J.nr. M 2034-0002 Den 14. december 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 58 MPU (alm. del   – bilag) stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg den 29. november 2005. Spørgsmål  nr. 58: ”Ministeren bedes kommentere artiklerne i Politiken den 28. november 2005 ”Farligt spildevand fra sygehuse” og ”Hospitalers forurening kan bre mses”. Svar: Jeg skal først henvise til mit svar på § 20 spørgsmål S 1177, 1179 og 1182 der omhandler samme avisartikler i Politiken. I artiklerne i Politiken den 28. november fremhæves det, at der i Da nmark er problemer med udledningen af spildevand fra sygehuse især pga. udledni n- gen af medicinrester og antibiotikaresistente bakterier. Jeg er ikke enig i, at vi i Danmark har nogle omfattende problemer med foru- rening som følge af udledning af spildevand fra sygeh use. Alt spildevand fra sygehuse ledes til offentlig kloak, hvorefter det renses i avancerede renseanlæg før udledning til vandmiljøet.  Vi ved, at rensea   n- læg, der modtager spildevand f ra sygehuse, er effektive til at fjerne bakterier og miljøfarlige stoffer, herunder også medicinrester. I 2003 viste en undersøgelse af renseanlæg, der begge modtager h  ospitals- spildevand, at mange af lægemidlerne slet ikke kunne påvises i udløbet. Samtidig viste undersøgelserne, at de fundne lægemidler i u  dløbene lå på et niveau så lavt, at der sammenlignet med andre farlige stoffer normalt vil væ- re tale om koncentrationer under en effektgrænse. En undersøgelse i 2004 af østrogenaktivitet i ferske vande   giver tilsvarende ikke anledning til bekymring ved udledning af spildevand fra stø rre rensean- læg til vandmiljøet, heller ikke fra undersøgte anlæg, der modtager spild e- vand fra sygehuse. Der er også gennemført projekter om overlevelsen af antibiotikaresi stente bakterier. Undersøgelserne har vist, at spildevandsrensningen nedsætter
spredningen af resistente bakterier væsentligt, men visse bakterier overlever dog behandlingen, og visse kan også overleve i relativt lange perioder i vandmiljøet. Almindeligvis  bader man ikke, hvor spildevand udledes, så risi- koen for ved badning at blive påvirket af antibiotikaresistente bakterier må anses for at være min imal. Det fremgår af ovenstående, at en meget stor andel af medicinresterne og de antibiotikaresistente bakterier vil blive fjernet ved den efterfølgende b e- handling på renseanlæg, og at de ikke giver anledning til større bekymring for vandløb, søer eller havet. Pga. læg   emidlers specifikke virkemåde kan det dog ikke fuldstændig udelukkes, at det for visse lægemid  lers vedkommende vil kunne være relevant med en yderligere indsats lokalt for at reducere u d- ledningen til beskyttelse af vandmiljøet.