Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 110
af 29. november 2005 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Spørgsmål nr. 110:
Ministrene bedes kommentere artiklen i Fængselsfunktionæren, nr. 11
november 2005: Hvad er det værd?
Spørgsmål et bedes besvaret med henblik på et kommende samråd.
Svar:
I artiklen fremgår blandt andet, at:
1. Arbejdstilsynet har brugt fængselsfunktionærindsatsen til at
legitimere sin egen eksistensberettigelse.
2. Fængselsfunktionærindsatsen har manglet overordnet
styring/koordinering, hvilket har ført til uensartede måder at håndtere
problemerne på
klare afgørelser
anses for løst.
3. Processen vedrørende Arbejdstils ynets tilsynsbesøg m.v. i
Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse har været meget lang.
4. Problemet med det lange tidsperspektiv for rapporternes behandling
er, at det har medført, at Direktoratet for Kriminalforsorgen har
kunnet aflevere en meget lang forsvarstale, hvor man fortæller om
alle de tiltag, der er gjort for at imødegå de arbejdsmiljømæssige
konsekvenser, der er påpeget af Arbejdstilsynet. Yderligere er det
anført, at der i Arbejdstilsynets rapporter henvises til nogle
indberetninger, hvor direktoratet kan tilbagevise tallene, netop fordi
Arbejdstilsynets tal er blevet uaktuelle.
5. Arbejdstilsynet andre steder nødvendigvis må melde, at de betragter
sagen som afsluttet.
6. Der er påpeget mange problemer i rapporterne.
7. Problemerne ikke bliver mindre, når besparelserne er sat i værk.
8. Der skal værnes om det personale, der er i frontlinien. Yderligere
fremsættes en negativ prognose for frafald af personale og
sygefraværet, hvis besparelserne udmøntes, som de er udmeldt .
Ad 1:
I 2001 blev fængselsfunktio nærerne udpeget som en af 10 særligt farlige
jobgrupper af den daværende arbejdsminister. Der blev afsat ca. 25 mio. kr
til aktiviteter over for disse jobgrupper. Den reduktion, der skete i
Arbejdstilsynets bemanding i 2002 havde intet med indsatsen i
Januar 2006