Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 69 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 69
â€Ifølge ministerens svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 6 er konstruktionen med at klappe op til 1 kg TBT og 200 kg kobber Ã¥rligt pr. havn, uanset hvor forurenet materialet er, en ny dansk praksis, som ikke har sidestykke i andre lande. Ministeren bedes redegøre for sÃ¥vel de miljømæssige som de økonomiske og mængdemæssige konsekvenser af klapvejledningens ny bestemmelse om klapning af op til 1 kg TBT og 200 kg kobber Ã¥rligt pr. havn, uanset hvor forurenet materialet er.â€
Svar
Lad mig først slå fast, at det ikke vil være muligt at klappe materiale, uanset hvor forurenet det måtte være, som anført af spørgeren.
Det fremgår af vejledningen, at der ikke må være umiddelbare effekter i forbindelse med en klapning, hvilket betyder, at ved en klapning skal de vejledende aktionsniveauer for TBT og kobber begge være opfyldt ved klappladsens afgrænsning, men ikke nødvendigvis i forbindelse med klapningen.
Amtet skal i den forbindelse sikre, at der ikke uden for klappladsen forekommer koncentrationer af TBT eller kobber, der kan forårsage akut giftvirkning, og at klapningen ikke giver anledning til ophobning af stoffet i nærområdets sediment, eller dyreliv uden for klappladsen.
Vurderingen af de miljømæssige, økonomiske og mængdemæssige konsekvenser heraf vil afhænge af, om havnene vil anvende denne mulighed, eller om de vil klappe i henhold til de nye grænseværdier.
Efter Miljøstyrelsens vurdering vil mængdegrænserne formentlig blive anvendt af nogle af de mindre havne. Der vil dog i disse tilfælde være tale om mindre mængder klapmateriale fra disse små havne.
Mængdegrænserne vil imidlertid ikke betyde flere klapninger eller et større samlet indhold af TBT eller kobber i det klappede materiale. Måske snarere tværtimod, idet hvis en havn anvender mængdegrænserne et givet år, kan den ikke samtidig anvende de almindelige aktionsniveauer på henholdsvis 200 μg/kg og 90 mg/kg for TBT og kobber.