|
|
J.nr. MST-523-00007 |
|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 323 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål      
Hvilke planlægningsmæssige eller andre tiltag agter ministeren at anvende for at stoppe det forhold, at dioxinudslip fra brændeovne emitteres i beboelseshøjde og i flere gange større koncentrationer, end hvad der er tilladt fra affaldsforbrændingsanlæggenes meget højere skorstene?
Svar
Dioxin optages primært igennem fødevarer og kun i begrænset omfang igennem eksponering fra luft. Dioxinudslippet fra brændeovne udgør derfor ikke et lokalt sundhedsproblem.
Regeringen prioriterer indsatsen for at nedbringe forureningen fra brænde-ovne højt. Initiativerne er primært motiveret af et ønske om at nedbringe partikelforureningen, der udgør et lokalt sundhedsproblem i områder med mange brændeovne.
Den 2. oktober lancerede Miljøstyrelsen en ny landsdækkende informationskampagne om korrekt fyring. Kampagnen gennemføres i samarbejde med bl.a. skorstensfejerne og vil løbe hen over vinteren 2006/07. Målet er, at få folk til at fyre mere miljøvenligt, hvilket blandt andet indebærer, at man udelukkende fyrer med rent, tørt træ og ikke med affald, behandlet træ og lignende.
Derudover er det planen, at der i indeværende efterÃ¥r bliver sendt et udkast til en bekendtgørelse for brændeovne og –kedler i ekstern høring. Udover at bekendtgørelsen vil stille krav til brændeovne og -kedlers udslip af blandt andet partikler, vil de nye regler ogsÃ¥ præcisere kommunernes handlemuligheder i forbindelse med klagesager om brænderøg. Bekendtgørelsen vil for eksempel gøre det klart, at kommunerne kan stille specifikke krav til skorstenshøjde under hensyntagen til omgivende terræn og bebyggelse. Â
Miljøstyrelsen har desuden iværksat en undersøgelse af skorstenenes betydning for forureningen fra brændeovne og –kedler. Undersøgelsen vil bl.a. opstille skorstensrettede løsningsmuligheder for at forebygge og afhjælpe lokale forureningsproblemer og vurdere behovet for yderligere regulering af området.
I regeringens redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi fra maj 2006 er der særlig fokus på behovet for at fremme teknologi, der nedbringer den sundhedsskadelige luftforurening. Der foretages nu en kortlægning af danske styrkepositioner på dette område, herunder også af om udstyr til rensning af røggas fra brændeovne, vil kunne være et fokusområde i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen for miljøeffektiv teknologi, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 327 (alm. del).