 - lignende,  er,  at  en  bistandsværge  efter  de  gældende  regler  har  flere  opgaver,  når  beskikkelsen vedrører en person, der er indlagt, anbragt eller lignende i henhold til dom, end hvis beskikkelsen sker i forhold til en domfældt person, der ikke er underlagt sådanne foranstaltninger.   Det fremgår således af straffelovens § 71, stk. 2, at en bistandsværge skal holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger ikke udstræk- kes længere end nødvendigt.   Derudover følger det af bestemmelserne i kapitel 3 i bistandsværgebekendtgørelsen, at bistands- værgens  øvrige  opgaver  bl.a.  er  at  rådgive  og  vejlede  den  dømte  om  klageadgang,  herunder  i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.   3.  I  Landsforeningens  henvendelse  til  udvalget  rejses  desuden  spørgsmål  om,  hvordan  en  bi- standsværge overfor den enkelte politikreds dokumenterer, at en patient er på institution og ikke bor hjemme. Foreningen af Politimestre i Danmark har i den forbindelse oplyst følgende: ”Det er efter Politimesterforeningens opfattelse ikke bistandsværgens opgave at do- kumentere patientens ophold på institution.   Når bistandsværgen på sin afregning anfører, at der er tale om en person, som ophol- der sig på institution, er det politiets opgave at kontrollere dette, inden der sker udbe- taling af vederlag.” Justitsministeriet kan henholde sig til udtalelsen fra Foreningen af Politimestre i Danmark. 4. Desuden udtrykker Landsforeningen ønske om en central udbetaling af honorar, så det kom- mer til at ske automatisk og under samme betingelser. Rigspolitichefen har i sin udtalelse bl.a. oplyst følgende: ”Rigspolitiet har i tilknytning til bekendtgørelsen om bistandsværger mere detaljeret overfor politikredsene fastsat regler om udbetaling af vederlag til bistandsværgerne og om andre mere forvaltningsmæssige bestemmelser som f.eks. om kørselsvederlag mv. Rigspolitiet  har  ikke  kendskab  til,  at  de  omtalte  regelsæt  ikke  fungerer  på  en  hen- sigtsmæssig måde. Rigspolitiet deltager imidlertid gerne i en drøftelse med bistands- værgernes landsforening om reglerne og den mere daglige administration af disse.” Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitichefens udtalelse.

- 3 - 5. Endvidere rejser Landsforeningen spørgsmål om, hvordan bistandsværger sikres godtgørelse for udgifter i forbindelse med overnatning på hotel, hvor et retsmøde holdes langt fra bistands- værgens bopæl. Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af bistandsværgebekendtgørelsens § 19, stk. 1, at de i § 18, stk. 1 og 2, nævnte beløb ud over honorar for bistandsværgens arbejde i forbindelse med be- søg, retsmøder, klagesager mv. tillige dækker de udgifter, der er forbundet med hvervet, herun- der udgifter til telefon mv.   Justitsministeriet vil drøfte spørgsmålet om godtgørelse for udgifter forbundet med overnatning på hotel med Landsforeningen, Rigspolitichefen og Foreningen af Politimestre i Danmark og i lyset heraf vurdere, om der er behov for at ændre reglerne. 6. Landsforeningen spørger desuden, hvorfor bistandsværgerne ikke får højeste takst i kørsels- godtgørelse. Justitsministeriet bemærker hertil, at det følger af bistandsværgebekendtgørelsens § 18, stk. 3, at bistandsværger, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en sigtet, en tiltalt eller dømt, har krav på godtgørelse til befordring efter de for ansatte i staten gæl- dende regler. Godtgørelsen ydes efter henvendelse til politiet. Bistandsværger, som ikke er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, har krav på godtgørel- se til befordring i forbindelse med deltagelse i retsmøder samt til indtil fem besøgsrejser årligt efter de for ansatte i staten gældende regler. Godtgørelse af de nævnte udgifter sker ligeledes ved henvendelse til politiet, jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 18, stk. 4.   Reglerne om godtgørelse til befordring for ansatte i staten er nærmere reguleret i Finansministe- riet, Personalestyrelsens cirkulære af 30. juni 2000 om tjenesterejseaftalen. Tjenesterejseaftalens kapitel 2 vedrører udgifter til transport. I aftalens § 14 om privat transport er det bestemt, at for kørsel i privat bil eller på privat motorcykel udbetales godtgørelse pr. km. efter lav sats. Satsen fremgår af det til enhver tid gældende satsreguleringscirkulære.   Af Personaleadministrativ Vejledning 2006 fremgår ligeledes, at hovedreglen er, at befordrings- godtgørelse for kørsel i privat bil udbetales efter lav sats. Ved denne godtgørelse ydes dækning for de variable udgifter, der er forbundet med at køre i bil, det vil sige benzin, dækslid, værditab og vedligeholdelse.  

- 4 - Befordringsgodtgørelse efter høj sats forudsætter, at der fra tjenestestedet er udfærdiget en skrift- lig  kørselsbemyndigelse.  En  sådan  bemyndigelse  udfærdiges  kun,  hvis  der  med  en  stilling  er forbundet regelmæssig kørsel af større omfang eller af speciel art. Det fremgår af Personalead- ministrativ Vejledning 2006, at den høje sats er beregnet til ansatte, der forudsættes at stille bil til rådighed i forbindelse med deres arbejde, eller som efter tjenestestedets vurdering kun vanskeligt kan bestride dette, hvis de ikke kører i privat bil. Disse forudsætninger gør sig efter Justitsmini- steriets opfattelse ikke gældende i forbindelse med varetagelsen af hvervet som bistandsværge. 7. I henvendelsen til Folketingets Retsudvalg udtrykker Landsforeningen endvidere ønske om, at det gøres til et borgerligt ombud at møde op til retsmøder og patientklagenævnsmøder.   Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af bistandsværgebekendtgørelsens § 1, stk. 3, at bistandsværger antages blandt de ansøgere, der må anses for særligt egnede til at ud- føre de opgaver, som hvervet indebærer, herunder personer med tilknytning til sundheds-, social- og undervisningssektoren. Dette stemmer endvidere overens med tilkendegivelserne fra udvalget vedrørende sindslidendes retsstilling i forbindelse med rekruttering af patientrådgivere, hvor det blev overvejet, om hvervet som patientrådgiver skulle gøres til et borgerligt ombud, jf. herved principbetænkning nr. 1068 om tvang i psykiatrien fra 1986. Udvalget fandt ikke, at en ordning med borgerligt ombud kunne forventes at ville fungere tilfredsstillende, navnlig ikke som følge af, at den, der udpeges mod sin vilje, vil savne motivation samt vilje og evne til at løse opgaven på en forsvarlig måde.   Disse hensyn gør sig efter Justitsministeriets opfattelse tilsvarende gældende for bistandsværger, og på denne baggrund finder Justitsministeriet ikke, at hvervet som bistandsværge bør gøres til et borgerligt ombud. 8.  Desuden  har  landsforeningen  anmodet  om  midler  til  opdatering  af  håndbogen  for  bistands- værger, som Landsforeningen har udgivet. Justitsministeriet administrerer en satspulje vedrørende informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger og patientrådgivere, hvorfra der kan ydes tilskud til disse formål. Justitsmini- steriet har på denne baggrund i 1999 og 2001 ydet tilskud til landsforeningen til brug for revisio- nen af håndbogen. På baggrund af en konkret ansøgning om tilskud til revision af håndbogen har Justitsministeriet ved brev af 23. december 2004 anmodet landsforeningen om en nærmere redegørelse for arbej- dets omfang under henvisning til, at Justitsministeriet i forbindelse med revisionen af håndbogen i 2001 fandt, at ministeriet alene havde mulighed for at honorere det almindelige kontorarbejde, som  var  forbundet  hermed,  og  ikke  selve  det  redaktionelle  arbejde,  da  det  som  udgangspunkt

- 5 - måtte anses som frivilligt foreningsarbejde. Justitsministeriet anmodede således om en nærmere redegørelse  for  arbejdets  omfang,  herunder  det  forventede  tidsforbrug  samt  en  præcisering  af selve revisionsarbejdet med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at honorere revisions- arbejdet i videre omfang end ved den tidligere revision af håndbogen. Justitsministeriet har på nuværende tidspunkt ikke modtaget yderligere oplysninger om revisionen af håndbogen, og mi- nisteriet har derfor ikke mulighed for på det foreliggende grundlag at træffe endelig afgørelse i sagen.   Justitsministeriet vil nu tage kontakt til Landsforeningen med henblik på at indhente de fornødne oplysninger til brug for ministeriets stillingtagen til ansøgningen. 9.  Desuden  spørger  Landsforeningen,  hvordan  det  i  forbindelse  med  bistandsværgens  udarbej- delse af en udtalelse i forbindelse med en sag om ændring eller ophævelse af en foranstaltning sikres, at bistandsværgen får besked om klientens opholdssted. Justitsministeriets  bemærker  i  den  forbindelse,  at  politiet  i  forbindelse  med  indhentelse  af  en udtalelse fra bistandsværgen vil kunne orientere bistandsværgen om, hvor den tiltalte eller dømte opholder sig. Det forudsætter dog, at politiet er i besiddelse af disse oplysninger. I det omfang Landsforeningen har erfaringer med, at der generelt er problemer med at få oplyst, hvor den tiltalte eller dømte opholder sig, indgår Justitsministeriet gerne i en nærmere drøftelse af dette spørgsmål med Landsforeningen, Rigspolitichefen og Foreningen af Politimestre i Dan- mark. 10. Endvidere rejser Landsforeningen spørgsmål om, hvornår en erklæring fra en bistandsværge er nok til en prøvelse af en sag for en klient om ændring eller ophævelse af foranstaltningen (vil- kårene).  Desuden  udtrykker  landsforeningen  ønske  om  lønkompensation  for  bistandsværgens fremmøde ved retsmøder. Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at afgørelsen af, om det er tilstrækkeligt at frem- lægge en skriftlig erklæring fra bistandsværgen, eller om bistandsværgen bør afhøres, træffes af retten på grundlag af en konkret vurdering i den enkelte sag. For så vidt angår spørgsmålet om lønkompensation følger det af bistandsværgebekendtgørelsens § 19, stk. 1, at de i § 18, stk. 1 og 2, nævnte beløb dækker honorar for bistandsværgens arbejde i forbindelse med besøg, retsmøder, klagesager mv. samt de udgifter, der er forbundet med hver- vet, herunder udgifter til telefon mv. Der ydes således ikke lønkompensation for at give møde ved retsmøder.

- 6 - 11. Endelig anmoder Landsforeningen om oplysning om, hvordan surrogatfængslede på lukkede afdelinger sikres de rettigheder, som de har krav på og som øvrige indlagte medpatienter automa- tisk har efter psykiatriloven. Foreningen af Politimestre i Danmark har i den anledning oplyst følgende: ”Ifølge bistandsværgebekendtgørelsens § 9, stk. 2, har bistandsværgen ret til fri og uhindret  personlig,  skriftlig  og  telefonisk  forbindelse  med  den  sigtede,  tiltalte  eller dømte. Dette gælder dog ikke, hvis den sigtede eller tiltalte er varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 og væsentlige hensyn til efterforskningen nødven- diggør,  at  bistandsværgen  er  undergivet  bestemmelser  om  brev  og  besøgskontrol fastsat af politiet. Det er efter Politimesterforeningens opfattelse ikke til hinder for, at bistandsværgen kan udøve sin funktion, at der i ekstraordinære tilfælde af efterforsk- ningsmæssige  grunde  i  en  kortere  periode  indføres  kontrol  med  kommunikationen mellem den fængslede og bistandsværgen.” Justitsministeriet kan henholde sig til udtalelsen fra Foreningen af Politimestre i Danmark.   12. Foreningen af Politimestre i Danmark anfører endeligt følgende i sin udtalelse: ”Politimesterforeningen finder, at en række af de spørgsmål, der er rejst fra Lands- foreningens side, er egnet til at blive afklaret ved en nærmere drøftelse, og Forenin- gen deltager gerne i en sådan drøftelse. Henvendelse herom kan rettes til Foreningens næstformand politimester Scharf, Helsingør.” Justitsministeriet skal afslutningsvis bemærke, at der for nylig har været rejst spørgsmål om bi- standsværgebekendtgørelsens  regler  om  udpegning  af  bistandsværger  og  om  bistandsværgers kontakt til den sigtede, tiltalte eller dømte. Justitsministeren har i den forbindelse tilkendegivet, at Justitsministeriet vil overveje spørgsmålet om en eventuel ændring af bistandsværgebekendt- gørelsen nærmere. Justitsministeriet vil sikre, at de relevante parter, herunder Landsforeningen af Beskikkede Patientrådgivere og Bistandsværger  i Danmark, bliver inddraget i forbindelse med en eventuel ændring af bekendtgørelsen.