Justitsministeriet Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2005-792-0170 Dok.: LOJ40352 Besvarelse af spørgsmål nr. 142 af f 22. december 2005 fra Follllketingets ketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Hvor mange pladser har Kriminalforsorgen til indsatte med psykiske problemer og psykisk behandlingsbehov, hvordan er pladserne fordelt, og dækker de behovet?” Svar: Det fremgår af De Europæiske Fængselsregler (artikel 100), at personer, som konstateres at være sindssyge, ikke bør anbringes i fængsler, og at der skal træffes foranstaltning til hurtigst muligt at flytte dem til passende psykiatriske institutioner.    Det fremgår videre af De Europæiske Fængselsregler, at specialinstitutioner eller afdelinger un- der lægelig ledelse bør være til rådighed til observation og behandling af indsatte med andre al- vorlige sygdomme eller afvigelser. Blandt de indsatte i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse er der et ikke ubetydeligt antal, der  periodisk  eller  måske  under  hele  opholdet  har  behov  for  psykiatrisk/psykologisk  støtte  og behandling. Kriminalforsorgen må derfor råde over et behandlingssystem, der i rimelig grad kan tilgodese det behov for psykiatrisk/psykologisk behandling, der eksisterer. Anstalten ved Herstedvester, der har en kapacitet på 133 lukkede pladser og 15 pladser i en åben fængselsafdeling,    er    en    institution    for    ikke  -psykotiske    indsatte    med    et    særligt    psyki  a- trisk/psykologisk  behandlingsbehov.  Anstalten,  hvis  funktion  er  landsdækkende,  har  flere  ful  d- tidsansatte psykiatere og psykologer. Hovedopgaven er at modtage mandlige og kvindelige dom- fældte, som er idømt fængselsstraf eller fo rvaring og i begrænset omfang varetægtsarrestanter fra hele  landet,  der  ikke  er  sindssyge,  men  som  har  behov  for  psykiatrisk/psykologisk  behandling. Endvidere modtages indsatte, som viser tegn på psykisk lidelse, til observation og eventuel b e- handling. Af særlige afdelinger på anstalten kan nævnes kvindeafdelingen, grønlænderafdelingen og visit a- tionsafdelingen  for  sædelighedskriminelle,  som  er  forbeholdt  for  disse  kategorier  af  indsatte.
- Desuden  er  der  på  anstalten  en  ”psykiatrisk”  afdeling,  hvor  de  indsa   tte,  der  vurderes  at  have størst  behov  for   psykiatrisk/psykologisk  bistand,  placeres.  På  denne  afdeling  er  ansat  de  bedst uddannede  og  mest  erfarne  fængselsfunktionærer,  ligesom  der  er  psykiatrisk  tilsyn  dagligt  og uddannet  sundhedspersonale  på  afdelingen.   I  weekender,  aften-  og  nattetimer  er  det  i  alminde- lighed muligt at kontakte en speciallæge (psykiater), som kan råde og vejlede fængselspersonalet om  håndtering  og  behandling  af  en  indsat.  I  særlige  tilfælde  vil  en  læge  kunne  tilkaldes  for  at tilse den indsatte. Der har i perioden fra 1994 til 2005 været en stigende ventetid på overførsel til Anstalten ved Herstedvester  primært  fra  arresthussektoren.  Kriminalforsorgen  har  derfor  udvidet  kapaciteten med seks pladser fra januar 2006.   Endvidere er der ved at blive etableret en afdeling i Arresthuset i Vejle med 10 pladser for ind- satte,  som  afventer  overførsel  til  Anstalten  ved  Herstedvester.  Der  vil  i  afdelingen  blive  ansat psykiater og psykolog på deltid, ligesom fængselspersonalet vil gennemgå temadage om håndte- ring  af indsatte med svære psykiske problemer,  men som ikke er sindssyge. Venterafdelingen, som starter den 1. marts 2006, forkorter ikke i sig selv ventelisten, men det vil give de indsatte, som afventer overførsel til Anstalten ved Herstedvester, mulighed for at opholde sig i et beskyt- tet miljø med behandlingsmuligheder.   De nævnte tiltag er etableret på baggrund af anbefalinger baseret på arbejdet i en arbejdsgruppe om  forslag  til  nedbringelse  af  ventetider  i  Anstalten  ved  Herstedvester.  Tiltagene  vurderes  at opfylde det behov, der er for yderligere pladser med behandlingsmuligheder. Ved denne vurde- ring er det dog forudsat, at der ikke sker en yderligere stigning i antallet af indsatte med behov for psykiatrisk/psykologisk bistand. På baggrund  af  de seneste  års stigning, vil Kriminalforso r- gen følge udviklingen tæt og løbende vurdere, om der er behov for yderligere tiltag.