UDENRIGSMINISTERIET

 

Det Politisk-Økonomiske Udvalgs spørgsmål nr. 124

(PØU alm. del) af 30. august 2006.

 

 

 

 

Spørgsmål 124:

”Hvor stor en pct. del af Danidas senior-rådgivere er kvinder, og hvor stor en andel ansøgere er kvinder?”

 

Svar:

Ved udgangen af 2005 var 15% af de ansatte bilaterale seniorrådgivere kvinder, mens kvindernes andel af ansøgningerne udgjorde 17%.

 

Flere faktorer bidrager til den ulige kønsfordeling for seniorrådgiverne.

 

For det første ansætter Udenrigsministeriet stadig færre danske seniorrådgivere. Det skyldes dels udviklingen på det danske arbejdsmarked, dels de stadig større sprogkrav, som mange danske ansøgere ikke kan leve op til. Samtidig er der blandt de udenlandske ansøgere forsvindende få kvinder.

 

For det andet er der - uanset det bilaterale juniorrådgiverprogram - fortsat forholdsvis færre kvalificerede kvinder med tilstrækkelig erfaring til at søge stillingerne som seniorrådgivere. Denne situation håber Udenrigsministeriet med tiden vil ændre sig, efterhånden som de udsendte bilaterale juniorrådgivere får mere erfaring, jf. besvarelsen af spørgsmål 123.

 

Udenrigsministeriet har på baggrund af den aktuelle rekrutteringssituation i samarbejde med et rekrutteringsfirma udarbejdet en ny, bredere rekrutteringsstrategi, der skal forsøge at få nye - især potentielle danske - ansøgere til at søge stillingerne som seniorrådgivere.