Det fysiske potentiale for produktion af ethanol og DME (syntetisk diesel) på  danske biomasse restprodukter, affald mm. Notatet rummer en opgørelse af det rent  fysiske potentiale for produkti- on af ethanol eller DME på den  del af den danske biomasse, der kan ka- rakteriseres som restprodukter og affald samt energiafgrøder  dyrket på brakjorde. Opgørelsen omfatter således ikke   dyrkede egentlige fødev a- reemner. Gavntræ fra skove  ne, som anvendes af træindustrien  , er heller ikke omfattet af opgørelsen.  Dele af den angivne biomasse kan dog al- ternativt anvendes til produktion af foder samt i øvrigt  som gødning  og til produktion af el, varme mm., hvilket udnyttes i betydeligt omfang i dag. Det skal understreges, at der alene er tale om en opgørelse af det  rent fysiske potentiale. Det har ikke været   muligt at vurdere den fremtidige økonomi i udnyttelsen af biomasse n til produktion af ethanol eller DME,hvilket   vil afhænge af den fremti  dige teknologiudvikling og de erfaringsmæssigt meget omskiftelige markedsforhold, herunder   konkur- rencen fra udlandet. Hverken produktion af ethanol eller DME på biomasserestprodukter og affald sker i dag kommercielt i fuldskala. Teoretisk set vil de samme produkter kunne anvendes som råvare til både ethanol  - og DME- produktion. Hvordan fordelingen mellem ethanol og DME ville være i praksis ville blive bestemt af markedsforholdene. I det følgende skelnes der derfor ikke mellem råvarer til eth anol- og DME-produktion. Det skal understreges, at det - selv i tilfælde af en gunstig teknologisk udvikling - i praksis næppe   vil være økonomiske relevant at udnytte h   e- le den fysiske ressource til produktion af ethanol/DME .Til gengæld er det muligt at importere biomasse. Med de aktuelle teknologier kan bioethanol produceres billigst på fød  e- vareemner som fx hvedekerner, majskerner og sukker, men produkti- onsomkostningerne er væsentligt   højere  end for almindelig benzin. De danske ressourcer af biomasserestprodukter og affald er i alt om- kring 162 PJ/år. Over  halvdelen af denne ressource udnyttes i dag. For- Energiforsyningsområdet 21. november 2005 J.nr.: Ref.: fbe

2/4 delingen på halm, træ, biomasse til biogas (husdyrgødning mm.)  og af- fald fremgår af tabellen herunder.  Hertil kommer et lille udbytte af energiafgrø i beskedent omfang på brakarealer. PJ Potentiale  Forbrug i 200 4 Andel udnyttet - halm 55 17,9 33 % - træ 30 28,9 96 % - biomasse til biogas 40 3,7 9 % - affald 37 37,0 100 % I alt 162 87,5 54% Ressourcerne kan øges  i et vist omfang i fremtiden. Det kan ske via brug af brakarealer til dyrkning af energiafgrøder. Det er også muligt, at øget energiudbytte kan prioriteres i avlsarbejde og valg af afgrø jordbruget. Omvendt kan ressourcegrundlaget også bliv e mindre end det nuværende.  Udlægning  af  større  arealer  til  uudnyttet  natur  vil  trække  i den retning. De  uudnyttede  ressourcer  udgøres  primært  af  halm  og  biomasse  til  bi   o- gasproduktion. Der skal dog gøres opmærksom på , at en del af halmres- sourcerne  i  praksis  ikke  umiddelbart  vil  være  tilgængelige .  Denne  del dækker  dels  de  mængder,  der  under  alle  omstændigheder  vil  blive  ne d- muldet, fordi landbrugene af dyrkningsmæssige årsager ikke er interess   e- ret  i  at  sælge  halmen,   og  dels    de  mængder   af  bl  .a.  raps-,  ærte  -  og frøgræshalm, som forventes ikke at kunne afsættes , samt endeligt tab ved bjergning  og  presning  af  halmen.  Realistisk  set  vil  1,5  til  2  mio.  tons halm  (22-29  PJ)  kunne  anvendes  til  produktion  af  ethanol  eller  DME.  I den videre beregning er der taget udgangspunkt i 25 PJ halm . Da der ikke er etableret fuldskalaanlæg til ethanolproduktion på basis af halm,  er  det  vanskeligt  at  vurdere  den  endelige  proceseffektivitet.  Hvis det beregningsteknisk forudsættes  , at 40 % af halmens energiindhold kan omsættes  til  e  thanol, kan  der  herved  produceres  ca.  10  PJ  ethanol,  sva- rende til ca. 6 % af det nuværende   danske forbrug af benzin og diesel til transport.  En  række  af  produktionsprocessens  biprodukter  vil  kunne  a  n- vendes til energiproduktion eller afsættes til andre form  ål, fx foder . Tilsvarende vil DME også kunne dække 6 % af benzin og dieselforbr   uget til  transport,  såfremt  halmen  anvendes  til  DME -produktion.  I  praksis  er halm dog mest velegnet til at blive omsat til ethanol. Halmresten, som har trælignende egenskaber,   vil herefter kunne omsættes til DME. Træ er s å- ledes også velegnet til DME -produktion.

3/4 Stort  set  hele  den  tilgængelige  mængde  træaffald  udnyttes  i  dag  til  pr o- duktion af varme og el. De biomasser, som i dag anvendes til biogasproduktion, omfatter husdyr- gød ning og en række organiske  affaldstyper fra  levned  smiddelindustrien mm., som er særlig velegnede til produktion af biogas. Derfor medre  gnes denne biomasse ikke i opgørelsen af potentialet for produktion af ethanol og DME, selvom den også ville kunne udnytt es hertil. Brændbart  affald  omsættes  i  dag  på  affaldsforbrændingsanlæg  til  el  og varme.  Den  danske  forbrændingskapacitet  er  i  dag  større  end  affald   s- mængden    således ,  at  alt  brændbart  affald  kan  afbrændes  med  energiu d- nyttelse.   Såfremt   affaldet   i   stedet   anv endes   til   ethanol-   eller   DME- produktion, vil affaldsforbrændingsanlæggene skulle nedsætte produkti  o- nen  eller  i  yderste  konsekvens  lukke  (med  mindre  affaldet  importeres). Den varme, som affaldsforbrændingsanlæggene lev erer til fjernvarme (ca. 18 % af Danmarks fjernvarme), ville skulle produceres på anden vis. Af affaldspotentialet på 3 7 PJ kan de 80 % eller ca. 30 PJ henregnes som bionedbrydeligt affald. Såfremt denne fraktion blev omsat til ethanol  eller DME  med  en  forudsat  effektivitet  på  40  %,  ville  aff aldsbaseret  ethanol kunne dække ca  . 7 % af det nuværende   danske forbrug af benzin og die- sel til transport. De danske brakarealer udgør pt. 8 % af landbrugsarealet eller ca. 200.000 ha. De braklagte arealer udgøres hovedsagelig a f de økonomisk margin a- le jorder samt arealer, hvor ekstensiv dyrkning vil være påkrævet af mi l- jømæssige hensyn. Udbytteniveauet af såvel 1 -årige som flerårige afgr  ø- der forventes at ligge i størrelsesordenen 5 til 10 tons tø  rstof pr. ha, svar- nede til 90 til 180 GJ pr. ha. Ved vurdering af energipotentialet er det der- for ikke nødvendigt at skelne mellem 1 -årige og flerårige afgrøder. Det  samlede  brakareal  vil  ved  et  gennemsnitsudbytte  på  7 ,5  tons  tørstof pr. ha kunne omdannes til ca. 9 PJ ethanol/DME (ved forudsat 40 % om- sætningseffe  ktivitet), svarende til lidt over 5 % af det nuværende   forbrug af benzin og diesel til transport. Nedenstående tabel viser i oversigtsform  det maksimale fysiske potentia- le for produktion af ethanol/DME på den betragtede biomasse , som ikke anvendes til andre formål i dag . PJ Halm Brakarealer I alt Ethanol/DME 10 9 19 %   af   benzin   og diesel    til    trans- port 6 % 5 % 11 %

4/4 Det skal understreges, at det ikke for nærværende kan vu rderes, i hvilket omfang  det  kan  blive  økonomisk  attraktivt  at  udnytte  den  betragte de biomasse til produktion af ethanol eller DME. Endelig skal det tages i be- tragtning,  at  dyrkning  af  energiafgrøder  på  brakarealer    kan  have  afledte negative miljømæssige virkninger.