Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-792-0157 Dok.: AHN40004 Besvarelse af spørgsmål nr. 119 af f 2. december 2005 fra Follllketingets ketingets Retsudvalg (Alm. del)... Spørgsmål: ”Mener ministeren, at hensynet til retshåndhævelsen i sager om pædofili og seksuelle overgreb på børn (straffelovens § 222) skal vurderes på fuldstændig samme måde som i andre sager om evt. varetægtsfængsling efter dom?” Svar: Efter bestemmelsen i straffelovens § 222, stk. 1, straffes den, der har samleje med et barn under 15 år, med fængsel indtil 8 år. Har barnet været under 12 år, eller har gerningsmanden forskaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år.   Efter retsplejelovens § 769, stk. 1, har bestemmelse om varetægtsfængsling  eller anden foran- staltning kun virkning indtil sagens afgørelse i retten. På begæring træffer retten efter afgørelsen bestemmelse om, hvorvidt tiltalte under eventuel anke, eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes, skal  varetægtsfængsles  eller  forblive  varetægtsfængslet  eller  undergives  foranstaltninger,  der træder i stedet herfor.   Ved bestemmelsen herom finder reglerne i retsplejelovens §§ 762, 764-766 og 768 tilsvarende anvendelse,  medmindre  tiltalte  erklærer  sig  indforstået  med  at  forblive  varetægtsfængslet  eller undergivet anden foranstaltning.    Efter retsplejelovens § 762, stk. 1, kan en sigtet varetægtsfængsles, når der er begrundet mistan- ke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovover- trædelsen efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og der efter det om sigtedes forhold oplyste  er bestemte  grund til at  antage,  at han vil unddrage sig  forfølgningen eller fuldbyrdelsen, eller der er efter det om sigtedes forhold oplyste  er  bestemte  grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed, eller der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre for- følgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.

- 2 - Efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, kan en sigtet endvidere varetægtsfængsles, når der fore- ligger en særligt bestyrket mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til rets- håndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.   Herudover kan en sigtet efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, varetægtsfængsles, når der fore- ligger en særligt bestyrket mistanke om, at han har begået en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 123, § 134 a, §§ 244-246, § 250 eller § 252, såfremt lovovertrædelsen efter oplysninger- ne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en dom på fængsel i mindst 60 dage, og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.   Efter bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 3, kan varetægtsfængsling ikke anvendes, hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen  vil  stå  i  misforhold  til  den  herved  forvoldte  forstyrrelse  af  sigtedes  forhold, sagens betydning og den retsfølge, der kan forventes idømt, hvis sigtede findes skyldig (propor- tionalitetskravet). Retten afgør på begæring af politiet, om sigtede skal varetægtsfængsles, jf. retsplejelovens      § 764, stk. 1. Rettens afgørelse træffes efter retsplejelovens § 764, stk. 4, ved kendelse.    Som det fremgår, beror afgørelsen af spørgsmålet om varetægtsfængsling under anke, eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes, på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, herunder i sager om overtrædelse af straffelovens § 222.   De  ovennævnte  betingelser  for  varetægtsfængsling  sammenholdt  med  proportionalitetskravet giver efter min opfattelse domstolene mulighed for at foretage en nuanceret vurdering af, hvor- vidt der i det enkelte tilfælde skal ske varetægtsfængsling under eventuel anke eller indtil fuld- byrdelse kan iværksættes.