Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Færdsels- og våbenkonto-
ret
Sagsnr.:
2006-150-0179
Dok.:
KSE40452
Besvarelse af spørgsmål nr. 147 fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmål:
Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen af 9/12-05 fra Dansk Kørelærer-
Union (alm. del - bilag 204) vedrørende udvalgsberetningen over B 16, 2004-05, 2.
saml., om et grundlæggende førstehjælpskursus i forbindelse med køreprøver. Mini-
steren bedes herunder
-
kommentere den foreslåede ændring
-
redegøre for processen og status i forbindelse med udmøntningen af udvalgsbe-
retningen.
Svar:
Af henvendelsen fra Dansk Kørelærer-Union fremgår, at unionen er enig i udvalgsberetningen.
Dog ønsker unionen ikke, at der indføres yderligere administrative krav, der kan besværliggøre
uddannelsesforløbet. Derfor foreslår unionen, at kravet om, at eleven har bestået førstehjælps-
kurset, ikke skal være opfyldt senest, når eleven af kørelæreren indstilles til køreprøve, men der-
imod at det skal være opfyldt senest, når eleven aflægger den praktiske køreprøve.
Justitsministeriet finder, at det af hensyn til formålet med indførelsen af et obligatorisk første-
hjælpskursus er af afgørende betydning, at det kontrolleres, at eleven har gennemført kurset i
førstehjælp.
Rigspolitichefen har telefonisk oplyst Justitsministeriet om, at det vil være muligt at foretage
denne kontrol i forbindelse med indgivelse af ansøgning om kørekort (indstilling til køreprøve),
ved berammelse af den praktiske køreprøve og i forbindelse med aflæggelsen af den praktiske
køreprøve. I sidstnævnte tilfælde vil det være den prøvesagkyndige, der skal forestå kontrollen.
Justitsministeriet finder imidlertid, at visse forhold kan tale for at gennemføre det i udvalgsberet-
ningen beskrevne krav om, at eleven har gennemført førstehjælpskurset, inden vedkommende
indstilles til køreprøve. Hvis elever, som endnu ikke har gennemført kurset, indstilles til køre-
prøve, vil der være en risiko for, at der berammes køreprøver for elever, som af forskellige grun-