Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-150-0136 Dok.: LUH40245 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Høringsn nn no oo otat tat vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om hensyntagen til straffedomme afsagt i medlemsstaaaater ter i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag Det fremsatte forslag til Rådets rammeafgørelse om hensyntagen til straffedomme afsagt i med- lemsstater i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag har været sendt i høring hos  Præsidenten  for  Østre  Landsret,  Præsidenten  for  Vestre  Landsret,  Præsidenten  for  Køben- havns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske  Dommerforening, Dommer- fuldmægtigforeningen,  Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten  for særlig økonomisk kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Dan- mark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder.   Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre  Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den  Danske Dommerforening,  Dommer- fuldmægtigforeningen,  Domstolsstyrelsen,  Rigspolitichefen,  Rigsadvokaten,  Politidirektøren  i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke- de advokater, Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder.   Præsidenten for Østre Landsret har bemærket, at spørgsmålet om fravigelse af kravet om dobbelt strafbarhed er af en sådan retspolitisk karakter, at landsretten ikke bør udtale sig om forslaget.  

- 2 - Præsidenternerne for Vestre Landsret og Københavns Byret har anført, at de ikke finder at burde udtale sig om forslaget. Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningengtigforeningen, , DD Domstolsstyrelsen omstolsstyrelsen og Instiiiitut tut for Menneskerettigheder har oplyst, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.   Rigspolitichefen har oplyst, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger. Rigspolitichefen har dog i forhold til den praktiske gennemførelse anført, at det bør overvejes, om der kan stilles krav om, at fremsendelse af domme, der senere skal tages hensyn til, skal ske ved anvendelse af et  eller  flere  hovedsprog.  En  ordning  af  denne  karakter  vil  lette  arbejdet  med  registrering  af udenlandske afgørelser i Det Centrale Kriminalregister. Rigsadvokaten har oplyst, at han generelt er positivt indstillet over for forslaget. Rigsadvokaten har endvidere bemærket, at det centrale princip i forslaget om, at en dom afsagt i en anden med- lemsstat skal have samme virkning som en national dom, og således at dette skal ske ifølge reg- ler, som medlemsstaten selv fastsætter, jf. forslagets artikel 3, stk. 1, giver anledning til en række spørgsmål i forhold til, hvordan dette princip skal gennemføres. Spørgsmål, som forslaget ikke behandler  i  sin  nuværende  form.  Rigsadvokaten  har  samtidig  bemærket,  at  det  efter  forslaget fremstår  noget  usikkert,  hvordan  man  skal  forholde  sig  til  helt  eller  delvist  betingede  domme afsagt i en anden medlemsstat, og hvor prøvetiden ikke er udløbet, og at tilsvarende usikkerhed gør sig gældende i forhold til bl.a. prøveløsladte personer.   Rigsadvokaten har tilføjet, at straffedomme afsagt uden for den danske stat både efter straffelo- vens § 84, stk. 2, og i praksisnormerede gentagelsestilfælde tillægges betydning, ligesom grund- sætningen i straffelovens § 89 – vedrørende anvendelse af tillægsstraf – også kan finde anven- delse, når den tidligere dom er afsagt af en udenlandsk domstol. Politidirektøren i København har bl.a. bemærket, at Københavns Politi, i det omfang der er mod- taget underretning fra udlandet om tidligere domme, inddrager disse i forbindelse med nye verse- rende  sager  mod  den  pågældende.  Dommene  bliver  således  rekvireret  i  det  omfang,  anklage- myndigheden ønsker at påberåbe sig dommene som relevante forstraffe. Københavns Politi kan således tilslutte sig forslaget til Rådets rammeafgørelse. Foreningen af Politimestre i Danmark har anført, at man kan støtte den generelle danske hold- ning til forslaget. (Den foreløbige generelle danske holdning fremgår af det grundnotat om for- slaget, som blev sendt til Folketingets Retsudvalg den 7. juli 2005).   Advokatrådet  har  med  henvisning  til  Kommissionens  begrundelse  for  forslaget  bemærket,  at Advokatrådet principielt er enig i, at det er værd at tilstræbe en vis ligebehandling af borgerne i EU. Det er imidlertid ikke Advokatrådets opfattelse, at rammeafgørelsen vil medføre ligebehand-

- 3 - ling. Endvidere finder Advokatrådet, at rækkevidden af rammeafgørelsen på en række punkter er uklar og kan forringe borgernes retsstilling. Om forslagets rækkevidde anfører Advokatrådet bl.a., at det på flere punkter går væsentligt vide- re end det, som der fra politisk side er lagt op til i forbindelse med Det Europæiske Råds vedta- gelse i 1999 af et program for foranstaltninger til gennemførelse af princippet om gensidig aner- kendelse af afgørelser i straffesager. Advokatrådet peger herved på, at forslaget til rammeafgø- relse kræver, at landene har pligt til at tage straffedomme fra andre lande i betragtning, mens det politiske program kun lægger op til, at landene skal være i stand til dette. Endvidere peger Ad- vokatrådet  på,  at  ”dom”  er  meget  bredt  defineret  i  rammeafgørelsen,  herunder  at  ”dom”  også skal omfatte afgørelser fra administrative myndigheder. Endelig finder Advokatrådet, at forslaget går videre end det politiske program ved, at rammeafgørelsen også skal finde anvendelse forud for en straffesags afgørelse, f.eks. i forbindelse med varetægtsfængsling. Selvom forslaget ikke tilsigter at harmonisere medlemslandenes lovgivning på området, og selv- om forslaget overlader den konkrete udmøntning til national ret, finder Advokatrådet således, at det  er  et  ganske  vidtgående  forslag,  som  kræver  et  grundigt  lovforberedende  arbejde  med  til- bundsgående belysning af konsekvenserne og rækkevidden. Advokatrådet bemærker i den for- bindelse bl.a., at der så vidt ses ikke er nogen begrundelse for endsige en analyse af behovet for at udstrække rammeafgørelsens gyldighed og virkning, som der lægges op til.   Med hensyn til forslagets konsekvenser for ligebehandling anfører Advokatrådet bl.a., at det – indtil der måtte komme en fælles forpligtelse til at registre udenlandske straffedomme – vil bero på tilfældigheder, om borgerne risikerer gentagelsesvirkning m.m. af udenlandske domme. Om forslagets obligatoriske karakter anfører Advokatrådet bl.a., at det af flere grunde er betæn- keligt  at  pålægge  danske  domstole  en  pligt  til  at  tillægge  udenlandske  straffedomme  ”samme værdi og virkning” som danske straffedomme. Advokatrådet peger herved navnlig på, at forsla- get indebærer en opgivelse af kravet om dobbelt strafbarhed for de forhold, der er omfattet af den såkaldte positiv-liste i forslagets artikel 5. Advokatrådet finder det endvidere stærkt betænkeligt, at danske domstole forpligtes til at ligestille danske og udenlandske straffedomme, når de uden- landske kan være afsagt for forhold, der ikke er strafbare i Danmark. For det tredje anfører Ad- vokatrådet, at rammeafgørelsen ikke blot omfatter udenlandske domme, men også udenlandske afgørelser truffet af administrative myndigheder, hvilket vil betyde, at danske domstole har pligt til at tage hensyn til forhold, som ikke har været prøvet ved en domstol. Samlet finder Advokat- rådet således ikke, at der bør indføres en så vidtgående pligt til ligestilling af danske og uden- landske straffedomme og administrative afgørelser. Det bør efter Advokatrådets opfattelse fortsat være op til de danske domstole på baggrund af en konkret vurdering at afgøre, om det er rimeligt at tillægge udenlandske domme samme værdi og virkning som danske.

- 4 - Vedrørende forslagets undtagelser finder Advokatrådet, at disse er uklare og til dels modstriden- de med forslagets øvrige bestemmelser, og at konsekvenserne af disse modstridende regler bør afklares under forhandlingerne og i sidste ende fremgå klart af selve rammeafgørelsen.   Sammenfattende  anfører  Advokatrådet,  at  det  er  betænkeligt  ved,  at  danske  domstole  fratages den eksisterende mulighed for at foretage en konkret vurdering af, om det er rimeligt at ligestille den udenlandske dom med den danske. Landsforeningen  af  beskikkede  advokater  har  udtalt,  at  man  ikke  kan  anbefale  det  foreslåede. Landsforeningen bemærker i den forbindelse, at det er ulogisk, når man tilstræber at undgå for- skelsbehandling, at forslaget ikke forpligter de medlemsstater, der ikke foretager nogen registre- ring, til at ændre deres lovgivning.   Landsforeningen anfører endvidere bl.a., at forslaget vil indebære en anerkendelse af udenland- ske  straffedomme  som  havende  betydning  for  varetægtsfængsling,  strafudmåling  og  straffuld- byrdelse  i  videre  omfang,  end  det  er  tilfældet  efter  gældende  dansk  ret.  Med  henvisning  til grundnotatet side 12 – 13 anfører Landsforeningen, at der er en række uklare konsekvenser af forslaget, og i alle tilfælde kan danske domstole komme til at tage hensyn til straffedomme af- sagt i en anden EU-medlemsstat, uanset den pådømte handling ikke er strafbar efter dansk lov- givning. Landforeningen har samtidig bemærket, at man konsekvent har udtalt sig imod en opgi- velse af kravet om dobbelt strafbarhed.   Datatilsynet har bemærket, at i det omfang, der i henhold til forslaget til rammeafgørelse indsam- les  og  videregives  oplysninger  inden  for  persondatalovens  anvendelsesområde,  bør  der  særligt henses til bestemmelserne i persondatalovens § 8, stk. 1 og 2, som bl.a. omhandler behandling og videregivelse af oplysninger om strafbare forhold.  I den forbindelse  finder Datatilsynet, at der både i forhold til myndighedernes indsamling og registrering af oplysninger og i forhold til myn- dighedernes  videregivelse  af  oplysninger  er  behov  for  at  afklare  forslaget  til  rammeafgørelse, som i sin foreliggende form forekommer noget upræcis.    Datatilsynet har endvidere henvist til, at det følger af Datatilsynets praksis, at en generel eller mere systematisk videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder ikke alene kan base- res på persondatalovens regler, men kræver et særskilt hjemmelsgrundlag.   For så vidt angår dansk myndigheders registrering af udenlandske domme anfører Datatilsynet, at det ikke er klart, i hvilket omfang den foreslåede registreringsforpligtelse i forslagets artikel 6 medfører en pligt for danske myndigheder til at registrere udenlandske domme, herunder dom- me, der afviger fra, hvad en ”tilsvarende” dansk dom ville kunne gå ud på, eller domme, som

- 5 - vedrører forhold, der ikke udgør en strafferetlig overtrædelse efter dansk ret. Datatilsynet finder umiddelbart, at forslaget til rammeafgørelse rejser spørgsmål om ændring af kriminalregisterbe- kendtgørelsen, idet den nuværende formulering af bekendtgørelsen ikke lægger op til, at der sy- stematisk registreres udenlandske domme i det danske kriminalregister.   Det er endvidere Datatilsynets opfattelse, at indholdet af rammeafgørelsens artikel 6, stk. 3, giver anledning til tvivl om, hvilke forpligtelser der påhviler henholdsvis domslandet og registrerings- landet i forbindelse med ændring eller sletning af en påtegning i domslandet.   Generelt peger Datatilsynet på, at øget udveksling af oplysninger om strafbare forhold mellem myndigheder potentielt medfører  en større risiko for fejlregistrering/utilstrækkelig datakvalitet, der på dette område kan have betydelige negative konsekvenser for de registrerede. Tilsynet fin- der derfor, at det nøje bør overvejes, hvorledes datakvaliteten sikres.   Endeligt har Datatilsynet henledt opmærksomheden på, at der ikke på 3. søjle-området (politi- mæssigt  og  strafferetligt  samarbejde)  eksisterer  et  generelt  databeskyttelsesretligt  instrument  i alle medlemsstater.