J.nr. M  1034-0736 Den 16. december 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 67 (alm. del) stillet af Folketi  n- gets Miljø - og Planlægningsudvalg den 30. november 2005. Spørgsmål  nr. 67: Er ministeren enig i udtalelserne i forbindelse med offentliggørelse af rappo r- ten fra direktøren for det europæiske miljøagentur Jacqueline McGlade i Jy   l- landsposten den 29. november under overskriften ”Miljøagentur: beskat det onde og ikke det gode” samt ” Miljørapport: klimaforandringer er største m   il- jøproblem” og hvilke konklusioner drager ministeren heraf og på ba ggrund af den ny miljøtilstandsrapport for Europa? Svar: Miljøagenturets 5 årige rapport er et meget solidt og omfattende stykke a r- bejde. Dens indhold er dog langt bredere, end det som gengives i Jyllands- postens artikler. Bl.a. dokumenteres, at miljølovgivningen og den miljøpolit  i- ske indsats i EU har virket. Men den viser også, at det tager lang tid før e f- fekterne viser sig. På nogle områder, siger rapporten, har det taget 10-15 år. Det fremgår, at en ansvarlig og handlingsorienteret miljøpolitik i EU har givet resultater. Rapporten beskriver, at vi indtil nu – særligt i Vesteuropa  - har været gode til at få styr på udledninger fra de punktkilder, der var lette at få øje på, skor- stene, udstødningsrør og spildevandsudløb. Fremtidens udfordring bliver, at fortsætte skiftet i vores miljøfokus fra fabrikkernes skorstene til de diffuse ki  l- der i sektorerne samt forbrugsleddet – de varer vi køber, og den miljøa  d- færd, vi har. Alle har et grønt a nsvar – både politikere og borgere. Som et element i dette gennemfører Miljøministeriet kampagnen ”Grønt ansvar”, der sætter fokus på borgernes medansvar for fremtiden og på de handlemuligheder, som alle har i hverdagen. Vores forbrug er steget støt de si dste årtier, og den udvikling forventes at fortsætte. Derfor er det yderst vigtigt, at vi satser på miljøeffektivitet og inn  o- vation i produktionen – og at vi fortsætter med de langsigtede miljømålsæ   t-

ninger både i Danmark og resten af verden. Generelt må det siges, at Dan- mark er langt fremme med at følge op på EU’s miljøteknologiske handling  s- plan. Rapporten fremhæver, at klimaændringer som følge af den øgede globale   udledning af CO2 er en meget stor udfordring for såvel Europa som for re- sten af verden – en udfordring som vi må og skal tage alvorligt. Udfordringen består både i at implementere reduktionstiltag nationalt og internationalt og at tilpasse os til de effekter af klimaændringerne, som er uundgåelige uanset vores indsats. Jeg er ikke af den opfattelse, at artiklerne giver anledning til at drage fornye- de konklusioner i forhold til Danmarks indsats. Hverken nationalt eller i for- hold til vores deltagelse i de internationale klimafora. For mig er billedet uforandret alvorligt. Derfor er det vigtigt, at Danmark og EU fuldt ud lever op til vores Kyotoforpligtelse i 2008 – 2012. I den forbindelse skal der ikke her- ske nogen tvivl om, at vi i Danmark vil leve op til vores forpligtelse bl.a. ved at implementere EU’s kvotedirektiv og fremlægge allokeringsplane n i løbet af 2006, der viser hvordan vi samlet når målet. Hvad angår den internationale klimaindsats understøtter miljøtilstandsra  p- porten, at det haster med at nå til enighed internationalt om en ambitiøs ny klimaaftale efter 2012. Her er det meget positivt, at der på den just afsluttede klimakonference i Montreal blev opnået enighed om at starte forhandlinger- ne om forpligtelserne efter 2012 samt en bredere dialog om globalt samar- bejde på klimaområdet. Jeg mener, at vi dermed har skabt et godt grundlag for at skubbe den internationale proces fremad. Udvalget vil særskilt modt a- ge en samlet redegørelse om konferencen i Montr eal. I forhold til overvejelserne om fremtidige emissionsreduktioner er det vigtigt, at være opmærksom på det afgørende i en fortsat øg    et teknologiudvikling. Innovative satsninger på teknologiområdet vil set i lyset af globaliserings ud- fordringen på samme tid kunne understøtte en række væsentlige politiske mål, herunder vækst, konkurrence og beskæ ftigelse. Luftforurening er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at nedbringe et miljøproblem samtidig med, at man har økonomiske vækst i sa   mfundet. Luftkvaliteten er blevet bedre, og det er sket trods øget transport og energ i- produktion. Men det betyder ikke, at der ikke fortsat er udfordringer på luft- området. Særligt partikeludledningerne er en væsentlig udfordring i forhold til vores sundhed - især i byerne. En vigtigt skridt til at nedsætte partikelforureningen er skærpede krav til bilernes udslip. Det har vi fået gennem EU-reguleringen på området i flere omgange, og det forventes, at Kommissionen snart vil fremsætte nye forslag på området, der vil betyde, at alle dieseldrevne kør e- tøjer i fremtiden vil blive forsynet med partikelfiltre. Regeringen støtter denne proces i EU. Regeringen er desuden indstillet på, at vi skal sætte ind overfor

de eksisterende køretøjer. Regeringen har indført en afgiftslettelse for di    e- selperson- og varebiler, der leveres med filter. Afgiftslettelsen gælder frem til 2010, hvor vi forventer at filtrene vil være obligatoriske pga. EU normer. Herudover kan opnås tilskud til eftermontering af filtre på tunge køretø jer. Direktøren for miljøagenturet har udtalt, at der er behov for en gradvis o  m- lægning fra skat på arbejde til skat på miljøbelastning. Jeg er overo rdnet enig i, at der både er behov for at lette skattetrykket og her især på arbejde, og jeg er enig i, at økonomiske virkemidler kan være et effektivt instrument i miljøpolitikken. Miljøagenturets direktør fremhæver jo også Danmark som et af de lande, der er langt fremme med skatter målrettet miljøet. Faktisk kan man i selve miljørapporten fra EEA læse, at Danmark er det EU  -land, der anvender miljøafgifter over for flest miljøbelastninger. Opgaven er nu at se på, om disse afgifter kan gøres mere miljøeff  ektive. Det er regeringen i gang med. Lad mig som eksempel nævne transportområdet. Bilbeskatningen bliver vurderet for muligheder for at opnå en mere miljøe f- fektiv beskatningsstruktur, og vi ser på afgifter i relation til alternative driv- midler i transportsektoren. Dette på baggrund af regeringens intentioner om at udvikle nye konkurrencedygtige teknologier, der kan medvirke til både at mindske miljøbelastningen fra transportsekt oren. På naturområdet peger rapporten på, at der sker fremskridt. 18% af EU’s areal er beskyttede naturområder. Men den påpeger også, at der skal ska- bes endnu bedre forhold for den biologiske mangfoldighed i Europa. I Dan- mark har regeringen styrket indsatsen på naturområdet med bl.a. betydelige midler øremærket til naturgenopretning  , sikring af habitater, en styrket ind- sats for renere vand samt til skovtilplantning over de næste fire år. Der vil i 2006 blive fremsat forslag om oprettelse af nationalparker på baggrund af de lokale pilotprojekter. For at sikre et rent og rigt vandmiljø  vil der ske en yder- ligere indsats for vandløb, søer og ådale. Miljøagenturets rapport giver et rigtig godt grundlag for Europas fremadre t- tede miljøpolitik. På rådsmødet den 2. december 2005 præsenterede Ja  c- queline McGlade rapporten og vi europæiske milj øministerkolleger diskut e- rede den under frokosten.