J.nr. M 3034-0036 Den 21. november 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 31 (alm. del)  stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg den 2. november 2005. Spørgsmål  nr. 31: ”Ministeren bedes i forlængelse af samrådet d .d. oversende et notat som redegør for ændringerne i EU’s transportforordning som vedrører affald, herunder først og fremmest ophugning af miljøfarlige skibe.” Svar: Proces og status Europa Parlamentet, Kommissionen og Rådet er i uformel trialog ble- vet enige om en kompromis-pakke på transportforordningen. Det be- tyder, at revisionen af forordningen kan vedtages endeligt i Parlamen- tets anden læsning.   Parlamentet har således, på sin netop overståede plenarsamling fra den 25.-28. oktober 2005, endeligt accepteret det indgåede kompro- mis. Tilsvarende vil Rådet på et af sine førstkommende møder tiltr æ- de kompromiset. Hovedprincipperne i reguleringen vedr. grænseoverskridende tran s- port af affald. Reguleringen af grænseoverskridende transport af affald sondr er klart i forhold til, om affaldet eksporteres til nyttiggørelse eller til bortska f- felse, og om affaldet eksporteres til et OECD eller et ikke-OECD land. Bortskaffelse eller nyttiggørelse. Hovedprincippet er således, at affald, der skal til nyttiggørelse  i prin- cippet er underlagt det indre markeds krav om fri bevægelighed. Det

2 betyder, at sådanne transporter kun i begrænset omfang kan forhin- dres. Affald, der skal til bortskaffelse, er ikke underlagt kravet om fri bevægelighed og kan derfor forhindres  – bl.a. med henvisning til prin- cipperne om selvforsyning og næ rhed. Hvis affaldet eksporteres til nyttiggørelse i EU, er der i den nuvære  n- de såvel som i den reviderede transportforordning fastsat krav om, at affaldet skal behandles miljømæssigt forsvarligt i   henhold til import- landets nationale miljøgodkendelser, såvel som generelle oplysning s- krav i forhold til affaldet, selve transporten og behandlingen. Der er i den reviderede forordning strammet op på formuleringerne omkring indsigelsesgrundene. Dvs. eksport- og importlandet har fået bedre muligheder for at gøre indsigelse mod en anmeldt eksport. Det er således blevet beskrevet mere klart, at hvis eksportlandet har nationalt fastsatte krav til behandlingen af den konkrete affaldstype – og der ikke findes EU lovgivning på det pågældende område - så kan eksportlandet gøre indsigelse mod eksporten af affaldet, hvis disse krav eller tilsvarende krav ikke kan imødekommes af affaldsbehandl e- ren i modtagerlandet. Idet det er de færreste EU lande som på nuværende  tidspunkt har stil    let yderligere krav til behandlingen af affald end dem, som er fast- sat i EU ved EU direktiver og implemeteret i national regulering, bety- der det, at eksport af affald til nyttiggørelse i EU til nationalt go dkend- te anlæg kun sjældent kan f  orhindres. Som nævnt er affald til bortskaffelse i EU ikke underlagt kravet om fri bevægelighed. Der kan således gøres indsigelse mod en transport til bortskaffelse ud fra hensynet til nærheds - og selvforsyningsprincip. OECD lande –  ikke OECD lande. I forhold til eksporter ud af EU sondrer forordningen som nævnt me l- lem transporter til OECD og ikke-OECD lande. Alle transporter af affald til bortskaffelse  – farligt som ikke farligt - til OECD såvel som ikke-OECD lande er forbudt. Kun eksporter til EF- TA-lande til bortskaffelse er tilladt. Transporter til OECD lande til nyttiggørelse følger stort set de samme regler som intra-EU transporter. Transporter til ikke-OECD lande til nyttiggørelse, er derimod unde r- lagt specielle regler.

3 Hvis der er tale om farligt affald er eksport til nyttiggørelse fra EU til ikke OECD lande forbudt. For så vidt angår eksport til nyttiggørelse til ikke-OECD lande af ikke farligt affald som listet på forordningens såkaldte ”grønne liste”,  har Kommissionen adspurgt hvert enkelt ikke-OECD land, om de ønsker at modtage dette affald til nyttiggørelse og i givet fald om de ønsker en anmeldelse inden eksporten. Det er således fastsat i en adskilt EU forordning hvilke ikke-OECD lande, der ønsker hvilke ”grønne” a   f- faldstyper, hvilken procedure der i så fald skal følges og hvilke lande, der har forbudt import af ”grønt” affald. Skibe er opført på transportforordningens grønne liste som: ”  Skibe, både og andet flydende materiel til ophugning, behørigt tømt for last og materialer hidrøre  nde fra fartøjets drift, som måtte være klassific e- ret som farlige stoffer eller affald”. Dvs. at såfremt et skib er tømt for farlige stoffer og såfremt modtager- landet har tilkendegivet overfor Kommissionen, at de ønsker at mo d- tage denne affaldstype, så kan skibet i henhold til transportforordnin- gen eksporteres til et nationalt miljøgodkendt anlæg. Hovedændringerne i EU’s transportforordning Ændringen indebærer på en gang en forenkling og en præcisering af de gældende procedurer i forbindelse med grænseo  verskridende transport af affald. Forslaget udvider myndighedernes muligheder for under bestemte forudsætninger at gøre indsigelse mod affaldsove  r- førsler bl.a. beroende på, om affaldet håndteres i overensstemmelse med fællesskabets miljøstandarder og den b  edst tilgængelige teknik for genanvendelse. Forslaget medfører , at antallet af lister og procedurer reduceres fra 3 til 2. Overførsel af dels alt affald bestemt til bortskaffelse, dels farligt og mindre farligt affald bestemt til nyttiggørelse bliver unde rlagt et krav om forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke. Overførsel af ikke-farligt (grønt) affald bestemt til nyttiggørelse er ikke omfattet af proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse, men er kun under- lagt et generelt informationskrav. Som noget nyt skal der dog også indgås en kontrakt mellem den person som tilrettelægger overførslen og modtageren, hvad angår nyttiggørelsen af det overførte affald, og dokumentation for denne kontrakt skal ledsage overførslen.

4 I forhold til eksport af skibe opført på den grønne liste er specielt in  d- føjelsen af artikel 48 vedr. miljøbeskyttelse af betydning. Denne tilføjelse uddyber, at ved miljømæssig forsvarlig håndtering forstås, at affaldsbehandlingen foregår ”i overensstemmelse med standarder for menneskers sundhed og miljøbeskyttelse, som i store linier svarer til de standarder, der er fastsat i fællesskabslovgivni   n- gen”. Desuden er IMO’s, ILO’s og Basel konventionens vejledninger vedr. ophugning af skibe opført på et bilag til forordningen, som der de su- den henvises til at tage i betragtning med henblik på at søge vejle d- ning om miljømæssig fo  rsvarlig håndtering. Forordningen er en rammeregulering, og den forholder sig ikke eks- plicit til specifikke affaldstyper. Eneste undtagelse er skibe. I præamblen er  skibene blevet fremhævet, hvor det fastlægges, at det er nødvendigt at sikre, at skibe ophugges sikkert og miljømæssigt forsvarligt. Desuden bemærkes det, at i forhold til klassificering af skibe som affald eller ej, så kan skibe blive defineret som affald og derved falde ind under affaldsreguleringen og samtidig være defineret som skibe i anden international regulering og skulle opfylde denne. Denne formulering er hentet for Basel konventionens 7. partskonfe- rence og understreger hermed EU’s opbakning til denne beslutning.