Minister for Ligestilling

Ligestillingsafdelingen

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 3311

Fax. 3391 3115

E-mail [email protected]

 

SFR/ J.nr. D.2.1.32.

Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg

 

 

 

 

 

Dato: 31. maj 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalgs brev af 12. april 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – minister for ligestillings svar på spørgsmål nr. 89 (PØU alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 89:

 

”Hvordan harmonerer nedskæringen på ligestillingsindsatsen på beskæftigelsesområdet, jf. artiklen "Frontalt: Massakre på ligestillingen" fra Ekstra Bladet den 2. april 2006, med ligestillingsministerens målsætning om at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked?”

 

 

Svar:

Jeg har modtaget følgende bidrag fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:

 

”Omlægningen af beskæftigelsesindsatsen, som følge af kommunalreformen, har gjort det nødvendigt at se på, hvordan ligestillingsindsatsen kan tilrettelægges, så den passer til den nye struktur.

 

Organiseringen med 29 ligestillingskonsulenter i et system med 14 AF-regioner har været en hensigtsmæssig måde at løse opgaverne på inden for rammerne af det nuværende statslige system, og der er opnået gode resultater.

               

Især de seneste år har der været arbejdet med at udvikle metoder til, at medarbejderne kan inddrage ligestillingsaspektet i den generelle sagsbehandling – den såkaldte mainstreamingsstrategi. Det er resultater herfra, som de kommende nye 91 jobcentre skal videreføre og udbygge fremover.

 

Det må konstateres, at der fortsat er et kønsopdelt arbejdsmarked. Der ligger derfor en udfordring i at sikre, at alle 91 jobcentre i fremtiden vil kunne løse opgaver inden for ligestillingsområdet.

 

 

Ligestillingsindsatsen i den nye struktur vil blive styrket ved at:

 

·         Der etableres en specialfunktion med 8 personer, som udelukkende skal koncentrere sig om at arbejde med at understøtte jobcentrene i at arbejde med ligestilling.  Det er en styrkelse, fordi der herved opbygges et stærkt fagligt niveau, som giver større mulighed for, at der sker en systematisk vidensindsamling og opkvalificering af jobcentrenes medarbejdere. Det giver mulighed for, at metoderne løbende bliver udviklet, sÃ¥ servicen opfylder borgernes og virksomhedernes behov, og at der opnÃ¥s en ensartet service pÃ¥ landsplan.

·         Derudover er det nyt og en yderligere styrkelse, at specialfunktionen fÃ¥r til opgave at overvÃ¥ge ligestillingsindsatsen i alle landets jobcentre, og at specialfunktionen Ã¥rligt skal udarbejde redegørelser til regionerne og det centrale niveau for, hvad der bliver arbejdet med, og hvilke effekter der opnÃ¥s.

·         Visionen er, at alle medarbejdere pÃ¥ sigt skal handle ligestillingsbevidst i deres rÃ¥dgivning og vejledning af borgere og virksomheder. Ligestilling skal være en integreret del af hele beskæftigelsesindsatsen.

·         Det er en yderligere styrkelse af ligestillingsarbejdet, at der samtidig med etableringen af de nye jobcentre udpeges nøglepersoner inden for ligestillingsomrÃ¥der pÃ¥ hvert af de 91 jobcentre. Nøglepersonen skal være bindeled mellem specialfunktionen og jobcentret og indgÃ¥ i et netværk med specialfunktionen. Det betyder, at der vil være langt flere personer i det nye system, som har en ekstra forpligtigelse til at have øje for de ligestillingsmæssige problemstillinger.”

 

Jeg kan tilføje, at nedbrydelsen af det kønsopdelte arbejdsmarked er et af de områder, jeg har særlig fokus på, da det er et af kerneområderne for at opnå ligestilling og et konkurrencedygtigt marked. Derfor har jeg i samarbejde med bl.a. Beskæftigelsesministeriet, iværksat en grundlæggende analyse og kortlægning af det kønsopdelte arbejdsmarked i rapporten ”Det kønsopdelte arbejdsmarked” (SFI 06:02).

 

På baggrund af analysen har en tværministeriel arbejdsgruppe til nedbrydelse af det kønsopdelte arbejdsmarked udarbejdet redegørelsen ”Kvinders og mænds uddannelser og job – Hvordan bløder vi op på det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked”.

 

Redegørelsen indeholder en lang række forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne på arbejdsmarkedet og på uddannelsesområdet. Der er derfor bl.a. anbefalinger om at efteruddanne erhvervsvejledere, så de kan præsentere piger og drenge for deres fremtidsmuligheder på en nuanceret og kønsutraditionel måde.

 

Derfor har jeg åbnet en hjemmeside www.lige-frem.dk om unges valg af uddannelse. Siden fungerer som inspiration for unge og ikke mindst deres forældre, lærere og erhvervsvejledere, der kan hjælpe dem til at træffe ligestillede valg.

 

 

 

 

 

                       Eva Kjer Hansen

 

                                                                    /                     Vibeke Abel