Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 117 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

 

Spørgsmål:

 

”Ad TV 2-programmet Operation X tirsdag den 29. november 2005 om infiltrering af det københavnske hashmarked.

 

a) Giver udsendelsen ministeren anledning til at overveje, om politiet skal have øgede hjælpemidler til kriminalitetsbekæmpelsen? Der henvises bl.a. til, at kriminalinspektør Ole Wagner, Københavns Politi, til Politiken den 1. december 2005 udtaler, at: "Der var stærke sager i programmet, som kan bruges i vores efterforskning" og, at "TV2 har haft en mand undercover - det må politiet slet ikke gøre i samme omfang. Derfor kommer de også tæt på."

 

b) Hvilke metoder kan politiet anvende i dag?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen.

 

Rigspolitichefen har oplyst følgende:

 

”Det er politiets vurdering, at rockermiljøet aktuelt dels føler sig trængt af den intensiverede myndighedsindsats, herunder både den politimæssige indsats med henblik på strafforfølgning og den øvrige indsats med henblik på en generel samfundsmæssig imødegåelse af rockermiljøet, dels føler sig trængt af andre kriminelle grupper og netværk. Det er i den sammenhæng konstateret, at der fra visse grupper og netværk, primært grupper bestående af unge mænd med anden etnisk oprindelse end dansk, udspringer kriminalitet, der i sin art og karakter er sammenlignelig med den profitmotiverede kriminalitet, der traditionelt har knyttet sig til rockermiljøet.

 

Kriminalitetens profitmotiv medfører, at der opstår en vis intern konkurrence mellem de kriminelle grupper og netværk. I den forbindelse er der konstateret konflikter, ofte af særdeles voldelig karakter og under anvendelse af våben, mellem forskellige grupper bestående primært af unge mænd med anden etnisk oprindelse end dansk, dels konflikter mellem på den ene side rockermiljøet og på den anden side grupper bestående primært af unge mænd med anden etnisk oprindelse end dansk.

 

Om end der er mange lighedspunkter mellem rockermiljøet og andre kriminelle grupper og netværk, der begår alvorligere kriminalitet, herunder i forhold til den voldsaura og det samarbejde med kriminelle i udlandet, der præger miljøerne, bør der som led i den politimæssige indsats tages højde for grupperingernes forskelligartethed, særligt for så vidt angår organisation og kultur.

 

I forhold til grupper bestående primært af unge mænd med anden etnisk oprindelse end dansk skal det fremhæves, at deres adfærd i nogle tilfælde er af særdeles hensynsløs og rå karakter. I lighed med rockermiljøet – og endda i endnu højere grad – udnyttes den voldsaura, der omgiver grupperne, i kriminel sammenhæng.

 

Den 14. juni 2005 offentliggjorde Rigspolitichefen en strategi for en forstærket indsats mod de kriminelle grupper og netværk, der begår alvorligere kriminalitet.

 

Den hidtidige rockerindsats tilpasses og udvides til at omfatte de grupper og netværk, der begår alvorligere kriminalitet, og som er ved at overtage end del af rockernes traditionelle profitområder.

 

Den forstærkede indsats tager sigte på såvel kriminalitetsbekæmpelse som en samfundsmæssig imødegåelse af de kriminelle grupper og netværk bl.a. med det formål at begrænse tilgangen til de kriminelle grupper og netværk samt sikre en generel afstandtagen fra disse miljøer.

 

For så vidt angår rockermiljøet bemærkes, at der fortsat udspringer massiv kriminalitet og andre samfundsmæssige problemer fra dette miljø. Indsatsen i relation til rockermiljøet vil derfor fortsætte på det grundlag, som følger handlingsplanen fra 2002. Det bemærkes i den forbindelse, at den politimæssige ressourceanvendelse i relation til rockermiljøet løbende justeres i overensstemmelse med problemernes omfang og karakter.

 

Med henblik på at tilvejebringe grundlaget for en proaktiv og efterretningsbaseret politiindsats er der efter drøftelser i styregruppen vedrørende efterforskningsstøttecentrene samt grænseoverskridende, organiseret kriminalitet[1] iværksat systematisk landsdækkende politimæssig monitering – d.v.s. en systematisk indsamling, bearbejdning og analyse af relevante oplysninger – inden for følgende områder:

 

·        Kriminelle grupper og netværk, der begÃ¥r alvorligere kriminalitet, herunder rockermiljøet

·        Narkotikakriminalitet

·        Kvindehandel

·        Smugling af højt beskattede varer

·        Pengefalsk

·        Voldelige overfald pÃ¥ ansatte i kriminalforsorgen m.v.”

 

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at reglerne om agentvirksomhed findes i retsplejelovens §§ 754 a-754 e.

 

Reglerne er senest blevet ændret ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet), hvorved betingelserne for at anvende agenter blev lempet.

 

Agenter kan således anvendes, hvis der foreligger en begrundet mistanke (og ikke som tidligere en særlig bestyrket mistanke) om, at en lovovertrædelse er ved at blive begået eller forsøgt begået, og hvis anvendelsen af agenter må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen (og ikke som tidligere kun, hvis andre efterforskningsskridt ikke ville være egnede til at sikre bevis i sagen) i en sag, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.

 

Ændringen indebar endvidere en begrænset mulighed for politiet til at anvende en civil person

som agent og dermed i begrænset omfang lade den pågældende medvirke til den lovovertræ-

delse, der efterforskes, f.eks. ved at bestille en vareprøve.

 

Jeg finder ikke, at der på baggrund af den konkrete sag er grundlag for at overveje en ændring af reglerne om agentvirksomhed.