J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 06-035518
Dato :

 

 

 

 

Til

                          Folketinget – Det Politisk-Økonomiske Udvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 91 af 28. april 2006.

(Alm. del).

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 91:

"Ministeren bedes oversende en besvarelse i fortrolig form af spørgsmål 68, således at udvalget kan modtage de notater m.v., som blev udarbejdet af Skatteministeriets departement eller den daværende Told- og Skattestyrelse i forbindelse med den løbende overvågning af Henriette Kjær og hendes ægtefælles økonomi, som ifølge det endelige svar på spm. 1059 fandt sted fra 2002 og frem til januar 2005"

 

Svar:

Udvalget har anmodet om en besvarelse i fortrolig form af det tidligere fremsendte svar på spørgsmål 68. Jeg forstår anmodningen således, at udvalget ønsker de 44 orienteringer mv., der som bilag var vedlagt besvarelsen af spørgsmål 68 i ekstraheret form, fremsendt i en fuld tilgængelig form.

 

De oplysninger i orienteringerne mv., der ved besvarelsen af spørgsmål 68 ikke blev videregivet til udvalget, vedrører imidlertid alle fortrolige oplysninger om Henriette Kjær og hendes ægtefælles økonomiske forhold, som er omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt.

 

Det er i overensstemmelse med den almindelige antagelse min opfattelse, at navnlig hensynet til den enkeltes private og erhvervsmæssige forhold kan føre til, at bestemte oplysninger ikke videregives til Folketinget eller kun videregives under særlige omstændigheder. Drejer det sig om oplysninger vedrørende enkelte borgeres privatliv, f.eks. helbredsmæssige forhold eller skattebetaling, bør der udvises en betydelig tilbageholdenhed med at videregive konkrete oplysninger, medmindre netop disse oplysninger er af afgørende betydning for et udvalgs stillingtagen til en bestemt sag.

 

Det kan endvidere tilføjes, at netop oplysninger af privat karakter i almindelighed vil være mindre egnet som grundlag for den parlamentariske kontrol i modsætning til oplysninger om en sags generelle og principielle aspekter.

 

Det er min vurdering, at der i det konkrete tilfælde ikke foreligger særlige omstændigheder, og at sagen således er omfattet af de omtalte almindelige antagelser om beskyttelse af privatlivets fred.

 

Jeg har derfor i mine hidtidige besvarelser fokuseret på sagens principielle aspekter. Jeg har således bl.a. oplyst, at sagen har været omfattet af de særlige retningslinier, som Told- og Skattestyrelsen i 1996 fastsatte for ”Ledelsesmæssig opfølgning på vigtige og/eller principielle sager” i henholdsvis Told- og Skattestyrelsen og de regionale told- og skattemyndigheder. Udvalget har som oplyst i besvarelsen af spørgsmål 68 tidligere modtaget et eksemplar af disse retningslinier.

 

Endvidere har forelæggelser og orienteringer, der tidligere er tilgået udvalget som bilag til besvarelsen af spørgsmål 23-29 og 61, ligeledes været fremsendt i ekstraheret form og har således alene indeholdt oplysninger om myndighedernes håndtering af sagen.

 

Det er min opfattelse, at grundlaget for denne vurdering ikke er ændret.