J.nr. 7034-0031 Den 9. januar 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 88 (alm.del) stillet af Fol- ketingets Miljø  - og Planlægningsu   dvalg, den 19.december 2005. Spørgsmål    88 Ministeren bedes kommentere Greenpeace-undersøgelsen vedrørende ftalater i parfume samt Greenpeaces kommentarer i vedhæftede telegram fra Ritzau den 19. december 2005: ”Duften af Britney mistænkes for at ska - de sædceller”. Ministeren bedes herunder oplyse følge  nde: - Hvordan ændrer REACH  – som vedtaget af ministerrådet – reguleringen af dette område, og vil det konkret betyde, at disse ftalater skal substitueres med uskadelige tilsætningsstoffer? - Hvilke alternativer findes der til ftalater i parfume? - Hvilken dokumentation findes for den samfundsmæssige nytt eværdi af at tilsætte ftalater i parfume i stedet for ufarlige alternat iver? - Hvilke muligheder er der i dag for at forbyde anvendelsen af CMR-stoffer eller hormonforstyrrende stoffer i parfume? - Hvordan skal REACH ændres for at sik re, at farlige stoffer altid skal erstat- tes med ufarlige stoffer eller til nød mindre farlige sto ffer, og vil ministeren konkretisere dette forslag på en sådan måde, at det vil kunne anvendes offensivt af europaparlamentarikere og ligesindede lande i ministerrådet i de videre forhandlinger om REACH? Svar Greenpeace har undersøgt 9 parfumer på det nordiske marked. Tre af pro - dukterne indeholder diethylftalat (DEP). DEP anvendes som denature- ringsmiddel i alkohol og findes derfor i parfumen. Reglerne for kosmetiske produkter som f.eks. parfume er reguleret af et EU direktiv, som er imple- menteret i en dansk bekendtgørelse. Diethylftalat (DEP) er flere gange, og senest i december 2003, blevet vurde- ret for sundhedseffekter af EU’s videnskabelige komité for forbruger- produkter. Vurderingen blev foretaget ud fra de data, der eksisterede om stoffet. Konklusionen var, at DEP er sikker at anvende i kosmetiske produk- ter ved de i dag anvendte koncentrationer. En vurdering fra Norge fra de- cember 2005 bekræfter, at de r ikke er fundet nye data, der æn drer denne vurdering.

2 Miljøstyrelsen har ikke kendskab til, at der skulle være fre  mkommet andre data for stoffet, som kan ændre denne konklus ion. Sammenhængen mellem indholdet af nedbrydningsproduktet af DEP i ur i- nen og nedsat sædkvalitet hos mænd har været unde   rsøgt, men selvom der var sammenhæng mellem indholdet af andre ftalaters nedbrydningsprodu k- ter og mændenes sædkval  itet, blev der ikke fundet en sammenhæng for DEP’s nedbrydningsprodukt. Der er i en anden undersøgelse  fundet en mu- lig sammenhæng mellem indholdet af nedbrydningsproduktet af DEP i ur i- nen og et øget testosteronindhold i serum . Dette er dog ikke tilstræ kkeligt til at vurdere, om stoffet har en effekt på forplantningsevnen. Der findes således på nuværende tidspunkt ikke data om hormonforstyrren- de effekter af stoffet, som kan begrunde et forbud.   Det kan oplyses, at det er de danske skattemyndigheder, der fast-sætter krav til brugen af denatureringsmidler i produktionen i Danmark. Denature- ringsmidler tilsæ ttes for at undgå, at alkoholen bruges til at drikke.  Tilsæ t- ning af denatureringsmidler bruges desuden til kontrol i forbindelse med, om alkoholen er afgiftsbelagt. Den danske brancheforening for kosmetiske pro- dukter har oplyst til Miljøstyrelsen, at stør  stedelen af de danske kosmetik- producenter enten ikke anvender DEP eller er undervejs med at udfase det i deres produktion. På grund af DEP’s miljøeffekter (akut giftighed på vandlevende organismer) har Miljøstyrelsen undersøgt miljøeffekter af alternativ   e denatureringsmidler, disse er isopropanol, tert-butylalkohol og bitrex. SKAT har på denne bag- grund anbefalet, at der i Danmark må anvendes andre denatureringsmidler end DEP til alkohol. Fra 1. april 2005 er det ikke længere tilladt at markedsføre kosmet  iske pro- dukter, der indeholder såkaldte CMR— stoffer, der skader arveanlæg, fo rplantningsevnen eller fostre), herunder en række hormonforsty rrende stoffer. Enkelte stoffer (de såkaldte kategori 3 CMR-stoffer), der er vurderet sikre i brug af EU’s videnskabelige komité, kan dog stadig anvendes. Hvad angår andre hormonforstyrrende stoffer - såvel som stoffer med andre sundhedsmæssige effekter  – er det i dag mu- ligt at forbyde den type stoffer gennem de EU-procedurer, der gælder for kosmetiske produkter. Den sundhedsmæssige vurdering sker gennem EU´s videnskabelige komité for forbrugerprodukter. EU-Kommissionen og med- lemslandene beslutter på baggrund af den videnskabelige vurdering hvilke tiltag, der vurderes at være  nødve ndige.   Diethylftalat er ikke klassificeret som mistænkt for at skade fostre eller for - plantningsevnen og er vurderet til at kunne bruges som denatureringsmiddel i kosmetiske produkter uden risiko for menneskers sundhed. På baggrund af den sundhedsmæssig e risiko er der intet grundlag for at kræve en subst i- tution af DEP.

3 Med REACH-forslaget skal ingredienser i kosmetiske produkter registreres, og dermed skal der indleveres visse nærmere spec ificerede data om disse stoffers miljø - og sundhedseffekter. Da kosmetikdirektivet allerede regulerer de sundhedsmæssige effekter af ingredienser i kosmet iske     produkter, er der ikke krav om en kemikaliesikkerhedsrapport for så vidt angår stoffernes sundhedsmæssige egenskaber . Der skal kun laves en kemikaliesikkerheds- rapport for de miljømæssige egenskaber  , hvis der produceres eller importe- res mere end 10 tons per producent/importør om året. Godkendelsesordningen i REACH-forslaget omfatter ikke ingredienser i kosmetiske produkter for så vidt angår CMR-effekter, da disse som nævnt tidligere allerede er forbudt i kosmetikdirektivet. Substitutionspligten i REACH-forslaget omfatter p.t. alle stoffer under god- kendelsesordningen, hvor der ikke kan fastsættes en tærskel for, hvornår disse stoffer er tilstrækkelig t kontrolleret. Men alle ansøgninger om godke n- delse skal indeholde en vurdering af alternativerne og de samfundsøkon o- miske konsekvenser. Jeg havde, som omtalt på samrådet i Europaudvalget den 12. december, gerne set en substitutionspligt for alle stoffer under godkendelsesordningen, men det har ikke været muligt at få tilslutning til dette i ministerrådet. Det er dog stadig muligt, at Parlamentet under anden læsning af forslaget fastho l- der deres forslag om substitutionspligt for alle stoffer under godkendelses- ordningen, og der vil i givet fald være mulighed for et ko mpromis, som ligger tættere på vores ønsker. Hvis der under de kommende forhan  dlinger bliver brug for danske tekstforslag, vil jeg selvfølgelig b idrage til dette.