J.nr. 2034-0191 Den 9. januar 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr.   64 stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsu dvalg Spørgsmål 64: ”Hvordan har de øvrige HELCOM -lande organiseret deres myndighedsopgaver indenfor søre d- ningstjeneste, toldkontrol, politikontrol, fiskerikontrol og havmiljøkontrol, herunder i hvilket omfang er de nævnte myndigheder samlet i fælles org  anisatoriske enheder"? Svar De nævnte myndighedsopgaver henhører alle under andre ministres   ressortområder og jeg har derfor forelagt spørgsmålet til henholdsvis  forsvarsministeren, fødevareministeren  samt skattemini- steren. Forsvarsministeriet har oplyst følgende vedrørende   søredningstjeneste, politikontrol og havmilj ø- kontrol: ”Henset til den korte tidsfrist er der i udkastet taget udgangspunkt i de oplysninger, der blev indhen- tet i sommeren 2005 i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag B32 vedrørende etabl e- ring af en maritim styrelse. Der blev ved denne lejlighed rettet henvendelse til en række lande, he r- under visse HELCOM-lande omkring deres varetagelse af maritime opgaver. Der er indhentet oplysninger om de vigtigste HELCOM-lande samt lande i vores nærområde, som vi normalt sammenligner os med. Landene er Sverige, Polen og Tyskland, der alle er HELCOM- lande. Desuden er der indhentet oplysninger om Storbritannien og Holland. Sverige har valgt at fastlægge en klar afgrænsning mellem   Marinen, som varetager militære mar i- time opgaver, og henholdsvis Kystbevogtningen og Søfartsværket,   som forestår de øvrige maritime opgaver. Marinen forestår således suverænitetshåndhævelsen, mens de øvrige maritime opg  aver, som f.eks. forureningsbekæmpelse, persongrænsekontrol, søredningstjenesten, lod   stjeneste mv., er fordelt mellem henholdsvis Kystbevogtningen og Søfart sværket. De maritime opgaver er således ikke samlet under én myndighed i Sverige. Polen har et system, som er sammenligneligt med det hollandske. Her har man oprettet en såkaldt ”Border Guard”, som har det overordnede operative ansvar i relation til løsningen af en ræ  kke af de maritime opgaver. ”Border Guard” har selvstændige beføjelser til at ag   ere på en række områder. Dette sker imidlertid i tæt samarbejde med de øvrige involverede myndigheder, som f.eks. politi, toldvæsen, grænsekontr  ol mv., som også fortsat har selvstændigt ansvar for de enkelte områder. I Tyskland løses de i B32 nævnte maritime opgaver af en lang række myndigheder på såvel fo  r- bunds- som delstatsniveau. Med henblik på at koordinere de mange aktørers indsats oprettede s i

2 1994 en ”Küstwache”, der på tilsvarende vis som den hollandske kys tvagt koordinere de maritime opgaver for et forbund af myndigheder. Ikke alle maritime opgaver indgår dog i kystvagten arbejds- område. Tyskland overvejer derfor, hvordan man kan optimere de eksisterende strukturer endnu mere. Der tænkes på sigt etableret en ny myndighed, som kan samle både den eksisterende kyst- vagt og de opgaver, som i dag ikke indgår heri. Den nye myndighed forventes dog stadig alene at have en koordinerende karakter, hvorfor de enkelte enheder fortsat vil være tilknyttet de respektive ministerier og styrelser mv. I Storbritannien henhører løsningen af de maritime opgaver under en række forskellige minister   ier og styrelser, hvoraf nogle har hovedansvar på området, mens andre i større eller mindre omfang bidrager hertil. Løsni ngen af opgaverne foregår i tæt samarbejde mellem de enkelte interessenter. Storbritannien overvejer ikke at samle opgaveløsni ngen hos en enkelt myndighed. Holland oprettede i 1987 i et samarbejde mellem indenrigs-, justits-, trafik-, forsvars-, finans- og landbrugsministeriet en såkaldt ”Kustwacht”, som varetager løsningen af størsteparten af de mar  i- time opgaver. Kystvagtens operative ledelse forestås af den hollandske marine. Der er imidlertid ikke tale om en egentlig selvstændig myndighed, idet de ressourcer mv., som indgår i kystvagten, er stillet til rådighed af de i samarbejdet deltagende myndigheder. Sammenfattende har ingen af de adspurgte lande samlet de maritime opgaver under én myndig- hed, men en række af landene har valgt at oprette koordinerende organer, hvor de involverede m i- nisterier og styrelser deltager som part. Dertil kan bemærkes, at man i Danmark har samlet langt de fleste af de maritime opgaver under én myndighed, nemlig Forsvarsministeriet, og at den prakti- ske udøvelse  af disse opgaver i det daglige forestås af Søværnets Operative Kommando.   Der sker således i Danmark allerede den interne koordinering, som de adspurgte lande sø ger at fremme ved oprettelse af et overordnet koordinerende organ. Danmark har endvidere 5. december afholdt det første møde i det Maritime Samarbejdsorgan, der blev oprettet som en kons  ekvens af Regeringens Handlingsplan pkt. 16, der omhandler en øget systematisk informationsu dveksling mellem maritime myndigheder og styrelser”. SKAT har oplyst følgende: ”SKAT forestår selv ved hjælp af egne patruljefartøjer den søværts toldkontrol. I henhold til en in    d- gået samarbejdsaftale, bistår forsvaret SKAT med denne myndighedsudøvelse. Samarbejdet fun- gerer tilfredsstillende, og SKAT har for nuværende en dialog med dele af forsvaret med he nblik på at vurdere, hvilke muligheder der kan etableres for en udvidelse af aftalen således, at der tilveje- bringes et grundlag for øget muligheder for toldkontrol til søs. For så vidt angår Polen ses spørgsmålet besvaret af Forsvarsministeriet. I Sverige er myndighedsopgaverne for så vidt angår toldkontrol til søs samlet og koordineret i en egentlig kystvagt. I Tyskland er der en fælles kommando, men toldmyndighederne har egne skibe og overlapper kun delvis hinandens kompetencer. I England og Holland forestås toldkontrollen til søs ved hjælp af egne fartøjer”. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst følgende: ”For så vidt angår fiskerikontrolsamarbejde kan oplyses, at Fiskeridirektoratet, der er den danske myndighed med ansvaret for udøvelse af fisker ikontrol i danske farvande samarbejder med en

3 række andre landes fiskerikontrolmyndigheder i overensstemmelse med forpligtelserne i den fæ  lles fiskeripolitik. I relation til Østersøen samarbejder Fiskeridirekt  oratet med relevante, ansvarlige myndigheder i Østersølan  dene, specielt kan nævnes  den svensk Kystbevaktning og det tyske Wasserschutzpoli- zei med hvilke der hyppigt samarbejdes. Udover samarbejde om fysisk kontroludøvelse kan det oplyses, at der med alle landene rundt om Øste rsøen månedsvis udveksles afregningsoplysninger om de respektive landes fiskeres landinger i Danmark”.