Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0176 Dok.: TFR40068 Besvarelse af spørgsmål nr. 139 fra Folkeeeetingets tingets Retsudvalg (Alm. del)... Spørgsmål: ”Ministerens kommentar udbedes til kronikken i Politiken den 17/12-05: ”PET – et politi i politiet?” af Ole Stig Andersen” Svar: I kronikken udtrykker Ole Stig Andersen betænkeligheder ved to af anbefalingerne i rapporten om ”Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror”. Det drejer sig om anbefaling 5 om overførsel af dele af Rigspolitichefens Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) til Politiets Efterretningstjeneste (PET) og anbefaling 1 om etablering af et center for antiterroranalyse i PET. Regeringen har besluttet at gennemføre anbefalingen i rapporten fra den tværministerielle ar- bejdsgruppe om terrorbekæmpelse om at overføre dele af NEC til PET med det formål at styrke den operative indsats på terrorområdet. I lyset af den aktuelt generelt forhøjede terrortrussel i forhold til den vestlige verden sigter den anbefalede overførsel således først og fremmest på at skabe grundlag for en yderligere styrkelse af den operative (efterforskningsmæssige) indsats på terrorområdet. Samtidig sker overførslen for at sikre, at den alvorligste organiserede kriminalitet bliver håndteret af en ny og større orga- nisation, der vil have en større samlet tyngde end de to afdelinger i dag. Udvidelsen af PET’s arbejdsområde til også at omfatte den alvorligste organiserede kriminalitet vil ske administrativt ved en ændring af bestemmelserne om Politiets Efterretningstjeneste af 9. maj 1996. I den forbindelse skal der fastsættes klare kriterier, der afgrænser de former for orga- niseret kriminalitet, som PET herefter skal beskæftige sig med. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget endeligt stilling til den nøjagtige afgrænsning af, hvilke former for alvorlig organiseret kriminalitet som PET efter overførslen skal beskæftige sig med,
- men jeg kan dog oplyse, at den centrale indsats mod og overvågning af handel med kvinder, pengefalsk, kontrabande og narkotika efter planen ikke skal overføres fra NEC til PET. Jeg er enig med Ole Stig Andersen i, at vi nøje skal overveje, på hvilken måde overførslen nær- mere skal ske, idet en sådan udvidelse af PET’s arbejdsområde naturligt rejser en række spørgs- mål i forhold til PET’s virkemåde og samarbejde med det øvrige politi og anklagemyndigheden.   På den baggrund drøfter Justitsministeriet for tiden organisationsomlægningen med Rigspoliti- chefen, Rigsadvokaten, Politimesterforeningen, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark og Politifuldmægtigforeningen. Ændringen af bestemmelserne om PET vil blive forelagt for Folketingets udvalg vedrørende efterretningstjenesterne (Kontroludvalget). Som bekendt har regeringen også besluttet at gennemføre anbefalingen i rapporten fra den tvær- ministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse om, at der i PET etableres et center for anti- terroranalyse, der kan udarbejde vurderinger af trusler mod det danske samfund på det bredest mulige grundlag. Regeringen har – på samme måde som den tværministerielle arbejdsgruppe – fundet, at centret bør oprettes i PET’s regi, idet centrets opgaver vil være tæt forbundet med de opgaver, som PET i øvrigt varetager som national sikkerhedsmyndighed. Jeg vil således være den ansvarlige mini- ster for så vidt angår centrets virksomhed, mens ansvaret for de oplysninger og eventuelle vurde- ringer, de enkelte myndigheder bidrager med, forbliver hos de respektive myndigheder og res- sortministre. Jeg deler ikke Ole Stig Andersens betænkeligheder ved at samle analysearbejdet ét sted. Tværti- mod mener jeg, at de internationale erfaringer viser vigtigheden af, at der sker udveksling af op- lysninger,  herunder  efterretningsoplysninger,  på  tværs  af  myndighedsskel  med  det  formål  at varsle i tide, således at de rette myndigheder bliver i stand til at træffe de nødvendige foranstalt- ninger med henblik på at imødegå eventuelle trusler på et så tidligt tidspunkt som muligt.   Der bør derfor fremover i højere grad systematisk foretages og formidles samlede analyser og trusselsvurderinger i relation til terrortruslen mod Danmark. Forholdene omkring den nærmere etablering af funktionen drøftes for tiden mellem de involve- rede myndigheder og skal godkendes af Regeringens Sikkerhedsudvalg.