Besvarelse  af  spørgsmål  nr.     85  (Alm.  del),  som  Miljø  - og  Planlægningsudvalget     har  stillet  til  indenrigs-  og sundhedsministeren den 16. december 2005 Spørgsmål    nr. 85: ”Kan ministeren bekræfte, at cancermidler og lægemidler til immunitetss  y- stemet kan ændre vækstmønsteret af celler i organismer?” Svar: Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet  følgende  udtalelse fra Lægemiddelstyrelsen,  hvortil jeg kan henholde mig: ”Visse  cancermidler  og  lægemidler,  som  hæmmer  immunsystemet,  er  a  l- mene  cellegifte,  som  kan  bevirke  fosterskader,  mutationer,  og  i  sig  selv være kræftfremkaldende. Patienten bliver   udsat for de højeste koncentrat i- oner af medicinen, men risikoen for skader er her lægeligt afvejet over  for kræftsy gdommens alvorlighed. De  fleste  cellegifte  omdannes  i  kroppen.  Nedbrydningsprodukterne  kan også virke som cellegifte. Mindre mængder af c ellegifte og deres nedbryd- ningsprodukter  udskilles  i  urin  og  afføring.  Noget  kan  findes  i  opkast  og ubetydelige mængder i sved og t årer. Risikoen for skadelige virkninger hos personer i patientens omgivelser For  sundhedspersonale  og  familie  til  patienten  gælder  det  om  at  have mindst mulig kontakt med medicinen. Det gælder i særlig grad for gravide. Arbejdstilsynet  har  i  Arbejde  med  cytostatika¹  og  Gravides  og  ammendes arbejdsmiljø²  udarbejdet  retningslinjer  for  håndtering  af  cytostatika  [dvs. stoffer,  som  standser  cellers  vækst]   og  bortskaffelse  af  cytostatikarester samt  forskellige  ekskreter  [dvs.  udskilte  kirtelprodukter  som  f.eks.  urin  og sved] fra kræftpatienter, der er indlagt på sygehuse eller  behandles i eget hjem. Vejledningerne gælder for arbej de med de stoffer, der indgår i læg e- middelgruppe  L01,  samt  andre  lægemidler,  der   konkret  er  vurderet  af  ar- bejdsgiveren til at have samme sundhedsmæssige risiko som cytost atika. ¹AT-vejledning D.2.12, december 2004, som erstatter den tidligere vejled- ning fra 1995. 2 AT-vejledning A.1.8, februar 2002. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 24. januar 2006 Kontor: 4.s.kt. J.nr.: 2005-13009-299 Sagsbeh.: KFC Fil-navn: Besvarelse spørgsmål nr. 85

2 Når disse retningslinjer følges , skønnes risikoen for skadelige virkninger fo r personer i patientens omgivelser at være min imal. Risikoen for skadelige virkninger i miljøet I  tilstrækkelige  doser  har  cellegiftene  nogenlunde  samme  virkning  på  alle flercellede organismer, det være sig menn esker, dyr eller planter. Når sådanne stoffer indgives til patienter, vil de som ovenfor anført i nogen grad blive nedbrudt i kroppen til harmløse substanser. R esten af dosis vil blive udskilt med urin eller afføring og tilført kloaksystemet. I gennemsnit tilføres kloaksystemet ca. 200 liter va nd pr. indbygger pr. dag. Da  de  pågældende  lægemidler kun gives  til  et begrænset  antal  patienter, og da forbruget er fordelt på adskillige stoffer med forskellige virkningsme- kanismer, vil der ikke være mere end højst 1 ud af 1  .000 indbyggere, som til enhver tid er i behandling med et givet middel. Allerede  i  kloaksystemet  vil  stofferne  således  blive  fortyndet  så  meget,  at indholdet pr. liter kloakvand bliver ca. 200.000 gange mindre, end det var i patientens urin eller afføring. Da stofferne også nedbrydes i rensningsanlægget, vil der her ske en yde r- ligere  nedgang  i  stofkoncentrationen  (dvs.  indholdet  pr.  liter  kloakvand). Når udløbet fra rensningsanlægget f  ø res ud i naturen (hav eller vandløb), fortyndes indholdet yderligere med en faktor som selv i vær ste fald, f.eks. udløb til en mi ndre bæk, vil overstige 10. Selv  om  det  er  uundgåeligt,  at  cancermidler  m.v.  tilføres  vandmiljøet,  vil slutkoncentrationen derfor blive så lille, at risikoen for skadelig påvirkning af dyr eller planter er forsvindende lille. Lægemiddelstyre lsen er da heller ikke bekendt med, at sådanne lægemidler er fundet i målelige koncentrationer i danske eller udenlandske vandløb, eller at der foreligger troværdige bere  t- ninger om, at de har skadet organismer i miljø et.”