Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-792-0171 Dok.: JOK40446 Besvarelse af spørgsmål nr. 148 af 22. december 2005 fra Follllketingets ketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Hvad er begrundelsen for, at der ikke i dansk ret i modsætning til i Sverige og Nor- ge er mulighed for at indbringe et tiltalefrafald for domstolene? Der henvises til Politiken 18/12-05: Arne Herløv-sagen: Jurister foreslår lovændring i lyset af gammel spionsag.” Svar: 1. En person, der er meddelt et tiltalefrafald, har mulighed for at indbringe politiets afgørelse for domstolene efter grundlovens § 63, der giver en generel adgang til at få prøvet afgørelser truffet af den offentlige forvaltning. Prøvelsen vil ske i den almindelige civile retsplejes former. Udgangspunktet for en prøvelse efter grundlovens § 63 er, at domstolene foretager en legalitets- prøvelse, dvs. en prøvelse af afgørelsens retsgrundlag, myndighedens kompetence m.v. I hvilket omfang domstolene i givet fald vil tage stilling til anklagemyndighedens vurdering af beviserne i en sag om tiltalefrafald, hvis den pågældende indbringer tiltalefrafaldet for domstole- ne efter grundlovens § 63, ses ikke at være belyst i retspraksis.   2. Der er ikke fastsat særlige regler i retsplejeloven om prøvelse af en afgørelse om tiltalefrafald ved domstolene.   Spørgsmålet  om  domstolsprøvelse  er  ikke  særskilt  behandlet  i  forarbejderne  til  retsplejeloven. De overvejelser, man gjorde sig om adgangen til at meddele tiltalefrafald, angik navnlig spørgs- målet om, hvorvidt der overhovedet burde være adgang til at undlade at påtale forbrydelser, når den  sigtede  må  anses  for  skyldig,  og  i  givet  fald  hvem  en  sådan  kompetence  burde  tilkomme (justitsministeren, rigsadvokaten eller statsadvokaten).

- 2 - 3.  Efter  retsplejelovens  §  722  kan  tiltalefrafald  uden  vilkår  bl.a.  anvendes,  hvis  den  påsigtede lovovertrædelse efter loven ikke kan medføre højere straf end bøde og forholdet er af ringe straf- værdighed, eller hvis sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller tids- forbrug, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt. Tiltalefrafald uden vilkår kan endvidere anvendes i sager om strafforfølgning mod  personer,  der  allerede  er  blevet  straffet  i  en  anden  stat  for  den  samme  handling,  når  det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og at domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning. Under tilsvarende betingelser kan en person, som allerede er idømt straf, meddeles tiltalefrafald uden vilkår, hvis sagen vedrører en forud for dommen be- gået strafbar handling.   Endvidere kan tiltalefrafald anvendes i en række forskelligartede grupper af tilfælde, hvor helt særlige forhold gør sig gældende. Som eksempel herpå kan bl.a. nævnes følgende: - ”tekniske  tiltalefrafald”,  hvor  sigtede  allerede  er  undergivet  den  foranstaltning  –  f.eks. anbringelse på hospital for sindslidende – der formentlig ville blive resultatet, hvis ankla- gemyndigheden rejste tiltale mod den pågældende, - sager, hvor sigtedes mentale tilstand er afvigende, men hvor karakteren af den påsigtede kriminalitet ikke gør særlige strafferetlige foranstaltninger påkrævet, - færdselssager, hvor sigtede forvolder nære pårørendes død eller alvorlige legemsbeskadi- gelse eller eventuelt pådrager sig selv alvorlig skade. Ved en afgørelse om tiltalefrafald underrettes sigtede, der kan påklage afgørelsen til den nærme- ste overordnede anklagemyndighed inden for en frist på 4 uger, jf. retsplejelovens § 724, stk. 1. Hvis den sigtede har afgivet en uforbeholden tilståelse i retten, kan tiltalefrafald betinges af vil- kår i medfør af retsplejelovens § 723. Som vilkår for et tiltalefrafald kan det fastsættes, at sigtede vedtager at betale en bøde eller indgår på konfiskation, jf. § 723, stk. 1, nr. 1. Der kan endvidere fastsættes samme vilkår som i betingede domme, jf. retsplejelovens § 723, stk. 1, nr. 2. Vilkårene fastsættes af den myndighed, der har adgang til at frafalde tiltalen, og vilkårene skal godkendes af retten, jf. § 723, stk. 3. Anklagemyndighedens  kompetence  til  at  meddele  tiltalefrafald  er  begrundet  i,  at  anklagemyn- digheden bør kunne inddrage hensigtsmæssigheds- og billighedsbetragtninger af kriminalpolitisk og procesøkonomisk art i afgørelsen af tiltalespørgsmålet. 4. Om retstilstanden i Norge har det norske Justitsministerium oplyst, at tiltalefrafald bl.a. kan meddeles, hvis påtalemyndigheden anser sigtedes strafskyld for bevist, men efter en samlet vur- dering finder, at der gør sig sådanne særlige forhold gældende, at tiltale alligevel ikke bør rejses.

- 3 - Et  sådant  tiltalefrafald  kan  begæres  indbragt  for  domstolene,  hvis  den  pågældende  nægter  sig skyldig. Efter de norske regler er der imidlertid – i modsætning til i Danmark – ikke mulighed for at på- klage et tiltalefrafald til den overordnede anklagemyndighed.   Om retstilstanden i Sverige har det svenske Justitsministerium oplyst, at der ikke er fastsat regler om administrativ rekurs og domstolsprøvelse af en afgørelse om tiltalefrafald, men at der er en ulovbestemt adgang til at få anklagemyndighedens afgørelser prøvet af den overordnede ankla- gemyndighed. Begæring herom kan fremsættes af enhver, der har en legitim interesse heri. Prø- velsen kan også iværksættes af den overordnede anklagemyndighed af egen drift.