J.nr. M 2034-0177 Den 16. december 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 34 (alm. del   – bilag) stillet af Folketingets Miljø - og Planlæ gningsudvalg den 4. november 2005. Spørgsmål nr. 34: Ministeren bedes i forlængelse af samrådet den 2. november 2005 oversen- de et notat om forskellene mellem amternes fastlæggelse af miljømål for vandområder og DMU's notat fra september 2004 for så vidt angår miljøkon- sekvenser, økonomiske konsekvenser og den a nvendte metodik. Svar: Indledningsvis vil jeg fremhæve, at  DMU’s notat af den 23. september 2004 havde til formål, at give et første bud på mulige tiltag og omkostninger ved implementering af EU's vandrammedirektiv. DMU forudsætter i notatet, at implementeringen skal ske ved udtagning af landbrugsarealer i omdrift Af forarbejdet til VMP III fremgår det imidlertid, at der er en række forskellige virkemidler at vælge imellem, som enten enkeltvis eller i kombination vil kunne reducere omkostningerne betydeligt. Regeringen har i den forbindelse nedsat et udvalg, som skal se på hvilke virkemidler der er mest omkost- ningseffektive og samtidig giver de bedste cost-benefitvurderinger. Jeg vil dog godt understrege, at det under alle omstændigheder bliver dyrt at leve op til kravene i såvel vandrammedirektivet som habitatdirektivet. Det er blandt andet derfor, at regeringen har meldt ud, at naturgenopretningen i høj grad skal målrettes mod opfyldelsen af direktiverne, og at den ekstra milliard skal afsættes  til blandt andet natur- og miljø forbedrend e projekter. De endelige niveauer for vandrammedirektivets miljømål fastsættes først i EU’s interkalibrering med udgangen af 2006. DMU’s forslag til miljømål ville i givet fald kun skulle være gældende frem til 2006, hvor de skulle erstattes af resultatet af interkalibreringsarbejdet. Fastlæggelse af miljømål for de enke  l- te vandområder sker i vandplanerne, som skal udarbejdes i 2008-09. Derfor er der ikke blevet arbejdet videre med DMU’s forslag.

Amternes nuværende målsætninger, der fremgår af regionplan erne, er udar- bejdet på grundlag af det målsætningssystem, der er beskrevet i recipient- kvalitetsvejledningerne fra Miljøstyrelsen fra 1983. Kriterierne har siden 1983 været anvendt regionalt og nationalt ved vurd e- ringerne af overfladevandets tilstand. Det faglige grundlag for at anvende kri- terierne er blevet væsentligt forbedret siden 1980erne dels ved amternes egen øgede faglige kompetence og erfaring, dels ved nationale og internat i- onale forskningsresultater samt fra DMU’s forskning og sammenstilling af re- sultater fra vandmiljøplanens overvågningspr ogram. For så vidt angår amternes regionplanmål set i forhold til DMU’s forslag til fo- reløbige miljømål kan jeg henholde mig til følgende oversigt som Miljøstyre l- sen og Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet: ”Amternes eksisterende målsætninger for vandløb og søer    bygger på be- stemmelserne i fiskevandsdirektivet (78/659/EF). Fiskevandsdirektivet er- stattes nu af vandrammedirektivet. Der er i amternes nuværende målsæ t- ninger regionale forskelle på, hvordan amterne har udmøntet målsætning  s- klasserne. De eksisterende målsætninger giver derfor ikke mulighed for at fastlægge et eksakt og ensartet målsætningsniveau. For søer  viser amternes eksisterende målsætninger stor spredning. Der er både fastlagt målsætninger hø jere og lavere end DMU’s foreslåede miljømål for søer. Således vurderer Miljøministeriet, at 20 ud af 27 overvågede fers k- vandssøer  ikke vil opfylde DMU’s forslag, mens 16 af disse 27 søer  ikke vurderes at opfylde amternes nuværende målsætni nger. For de søer, der i dag har en lavere målsætning, ville DMU’s forslag således udgøre en stramning, mens der for søer med en mere restriktiv målsætning ville være tale om en lempelse. Stramningerne ville få direkte betydning for indsatsbehovet, der øges, mens redukt ionen af indsatsbehovet i de søer, der i dag har mere restriktive målsætning, formentlig ville være begrænset. De  r- med ville nettoeffekten være domineret af det øgede indsatsbehov for de søer, hvor målsæ  tningerne skærpes. For vandløb  vurderer Miljøministe riet, at DMU’s foreslåede miljømål ligger på samme niveau som regionplanernes nuværende generelle målsætning. DMU har foreslået denne målsætning videreført ved implementeringen af vandrammedirektivet. For kystvande vurderer Miljøministeriet  - hvor det er muligt at sammenligne med amternes eksisterende målsætninger - at de nuværende amtslige mål- sætninger er mere restriktive end  forslagene i DMU’s dokument. Det er vur- deringen, at meget få kystvande i dag opfylder kriteriet. Samlet set vurderer Miljøministe riet, at de foreløbige miljømål for vandløb er på niveau med de nuværende amtslige målsætninger, mens de for i hvert

fald en del af søerne er mere restriktive. For fjordene og kystva nde vurderer Miljøministeriet umiddelbart, at de foreslåede mi ljømål er me re lempelige.” De seneste opgørelser viser, at kun ca. 50 % af van dløbene, 35 % af søerne og ca. 1 % af de marine områder opfylder deres hidtidige målsætning.