Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 291 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 291
Svar
Diskussionen om at tillade fritlevende vildsvin er på initiativ fra Danmarks Naturfredningsforening foregået i Vildtforvaltningsrådet. Baggrunden var udgivelsen af en rapport om risikoen for svinepest i Danmark.
Familie- og forbrugerministeren har sammen med Fødevarestyrelsen vurderet situationen og finder ikke, at der skal ske nogen ændring i den danske politik for vildsvin, hvorfor fritlevende vildsvin ikke skal reintroduceres i Danmark. Jeg og fødevareministeren er enig heri. Regeringen har således ikke planer om at ændre på den eksisterende politik om vildsvin i den danske natur.
På den baggrund besluttede Vildtforvaltningsrådet på dets møde den 11. august 2006 ikke at arbejde videre med sagen.