Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdsels- og våbenkonto- ret Sagsnr.: 2006-150-0180 Dok.: ANA40461 Besvarelse af spørgsmål nr. 150 00 fra Folkeeeetingets tingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Ministeren bedes vurdere effekten af de stramninger, som er foretaget i våbenloven vedrørende knive, herunder redegøre for udviklingen i antal knivoverfald.” Svar:r: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udtalelser fra Rigsadvoka- ten, Foreningen af Politimestre i Danmark og Politidirektøren i København. Rigsadvokaten har oplyst følgende: ”Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 blev der gennemført ændringer i våbenlovens regler om forbud mod at bære kniv samt en skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af kniv mv. Loven trådte i kraft den 2. april 2004.   Lovændringen i 2004 medførte, at der herefter kun kan bæres foldeknive med en klinge på højest 7 cm på offentligt tilgængelige steder mv., jf. våbenlovens § 4, stk. 1, hvis foldekni- ven ikke kan fastlåses i udfoldet position. Samtidig blev det stedlige anvendelsesområde for forbudet mod at bære kniv i § 4, stk. 1, udvidet, således at forbudet nu udover offentligt tilgængelige steder også omfatter uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende.   Ved  lovændringen  blev  straffene  for  ulovlig  besiddelse  af  kniv  mv.  på  offentligt  til- gængelige steder, jf. § 4, stk. 1, skærpet i gentagelsestilfælde. Endvidere blev bøderne for besiddelse af ulovlige knive på bopælen mv. (f.eks. springknive, enhåndsbetjente foldekni- ve og butterflyknive mv.), der er omfattet af våbenbekendtgørelsen, skærpet.   Strafskærpelsen  betyder  bl.a.,  at  der  allerede  ved  en  andengangsovertrædelse  af  vå- benlovens § 4, stk. 1, nedlægges påstand om en korterevarende frihedsstraf.  
- Retningslinier  til  politi  og  anklagemyndighed  om  strafpåstande  efter  lovændringen  blev udsendt   ved   Rigsadvokaten   Informerer   nr.   24/2004,   som   nu   er   afløst   af   Rigsad- vokatmeddelelse  nr.  6/2005  om  sanktionspåstande  i  våbenlovssager.  Meddelelsen  in- deholder en oversigt over bødetakster for overtrædelse af våbenlovgivningen, samt i hvilke tilfælde anklagemyndigheden bør nedlægge påstand om frihedsstraf.   Det er min opfattelse, at disse skærpede straffe anvendes i praksis.   Jeg er ikke i besiddelse af oplysninger om antallet af overtrædelser af våbenlovgivningens bestemmelser om knive efter lovændringen. Antallet af konstaterede overtrædelser vil i øv- rigt efter min opfattelse næppe heller vise effekten af de ovennævnte stramninger, idet det- te antal bl.a. også påvirkes af politiets indsats på området.   Jeg er heller ikke i besiddelse af oplysninger om antallet af sager om knivoverfald efter lo- vens ikrafttræden den 2. april 2004. Sådanne sager registreres i øvrigt ikke særskilt i for- hold til andre sager om voldskriminalitet, hvor der ikke er anvendt kniv som våben. Tilve- jebringelse af oplysninger om antallet af sager – og herunder antallet af sådanne sager før og efter lovændringen – vil derfor forudsætte en meget ressourcekrævende gennemgang i samtlige politikredse af sager om voldskriminalitet.   Jeg har på denne baggrund ikke på det foreliggende grundlag fundet anledning til at tilve- jebringe nærmere oplysninger om antallet af sager.” Foreningen af Politimestre i Danmark har oplyst følgende: ”Det er foreningens vurdering, at de stramninger af våbenloven, der blev indført ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 og lov nr. 555 af 24. juni 2005, har haft den tilsigtede effekt. Foreningen er dog ikke i besiddelse af materiale, der kan godtgøre dette. Eksempelvis vil antallet af sager om overtrædelse af våbenloven til en vis grad være afhængig af politiets indsats  på  området,  og  denne  er  ikke  nærmere  registreret.  For  så  vidt  angår  antallet  af knivoverfald er det foreningens vurdering, at udviklingen på området generelt ikke påkal- der sig særlig bekymring, men foreningen er ikke i besiddelse af materiale, der kan godtgø- re dette.” Politidirektøren i København har bl.a. oplyst følgende: ”Det er Politidirektøren i Københavns umiddelbare opfattelse, at de gennemførte stramnin- ger på våbenområdet har haft en tilsigtet effekt. Politidirektøren i København kan supplerende oplyse, at man aktuelt er ved at gennemføre en undersøgelse af de sager, der har været i 2005, og hvor kniv har været anvendt.” Justitsministeriet kan henholde sig til det af Rigsadvokaten, Politimesterforeningen i Danmark og Politidirektøren i København anførte.