Bilag 2 Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Europa-Kommissionen   Genereldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed Kontor C1 - Civilret 1049 Bruxelles Belgien   MINISTEREN J.nr. 05-5011-00008 Init.: LTG Dato: 27. januar 2006 Europa-kommissionens grønbog om lovvalg og kompetence  i skilsmissesager Den danske regering skal herved afgive følgende høringssvar vedrørende Europa   -kommissionens grønbog om lovvalg og kompetence i skilsmissesager (KOM(2005) 82, endelig udgave af 14. marts 2005): Kommissionens grønbog om lovvalg og kompet ence i skilsmissesager beskriver en række vigtige problemer, der kan opstå ved opløsning af ægteskaber, hvor ægtefællerne har tilknytning til flere lande. Overordnet set støtter regeringen tiltag på EU  -niveau, som kan forbedre EU-borgernes retssikkerhed. Dette gæ  l- der ikke mindst inden for familieretten, som berø -borgere. Samtidig er det dog vigtigt bl.a. at være opmærksom på de grundlæggende famili eretlige regler og principper, som gælder i medlemsstaterne, herunder de ikke uvæ sentlige forskelle der findes mellem medlemsstaterne på det familieretlige område. Grønbogen har været sendt i høring hos en bred kreds af berørte myndigheder og organ isationer, og på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar, der vedlægges til Kommissi   onens orientering, skal regeringen herved afgive følgende svar på de enkelte spørgsmål i grønbogen: 1. Kender du andre problemer end de ovenfor nævnte, der kan opstå i forbindelse med „internationale“ skilsmisser? Den danske regering finder, at grønbogens  beskrivelse af de problemstillinger i relation til lovvalg og kompe- tence, der kan opstå i sager om skilsmisse m.v., hvor ægtefællerne har tilknytning til flere lande, er velegnet til at danne grundlag for overvejelserne om eventuelle fællesskabsinitiative  r. 2. Går du ind for en harmonisering af lovvalgsreglerne? Hvilke argumenter er der for og imod en sådan løsning? 3. Hvilke tilknytningsfaktorer er de mest hensigtsmæssige? 4. Skal de harmoniserede regler kun gælde for skilsmisser eller også for separati   on og omstødelse af æ   g- teskab? 5. Bør de harmoniserede regler indeholde en klausul om ordre public, der sætter retterne i stand til at nægte at anvende udenlandsk lov i bestemte situationer? Mange regler på det familieretlige område er dybt forankret i de   enkelte landes kultur og traditioner, samfunds- mæssige opbygning samt grundlæggende syn på famil iens rolle i samfundet. Dette gælder ikke mindst i relation til den retlige regulering af adgangen til skilsmisse. Gennemgangen af medlemsstaternes skilsmisselovgivning i bilaget til grønbogen viser således endog meget store forskelle mellem medlemsstaternes skilsmisselovgivni  n- ger.

Harmonisering af lovvalgsreglerne vil derfor kunne betyde, at myndighederne i et land vil skulle anvende skils- misseregler, der strider grundlæggende mod det pågæ ldende lands kulturelle baggrund og samfundsstruktur. Harmoniserede lovvalgsregler vil f.eks. kunne medføre, at myndighederne i et land med lempelige skilsmisseb e- tingelser vil skulle anvende loven i et land, hvor betingelserne for skilsmisse er betydeligt strengere. Omvendt vil harmonisering også kunne medføre, at myndighederne i et land med restriktive skilsmisseregler vil skulle anvende loven i et land med en betydeligt lempeligere skilsmisselovgivning. Regeringen finder det således yderst uheldigt  – og grundlæggende i strid med dansk retstradition – hvis den kompetente danske myndighed, der behandler en anmodning om skilsmisse, må afslå anmodningen, fordi beti  n- gelserne for skilsmisse i den lov, som efter lovvalgsreglerne skal anvendes, ikke er opfyldt, samtidig med at de danske skilsmissebetingelser er opfyldt. Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at harmoniserede lovvalgsregler tager højde for sådanne problemer. Den 19. december 2002 bemyndigede Rådet for Den Eur opæiske Union medlemsst  aterne – bortset fra Danmark – til i Fællesskabets interesse at undertegne Haagerkonventionen 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, a n- erkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrø i forhold til børn. Medlemsstaterne, herunder Danmark, undertegnede derefter konventionen den 1. april 2003. Efter ko n- ventionens artikel 15 og 21 skal myndighederne som udgangspunkt altid anvende loven i den stat, hvor sagen behandles (lex fori). Dette omfatter dog ikke den pågældende stats lo   vvalgsregler. Efter regeringens opfattelse bør der ved udarbejdelsen af eventuelle fællesskabsregler om lovvalg vedrørende skilsmisse m.v. tages u d- gangspunkt heri. Eventuelle fællesskabsretlige lovvalgsregler bør ef   ter regeringens opfattelse omfatte både skilsmisse og separ a- tion. I relation til omstødelse af ægteskab viser gennemgangen af medlemsstaternes lovgivning herom i bil   aget til grønbogen, at der er store forskelle mellem lovgivningerne. Det synes dog at være    et fælles træk ved omst ø- delsesreglerne, at de tager udgangspunkt i situationen på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Hvis fælle s- skabsretlige regler om lovvalg skal omfatte omstødelse af ægteskab, bør hovedreglen derfor være anve ndelse af loven i det land, hvor ægtesk  abet blev indgået. For den danske regering er det af afgørende betydning, at det nøje overvejes, hvilke pr  oblemer der i lyset af de store forskelle mellem medlemsstaternes skilsmisselovgivninger kan opstå, hvis medlemsstaterne ved en eve n- tuel fællesskabsretlig regulering af lovvalg i sager om skilsmisse m.v. fuldstændigt afskæres fra at afvise at a n- vende udenlandsk ret, der strider imod grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i den medlemsstat, hvor sagen behandles. Det bemærkes i de  n forbindelse, at en sådan ”ordre public”   -klausul findes i art. 23, litra a, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansva r og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000. 6. Bør parterne have mulighed for at vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse? Hvilke argumenter er der for og imod en sådan løsning? 7. Skal valgfriheden begrænses til bestemte love? I bekræftende f ald, hvilke tilknytningsfaktorer vil så være hensigtsmæssige? Bør valgfriheden begrænses til medlemsstaternes love? Bør valgfriheden begræ n- ses til ”lex fori”? 8. Skal der være mulighed for at vælge, hvilke regler der skal finde anvendelse i forbindelse med skilsmis- sesager, og bør der også være mulighed herfor ved separation og o mstødelse af ægteskab? 9. Hvilke formelle krav bør der stilles til parternes aftale om lovvalg? Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 2 -5 er skilsmisselovgivningen i de enkelte medlemsstater dybt forankret i staternes kultur og traditioner, samfundsmæssige opbygning samt grundlæggende syn på familiens rolle i sa m- fundet, og dette er baggrunden for de store forskelle i adgangen til skilsmisse i de enkelte medlemsstater. Ligesom ved harmonisering af lovvalgsreglerne vil adgang for ægtefællerne til at vælge, hvilken lov der skal anvendes ved afgørelsen af deres skilsmissesag, kunne medføre, at myndighederne i en medlemsstat vil sku  lle

anvende skilsmisseregler, der strider mod det pågælden   de lands grundlæggende retsprincipper. Aftalefr  ihed vil således f.eks. kunne medføre anvendelse af skilsmisseregler, der er enten betydeligt lempeligere eller betyd  eligt mere restriktive end reglerne i den stat, hvor sagen behandles. Det vil efter regeringens opfattelse være nødvendigt at foretage en tilbundsgående analyse af disse problemsti l- linger, inden det overvejes at indføre aftalefrihed i relation til lo vvalg i skilsmissesager. De nævnte problemer vil eventuelt i et vist omfang kunne løses ved at    begrænse aftalefr  iheden til lovgivningen i medlemsstater, som ægtefællerne er nært knyttet til, f.eks. deres seneste fælles opholdsstat, eller ved at indføre en „ordre public“  -klausul, jf. besvarelsen af spørgsmål 5. Det bemærkes i den forbindelse, at der   næppe er grundlag for at indføre valgfrihed i rel   ation til spørgsmål om omstødelse af ægteskab i det omfang, der i sådanne sager tages u dgangspunkt i situationen på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Sådanne sager bør normalt altid afgøres under anven delse af loven i den stat, hvor ægt  e- skabet blev indgået, jf. besvarelsen af spørgsmål 4. For at beskytte en eventuel svag part i ægteskabet er det efter regeringens opfattelse vi  gtigt nøje at overveje, om der bør opstilles formelle krav til lovvalgsaftal er. 10. Fører det forhold, at der findes adskillige kompetencekriterier, efter din erfaring til et ”kapløb til re   t- ten”? 11. Mener du, at kompetencekriterierne bør revideres? Hvis ja, hvilken løsning vil så v   æ  re den bedste? Som anført i grønbogen kan de f  orskellige kompetenceregler i forordning nr. 2201/2003 kombineret med for- ordningens regler om litispendens i nogle sager medføre et uhensigt smæssigt ”kapløb til retten”. Det kan derfor være relevant at overveje at revidere og fo  renkle kompetencereglerne. Det kunne samtidig være relevant at overveje at løse de omhandlede problemer gennem indførelse af mulighed for at henvise en skilsmissesag til myndighederne i en anden medlemsstat, jf. besvarelsen af spørgsmål 16  -18. 12. Mener du, at der skal ske en større  harmonisering af kompetencebestemmelserne, og at artikel 7 i forordning nr. 2201/2003 skal ophæves eller i det mindste begrænses til tilfælde, hvor der ikke er involv e- ret EU-borgere? Hvis ja, hvordan skulle disse regler se ud? Uanset ægtefællernes nation alitet anerkendes efter dansk ret udenlandske afgørelser om skilsmisse som u d- gangspunkt altid, hvis mindst en af ægtefællerne var bosat i den stat, hvor afgørelsen blev truffet. Danske my n- digheder har derfor ikke erfaring med de problemer, der er omhandlet i spørgsmålet, og regeringen finder derfor på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at tage stilling til, hvordan de nævnte pr oblemer bør søges løst. 13. Hvilke argumenter er der for og imod at give mulighed for at indgå en aftale om do mstolskompetence i skilsmissesager? 14. Skal aftalen begrænses til bestemte retter? 15. Hvilke formelle krav bør der stilles til parternes aftale om domstolskomp etence? Indførelse af mulighed for at indgå aftaler om international kompetence i sager om skilsmisse vil indir  ekte om- fatte den pågældende medlemsstats lovvalgsregler i relation til skilsmisse m.v. Spørgsmål om kompetenceaft a- ler bør derfor løses i sammenhæng med a ftaler om lovvalg, jf. besvarelsen af spørgsmål 6  -9. 16. Skal det være muligt at begære en henvisning af en sag til retten i en anden medlemsstat? Hvilke ar- gumenter er der for og imod en sådan løsning? 17. Hvilke tilknytningsfaktorer skal anvendes for at afgøre om en sag kan henvises til en anden medlem s- stat eller ej? 18. Hvilke foranstaltninger er nødven dige for at garantere retssikkerheden og undgå ubehørige forsinke  l- ser?

Danske myndigheder har ikke erfaring med, hvordan bestemmelser om overførsel af ko mpetence til at afgøre konkrete familieretlige sager til myndighederne i andre lande virker i praksis, men regeringen er enig i, at denne mulighed for at løse dele af de omhandlede problemstillinger bør overvejes nærmere. 19. Hvilken kombination af løsninger tror du vil udgøre den mest hensigtsmæssige løsning på de beskre v- ne problemer? 20. Kan du foreslå  en anden løsning på de problemer, der beskrives i kapitel 2? De problemstillinger omkring lovvalg og kompetence i skilsmissesager, der beskrives i grønbogen, er meget komplekse, og ved løsningen af problemerne skal der bl.a. tages hensyn til de enkelte me dlemsstaters sam- fundsmæssige interesser og til de enkelte borgeres behov for retfærdighed, frihed og forudsigelighed. På nuv æ- rende tidspunkt finder regeringen ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling til, hvordan de nævnte probl e- mer løses bedst mu ligt. *** Det sene svar beklages. Lars Barfoed                             / Astrid Ravnsbæk