Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 311, alm. del, stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål nr. 311
â€Hvad vil vedtagelsen af Kommissionens ændring af direktiv om plantebeskyttelsesmidler betyde for den eksisterende nationale godkendelsesordning, og hvor mange flere pesticider der vil blive godkendt i Danmark, hvis vi befinder os i en midteuropæiske klimazone henholdsvis en nordeuropæiske klimazone jf. ministerens svar pÃ¥ MPU alm. del – spm. 118 og MPU alm. del – bilag 199, hvor Det Økologiske RÃ¥d opgør antallet af godkendte pesticider i Danmark til 106 i en klimazone blot med Sverige, mod 83 i dag, og 210 i en klimazone blot med Storbritannien?â€
Svar
I følge forslaget til ændring af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler skal aktivstofferne stadig godkendes på EU niveau, og der er i forslaget anført udkast til kriterier for godkendelse af aktivstofferne.
Mht. plantebeskyttelsesmidlerne foreslås EU inddelt i tre zoner: en nordlig, en central og en sydlig. Danmark er i forslaget placeret i den nordlige zone sammen med Estland, Letland, Litauen, Finland og Sverige. I forslaget er det forudsat, at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler givet af en medlemsstat i en zone efter ansøgning skal accepteres af andre medlemsstater i zonen på de samme godkendelsesvilkår. Der kan dog indføres yderligere vilkår for at beskytte forhandlere, brugere og arbejdere. Hvis det drejer sig om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler til brug i væksthuse eller til behandling af afgrøder efter høst, skal alle andre medlemsstater acceptere det første lands godkendelse uafhængigt af i hvilken zone, godkendelsen er givet.
Dvs. den nationale godkendelsesordning, som vi kender i dag, vil forsvinde.
Hvor mange aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt i de enkelte medlemsstater, ændrer sig hele tiden, idet der godkendes nye stoffer eller tilbagekaldes gamle stoffer enten som et led i den EU-vurdering, der i øjeblikket foregår, eller som resultat af nationale vurderinger.
Jeg kan i øjeblikket ikke svare på, hvor mange flere aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler der i dag er godkendt indenfor de foreslåede zoner i forhold til i Danmark. Derfor har jeg iværksat en konsekvensvurdering, som omfatter en udredning af, hvilke aktivstoffer der potentielt vil kunne blive tilladt i Danmark ved alternative zoneindplaceringer i forhold til de afgrøder, der er vigtigst for dansk landbrug og gartneri. På grundlag af den forventede tilgang af nye pesticider i Danmark analyseres de økonomiske, miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. Undersøgelsen omfatter også en vurdering af pesticidproducenternes interesse i at markedsføre nye aktivstoffer i forhold til de udvalgte afgrøder. Desuden undersøges de administrative konsekvenser. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de aktivstoffer, der er godkendt i medlemslandene i 2006.