Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-792-0150 Dok.: TTM40011 Besvarelse af spørgsmål nr. 103 af f 25. november 2005 fra Follllketingets ketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Ad  det  åbne  samråd  24/11  05  om  forældelse  af  torturforbrydelser,  jf.  samråds- spørgsmål I Ministeren bedes tilsende udvalget et notat, som på overskuelig og pædagogisk vis redegør for retsstillingen på dette område – evt. i oversigtsform og med anvendelse af eksempler – herunder i forhold til forældelse, jurisdiktion og international ret.” Svar: 1. Den danske straffelov indeholder en række bestemmelser om bl.a. vold, ulovlig tvang, trusler om vold mv. samt forbrydelser begået i offentlig tjeneste. Disse bestemmelser indebærer, at alle handlinger, som kan betegnes som tortur, vil kunne straffes efter gældende lovgivning. Med  straffelovens  bestemmelser  opfylder  Danmark  endvidere  de  kriminaliseringsforpligtelser, der følger af FN’s Torturkonvention. Begrebet ”tortur” er i FN’s Torturkonvention defineret som   ”enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk  eller mental, bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller en tredjemand, at straffe ham for en handling, som han selv eller en tredjemand  har  begået  eller  mistænkes  for  at  have  begået,  eller  at  skræmme  eller lægge tvang på ham eller en tredjemand, eller af nogen grund baseret på nogen form for  forskelsbehandling,  når  en  sådan  smerte  eller  lidelse  påføres  af  eller  på  opfor- dring  af en offentlig  ansat eller en  anden person, der virker i embeds medfør  eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse. Smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller del af lovlige sanktioner, er ikke omfattet” Af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fremgår, at ingen må underkastes tortur  og  ej  heller  umenneskelig  eller  nedværdigende  behandling  eller  straf.  En  lignende  be- stemmelse findes i artikel 7 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Disse kon-

- 2 - ventioner pålægger staterne at sikre, at ingen bliver udsat for tortur, mens der ikke som sådan er tale om kriminaliseringsforpligtelser. Begrebet ”tortur” er ikke defineret i disse konventionstek- ster. Definitionen i FN’s Torturkonvention har imidlertid betydning for fortolkningen af tortur- begrebet  i  Den  Europæiske  Menneskerettighedskonvention,  og  Den  Europæiske  Menneskeret- tighedsdomstol har i et stort antal sager henvist til FN’s Torturkonvention, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, 2. udgave, side 106. Tortur i de internationale konventioners forstand vil som nævnt kunne straffes efter den gælden- de lovgivning, og Danmark er ikke internationalt forpligtet til at indføre  en specifik straffebe- stemmelse om tortur i straffeloven.   Som der blev redegjort for under samrådet i Folketingets Retsudvalg den 24. november 2005 vil Justitsministeriet anmode Straffelovrådet om at se på, om der bør indsættes en særlig torturbe- stemmelse i straffeloven. Straffelovrådet arbejder i øjeblikket på en betænkning om straffelovens anti-terrorbestemmelser. Når dette arbejde er færdiggjort, vil rådet kunne påbegynde sine overve- jelser om, hvorvidt der bør indsættes en særskilt torturbestemmelse i straffeloven. 2. Straffelovens kapitel  11 om ophør af den strafbare handlings retsfølger indeholder bl.a. be- stemmelser om forældelse af det strafferetlige ansvar.   En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse efter §§ 93-94, jf. straffelovens § 92.    Efter bestemmelsen i straffelovens § 93, stk. 1, beregnes forældelsesfristen efter det strafmaksi- mum, der er foreskrevet for lovovertrædelsen. Forældelsesfristen er f.eks. 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3. Forbrydelser med fængsel på livstid som strafmaksimum indgår ikke i opregningen i straffelo- vens § 93, stk. 1, og disse overtrædelser er derfor uforældelige.    Ved lov nr. 364 af 24. maj 2005 om ændring af straffeloven (Forældelse, skærpelse af straffen for falske afsonere m.v.) blev der indsat en ny bestemmelse i straffelovens § 93 a. Loven trådte i kraft den 1. juli 2005. Efter bestemmelsen i straffelovens § 93 a indtræder forældelse ikke, når en lovovertrædelse er omfattet af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken strafansvaret er uforældeligt. Med denne bestemmelse sikres det, at en sådan overtrædelse også efter dansk ret er uforældelig i det pågældende tilfælde, selv om den pågældende lovovertrædelse har tilknyttet en strafferamme med et tidsbestemt strafmaksimum.  

- 3 - FN’ s Torturkonventionen indeholder ikke bestemmelser om forældelse af strafansvaret for tor- tur. På linje hermed er der heller ikke i dansk ret særlige forældelsesfrister knyttet til strafansvar for  tortur.  Spørgsmålet  om,  hvornår  strafansvaret  for  tortur  forældes,  vil  derfor  skulle  afgøres efter de almindelige forældelsesregler i straffeloven. Er der eksempelvis tale om tortur, der har karakter af grov vold efter straffelovens § 245, vil strafansvaret for denne handling være under- givet de forældelsesregler, der i alle tilfælde gælder for overtrædelse af denne bestemmelse. Det vil konkret sige en forældelsesfrist på 10 år.    Da der ikke i FN’s Torturkonvention er en bestemmelse om, at et strafansvar for tortur ikke for- ældes,  har  Torturkonventionen  således  som  sådan  ingen  betydning  i  relation  til  forældelses- spørgsmålet. I forarbejderne til lov nr. 364 af 24. maj 2005 er der derimod som eksempel på en mellemfolke- lig overenskomst, ifølge hvilken strafansvaret er uforældeligt, henvist til statutten for Den Inter- nationale Straffedomstol (ICC-statutten), hvoraf det følger, at forbrydelser, der henhører under straffedomstolens jurisdiktion, ikke forældes, jf. ICC-statuttens artikel 29. Statutten for Den In- ternationale Straffedomstol er gennemført i dansk ret ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol. Bestemmelser om uforældelighed svarende til ICC-statuttens arti- kel 29 findes i Geneve-konventionernes artikel 3, der også er gennemført i Danmark.    Under Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion hører folkedrab, forbrydelser mod menne- skeheden, krigsforbrydelser og ”aggression”. Disse forbrydelser vil som hovedregel også være uforældelige efter gældende dansk ret, men der kan forekomme undtagelser, som f.eks. voldtægt eller grov vold, som ikke er forældelige.   Som nævnt under samrådet i Folketingets Retsudvalg den 24. november 2005 vil det være nær- liggende, at Straffelovrådet – i sammenhæng med rådets kommende overvejelser om indsættelse af en særlig torturbestemmelse – overvejer, om der i givet fald bør gælde særlige forældelsesreg- ler i tilknytning til en sådan bestemmelse.   3. Straffelovens §§ 6-9 indeholder almindelige bestemmelser om dansk straffemyndighed (juris- diktion). Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan pådømmes ved dan- ske domstole.   Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske stat, jf. straffelovens § 6, nr. 1 (territorialitetsprincippet). Handlingen kan tillige være undergivet dansk straffemyndig- hed, hvis den uden at være foretaget i Danmark har haft virkning her i landet, jf. straffelovens § 9 (virkningsprincippet).

- 4 - Hvis den kriminelle handling hverken for så vidt angår handling eller virkning har nogen tilknyt- ning til det danske territorium, kan der i stedet være dansk straffemyndighed efter straffelovens § 7. I så fald er det normalt en betingelse, at gerningsmanden er dansk statsborger eller er bosat her i landet, og at handlingen er strafbar både efter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt straf- barhed). Bestemmelsen finder endvidere anvendelse med hensyn til handlinger begået i udlandet af en person, som er statsborger eller er bosat i et af de andre nordiske lande, og som opholder sig i Danmark. De  nævnte  bestemmelser  suppleres  af  straffelovens  §  8.  Efter  denne  bestemmelse  er  der  bl.a. dansk straffemyndighed  i forhold til handlinger i udlandet uanset andre tilknytningsmomenter, ”når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark er forplig- tet til at foretage retsforfølgning”, jf. straffelovens § 8, nr. 5.   Straffelovens bestemmelser i §§ 6-8 begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser, jf. straffelovens § 12. Det har bl.a. betydning med hensyn til strafferetlig immunitet for diplomater, statsoverhoveder mv. Det kan oplyses, at Justitsministeriet har nedsat et jurisdiktionsudvalg. Udvalget har til opgave at foretage en gennemgang af straffelovens bestemmelser om straffemyndighed. I tilknytning hertil skal udvalget vurdere, om der kan være behov for at foretage ændringer i dansk rets almindelige bestemmelser om straffemyndighed. I udvalgets kommissorium er der bl.a. peget på, at der ikke mindst i takt med den øgede internationalisering kan rejses spørgsmål om, hvordan nationale og internationale regler bør udformes med henblik på i videst muligt omfang at sikre retsforfølgning af personer, som har begået alvorlige forbrydelser som f.eks. krigsforbrydelser eller tortur.