J.nr. 4034-0187
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr.
97 stillet af Folketingets
Miljø - og Planlægningsu dvalg, stillet den 20. december 2005.
Spørgsmål
97
På baggrund af, at det i Miljøstyrelsens grundnotat af 14. decemb er 2005
(MPU alm. del - bilag 176) anføres, at forslaget udgør EU's implementering
af beslutninger, som forventes at blive truffet på det 17. partsmøde under
Montrealprotokollen, som afholdes fra den 12.-16. december 2005, bedes
ministeren redegøre for, hvilket rationale der ligger bag tidspunktet for Fol-
ketingets inddragelse i lyset af den endelige beslutning af forslaget forven-
tes truffet tirsdag den 20. december 2005, som også er efter det 17. parts-
møde.
Svar
Kommissionens forslag om nødvendige undtag elser for forbud mod anven-
delse af methylbromid var Miljø ministeriet i hænde fredag den 9. december.
Herefter udarbejdede ministeriet notater om forslaget, gennemførte høring i
EU-specialudvalget, opnåede godkendelse i regeringen og oversendte her-
efter grundnotat samt notat om forslaget til Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg.
Kommissionens forslag er udarbejdet i overensstemmelse med den proces,
der er beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 92, og drejer sig om den kon-
krete udmøntning i EU af de beslutninger om kritiske anvendelser af
methylbromid, som skulle træffes på det 17. partsmøde under Montrealpro-
tokollen.
Kommissionen har udarbejdet forslaget samtidig med forberedelserne til det
17. partsmøde , for at forslaget til udmøntning i EU kunne være klar til ve d-
tagelse, så snart resultatet fra det 17. partsmøde var kendt. Da beslutnin-
gerne truffet under Montrealprotokollen danner den overordnede ramme for
tildelingen af kvoter af methylbromid til kritiske anvendelser kunne EU af
principielle grunde først behandle sagen efter a fslutningen af partsmødet .
Det 17. partsmøde kom ikke til at betyde nogen ændring af Kommissionens
forslag, idet principperne for behandlingen af ansøgninger om kritiske an-
vendelser af methylbromid i EU i forvejen indebar en mere restriktiv praksis,
end hvad der kunne opnås enighed om blandt parterne under Montrealpro-
tokollen.