Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0168 Dok.: JLY40109 Besvarelse af spørgsmål nr. 141 af f 20. december 2005 fra Follllketingets ketingets Retsudvalg. Spørgsmål nr. 141:::: ”Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Politiken den 18. december 2005 om  "Politimester  frygter  tidsspild",  herunder  redegøre  for,  hvordan  ministeren  vil undgå,  at  politireformen  bevirker,  at  politiet  kommer  til  at  bruge  for  meget  tid  på transport af varetægtsfanger og berusede folk.” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspoliti- et, der bl.a. har oplyst følgende: ”Rigspolitiet har senest i 2003 lavet en undersøgelse af politiets transportopga- ver med henblik på at undersøge personaleforbruget til løsning af denne opgave. Resultaterne  fra  undersøgelsen  antages  at  være  dækkende  for  politiets  aktuelle arbejdsbelastning på dette område. Politiets transportopgaver kan sammenfattende opdeles i følgende grupper: transport af personer til og fra politiets forskellige lokaliteter. transport af personer til og fra andre lokaliteter som f.eks. fængselsinstitutio- ner, ungdomsinstitutioner, asylcentre, pensioner mv. transport af personer til og fra domstolene (varetægtsfængslinger, fogedret- ten mv.). Undersøgelsen viste, at omkring 60% af transporterne vedrørte forskellige for- mer  for  transporter  af  arrestanter,  og  at  tæt  på  80%  af  transporterne  foregik  i dagtimerne. Undersøgelsen viste, at politiet brugte i underkanten af 100 årsværk til løsning af opgaven, svarende til mindre end 1% af den samlede politistyrke. Rigspolitiet skal særligt  fremhæve,  at transporter til og fra politiets forskellige lokaliteter ikke vil blive ændret af betydning som følge af reformen, idet hoved- parten af transporterne finder sted i dagtimerne, hvor politiets eksisterende poli- tistationer fortsat vil være bemandede. Transporter af personer til og fra krimi- nalforsorgsinstitutioner (fængsler og arresthuse), asylcentre mv. vil slet ikke bli- ve berørt af politi- og domstolsreformen, idet de nævnte institutioner ikke bliver
- berørt  af  reformen.  Der  er  –  i  forhold  til  transportundersøgelsen  –  grund  til  at nævne, at transport af asylansøgere er faldet som følge af det lavere antal asylan- søgere. For så vidt angår spørgsmålet om transport af berusede personer til poli- tiets detentioner finder Rigspolitiet ikke, at politireformen i sig selv vil give et merarbejde af betydning. I den forbindelse kan det nævnes, at antallet af detenti- onsanbragte over de seneste år er faldet mærkbart, og der er ikke noget, der tyder på, at denne udvikling vil blive ændret. Politiets transportopgaver med hensyn til personer til og fra domstolene (byret- terne) kan derimod blive påvirket ved reformens gennemførelse. Det skyldes, at der efter lovudkastet bliver etableret 22 nye byretter. Efter udkastet vil hovedsæ- derne for de nye politikredse blive placeret i den samme by, som bliver hoved- sædet for en af områdets nye byretter. I disse tilfælde vil transportopgaverne alt andet  lige  ikke  blive  væsentligt  berørt  af  reformen.  For  så  vidt  angår  person- transporter  til  og  fra  andre  byretter  kan  der  blive  tale  om  en  vis  forøgelse  af transportopgaverne, ligesom der kan blive tale om en vis forøgelse af transport af varetægtsfængslede mellem byretterne og de lokale arresthuse. Efter udkastet åbnes der imidlertid mulighed for anvendelse af videokonferencer under visse retshandlinger, og benyttes denne mulighed f.eks. i visse sager om fristforlængelser  af  varetægtsfængslede,  vil  politiets  transportopgaver  blive  til- svarende reduceret. Endvidere vil transportopgaverne gennem en række foranstaltninger kunne til  ret- telægges på en mere effektiv måde i de større politikredse. De t kan f.eks. næ  v- nes,  at  det  er  muligt  at  lave  IT-understøttede  bookingsystemer,  ligesom  polit i- kredsene i øvrigt bør have større fokus på, at transportopgaver belaster politib e- tjeningen  mindst  muligt.  Rigspolitiet  vil  i  den  forbindelse  anbefale,  at  der  i  de nye  politikredse  bliver  etableret  egentlige  transportenheder,  som  efter  lokal  be- stemmelse vil kunne bemandes af politikredsenes seniormedarbejdere. På denne baggrund finder Rigspolitiet således ikke, at politiets transportopgaver i forbindelse med en gennemførelse af politi- og domstolsreformen mærkbart vil påvirke politiets samlede opgavevaretagelse.” Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.   Det bemærkes, at det i lovudkastet til en politi- og domstolsreform foreslås, at reglerne om tele- kommunikation med billede i retssager (videomøder) skal kunne træde i kraft efter justitsmini- sterens  nærmere  bestemmelse.  Anvendelsen  af  disse  regler  forudsætter  således,  at  domstolene råder over det nødvendige kommunikationsudstyr, og en eventuel anskaffelse heraf bør bl.a. af- vente, at byretternes personale er blevet samlet på de nye hovedtingsteder. Fastsættelsen af tids- punktet for ikrafttrædelse af reglerne om videokommunikation mv. vil i givet fald ske bl.a. under hensyn  til  den  bygningsmæssige  opfølgning  af  ændringen  af  retskredsstrukturen,  de  tekniske muligheder og økonomiske konsekvenser samt de praktiske erfaringer fra det forsøg med anven-
- delse af videokommunikation i retsmøder om forlængelse af varetægtsfængsling, som er iværk- sat  af  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen,  Domstolsstyrelsen  og  Rigspolitiet.  Der  henvises  til lovudkastets almindelige bemærkninger pkt. 11.1 (afsnit III).