Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 104 af 20. juni 2006 fra Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg.

 

Spørgsmål:

 

          ”Vil ministeren på baggrund af forarbejder og praksis til forvaltningslovens § 28, stk. 3, redegøre for, hvad der nærmere ligger i formuleringen ”at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed” og herunder angive konkrete eksempler, som kan belyse hvor grænserne går, i forhold til hvornår en myndighed kan og ikke kan udlevere oplysninger efter den gældende bestemmelse?”

 

Svar:

 

Bestemmelserne i forvaltningslovens § 28, stk. 1-3, har følgende ordlyd:

 

”§ 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed.

  Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når

1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,

2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives,

3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller

4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

  Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.”

 

I bemærkningerne til forslaget til forvaltningslovens § 28, stk. 3, er bl.a. anført følgende (Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 174 f):

 

”Efter bestemmelsen i stk. 3 må andre fortrolige oplysninger end de rent private – udover de i stk. 2 nævnte tilfælde – kun videregives til andre forvaltningsmyndigheder, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

  Bestemmelsen indebærer, at der ikke mellem forskellige forvaltningsmyndigheder kan finde videregivelse af fortrolige oplysninger sted, medmindre der er et sagligt behov herfor. Bestemmelsen omfatter kun fortrolige oplysninger, dvs. oplysninger som er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt. Andre oplysninger, herunder oplysninger der er omfattet af den almindelige adgang til aktindsigt, eller som i øvrigt er offentligt tilgængelige, kan derimod frit videregives til en anden forvaltningsmyndighed.”

 

Som det fremgår af forarbejderne til forvaltningslovens § 28, stk. 3, kan andre fortrolige oplysninger end oplysninger om rent private forhold – udover de i § 28, stk. 2, nævnte tilfælde – videregives, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Heri ligger efter forarbejderne, at videregivelse mellem forvaltningsmyndigheder af de omhandlede oplysninger ikke kan finde sted, medmindre der er et sagligt behov for en sådan videregivelse.

 

Der kan om bestemmelsen i forvaltningslovens § 28, stk. 3, herudover henvises til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave (2001), side 587 f, Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 469 f, og Carl Aage Nørgaard m.fl., Forvaltningsret. Sagsbehandling, 5. udgave (2001), side 149 f.