Beskæftigelsesministerens besvarelse PØU-spørgsmål nr. 90 af 17. maj 2006.

Text Box: Spørgsmål nr. 90:

”Hvordan vil ministeren sikre, at der i den fremtidige beskæftigelsesstruktur er de nødvendige kompetencer vedr. køn, således at der reelt på alle niveauer arbejdes med at nedbryde vanetænkning omkring køn og arbejde”?

 

 

Svar:

Ved etableringen af det nye beskæftigelsessystem pr. 1. januar 2007 vil der blive etableret en specialfunktion for ligestilling. Specialfunktionen bliver placeret i Aalborg med 8 årsværk.

 

Specialfunktionens opgave vil blive at bidrage til, at der er den nødvendige kompetence vedrørende køn i alle de kommende 91 jobcentre.

 

Det vil den gøre ved at:

·        rÃ¥dgive jobcentrene om metoder, redskaber og lovgivning.

·        informere gennem afholdelse af seminarer og konferencer for medarbejdere og ledelse pÃ¥ jobcentrene samt gennem oprettelse af hjemmeside om køn og arbejde.

·        udvikle ligestillingsarbejdet gennem undersøgelser, analyser og udviklingsprojekter sammen med udvalgte jobcentre.   

 

Der foregår for tiden en proces i det nuværende statslige AF-system, hvor medarbejdere kan indgive ønsker til placering i det fremtidige beskæftigelsessystem. I den forbindelse vil stillingerne i specialfunktionen blive besat med de medarbejdere, der har ønsket og har kompetencer til at arbejde i specialfunktionen for ligestilling.

 

Derudover vil der i alle jobcentre ved reformens ikrafttræden blive udpeget nøglepersoner for ligestilling. Nøglepersonerne skal fungere som bindeled mellem specialfunktionen for ligestilling og jobcentrene. Nøglepersonen er specialfunktionens kontaktperson i jobcentret.

 

Nøglepersonerne skal sørge for at videreformidle aktuel viden og information om ligestilling i beskæftigelsespolitikken til de øvrige medarbejdere i jobcentret og dermed bidrage til, at ligestilling bliver en integreret del af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret.

Nøglepersonerne indgår i et netværk med specialfunktionen for ligestilling og deltager derudover på lige fod med andre medarbejdere i jobcentrene i de seminarer og konferencer og øvrige uddannelsesaktiviteter, som specialfunktionen iværksætter for at understøtte jobcentrene i deres ligestillingsarbejde.

 

For at sikre fortsat opmærksomhed på ligestillingsarbejdet skal specialfunktionen årligt gøre rede for specialfunktionens ligestillingsarbejde i forhold til beskæftigelsesindsatsen, herunder udviklingen i ligestillingen på arbejdsmarkedet - på landsplan og regionalt.

 

Det giver mulighed for hurtigere at opfange, om der er særlige problemstillinger vedrørende køn og arbejde – f.eks. overledighed for kvinder i tyndt befolkede områder, så der kan igangsættes initiativer for at modvirke dette.