J.nr. 2034-0002 Den 3. februar 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 89 stillet af Folketingets Miljø  - og Planlægningsudvalg    den 19. december 2005. Spørgsmål    89 Vil ministeren uddybe tilsagnet om, at Miljøstyrelsen  vil se nærmere på pro- blematikken om medicinrester, og besvare følgende? Vil ministeren udarbejde bindende regler for udledningen af spilde- vand fra hospitaler eller subsidiært stille ensartede krav til ren s- ningsanlæg, der modtager spildevand fra h ospitaler? Hvilke rensningsanlæg modtager i dag spildevand fra h ospitaler, hvor vil det være relevant med en lokal indsats (jf. svar på spørg  s- mål 58), og kan ministeren begrunde, at en lokal indsats skulle være mere effektiv end en generel løsning ved kilden? Hvad  vil omkost- ningerne være for det offentlige ved en samlet løsning sammenlignet med mange lokale løsninger? Hvilken miljøfaglig bistand ligger til grund og hvilken beslutningspr o- cedure anvendes, når Lægemiddelstyrelsen afgør, om et lægemi   d- del skal mærkes i  forhold til risici og ’reel’ risiko for miljøet (jf. svar på spørgsmål 60)? Vil ministeren udarbejde en beskrivelse af forskellen på regulering af lægemidler og andre produkter, herunder af hvordan sundhed væ  g- tes i forhold til miljøhensyn, mær  kning af produkter m.v.? Svar Til den indledende bemærkning  kan jeg oplyse, at jeg har bedt Miljøstyre l- sen om at se på behovet for yderligere tiltag. Miljøstyrelsen har  i den forbin- delse inviteret KL til en drøftelse af, hvordan kommunerne bør administrere hospitalsspildevand, og om mere information eller lignende vil kunne resul- tere i øget fokus på området. DANVA deltager også i drøftelsen. Til det første spørgsmål kan jeg oplyse, at k  ommunale tilladelser til tilslut- ning af spildevand fra hospitaler bør udarbejde s i overensstemmelse med Miljøstyrel sens vejledning nr. 11/2002 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Som ud gangspunkt har jeg ikke i sinde at ud- arbejde bindende regler specifikt for afledning af hospitalsspildevand, men vil derimod arbejde for, at kommunerne bruger de tilgængelige redskaber i sin regulering og for at tilvejebringe nyttige, supplerende redskaber. Bl.a. derfor dialogen med KL.

2 Vedrørende det 2. spørgsmål om lokal indsats:   Udledning fra de kommuna- le renseanlæg  reguleres allerede i dag efter princippet om kvalitetskrav gæ l- dende for vandmiljøet, herunder regionalt at fastsætte disse krav, når der sker udledning, der belaster miljøet. Dette gælder også aktivstoffer i med  i- cinrester. Hidtil har amterne, så vidt Miljøstyrelsen er bekendt, ikke fundet anledning til at fastsætte vandkvalitetskrav for medicinr ester. Det vil altid være økonomisk fordelagtigt at etablere særlig ren   sning på en mindre spildevandsstrøm ved kilden, ligesom rensningen bliver mere effe k- tiv, fordi spildevandet vil være væsentligt mere koncentreret.   En lokal ind- sats ved kilden kan være særligt relevant for sygehuse med afdelinger, der er særligt medicinforbrugende, herunder anvender lægemidler, der for mi  l- jøet er m eget potente. Det 3. spørgsmål  om, hvordan Lægemiddelstyrelsen afgør, om et lægemi   d- del skal mærkes i forhold til risici og ’reel’ risiko for miljøet, har   jeg forelagt Læ gemiddelstyrelsen, der har oplyst følgende: ”Dette sker på grundlag af en europæisk vejledning ”Guideline on Environmental Risk Assessment of Medicinal Products for Human Use” (CPMP/SWP/4447/00) udarbejdet under Det Europæiske Lægemiddelagen  tur, jf.¹. Den endelige beslut- ning om en eventuel mærk ning træffes  af Lægemiddelstyrelsen, for så vidt angår nationalt godkendte lægemidler, og af Europa -Kommissionen for så vidt angår læ- gemidler, som godkendes gennem den fælles europæiske procedure.  ” Spørgsmålet om at beskrive forskellen på regulering af lægemi dler og andre produkter, har jeg ligeledes forelagt for Lægemidde lstyrelsen, der har oplyst fø lgende: ”Som nævnt i svaret på FMPU spørgsmål 60 godkender Lægemiddelstyre  lsen – efter ansøgning  – lægemidler, hvis forholdet mellem fordele og risici ved lægemidlet er gunstigt, dog således at en risiko for uønsket påvirkning af miljøet ikke isoleret set kan begrunde et afslag på en ansøgning om godkendelse af et lægemiddel til mennesker, jf. lægemiddellovens § 8 og § 12. Lægemiddelloven bygger s åledes på det princip, at hensynet til patienten går forud for hensynet til miljøet. ” Jeg kan tilføje følgende vedr. mærkning af produkter og varetagelse af mi   l- jøhensyn:  I modsætning til lægemidler skal kemikalier ikke godkendes inden brug. Enhver producent eller importør af ke mikalier skal skaffe sig sådanne oplysninger om kemikaliet, at han kan klassificere og mærke det i overen s- stemmelse med kemikalielovens regler, jf. lovens § 19. Dog skal bekæ m- pelsesmidler godkendes af Miljøstyrelsen, jf. lovens § 33. En nærmere r  e- degørelse  for reguleringen af kemikalier kan findes på Miljøstyrelsens hje m- meside www.mst.dk under kemikalier. Ved regulering af afledning af spildevand skelnes der ikke mellem, om pro- blematiske stoffer stammer fra medicinrester eller fra andre produkter. ¹http://www.em1pea.eu.int/pdfs/human/swp/444700en.pdf