J.nr. M 1034 - 0706 Den 25 november 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 28 (alm. del) stillet af Folketi  n- gets Miljø - og Planlægningsudvalg den 28. oktober 2005. Spørgsmål nr. 28: Ministeren bedes på baggrund af 92-gruppens rapport ”For meget fokus på penge og for lidt miljø  – Analyse af Danmarks JI og CDM projekter” forholde sig til 92-gruppens anbefalinger af, at Danmark samlet set er bedst tjent med at overgå til at investere i hjemlige CO2–reduktioner og i forbindelse med kø b af klimakreditter i højere grad satse på projekter, der fremmer bæredy  g- tig udvikling i værtslandene. Svar: I rapporten sætter 92 -gruppen spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt at fortsætte med JI - og CDM-projekter. Det forekommer ikke at være en fre m- tidssikret tilgang. I forhandlingerne om en fremtidig klimaaftale spiller de fleksible mekanismer en nøglerolle, og der er stor international interesse for at bruge disse mekanismer som en løftestang for udvikling og teknolog iover- førsel. Forhandlingerne om en klimaaftale efter 2012 er endnu kun i opstartsfasen. Det er derfor for tidligt at sige noget om, hvad der vil ske til den tid, og her- under om prisen for CO₂-kreditter. Men det er min opfattelse, at vigtige skridt på vejen mod en aftale om, hvad der skal ske efter 2012, er teknologiover- førsel og nogle effektive og smidige projektmekanismer. Det synes jeg pa s- ser godt sammen med regeringens ambition om gennem statslige indkøb af CO₂-kreditter at bidrage til, at markedet for disse kreditter løbes i gang. Med hensyn til projekternes bæredygtighed kan jeg oplyse, at alle de pr ojek- ter, hvor Miljøministeriet indgår kontrakter om køb af   CO₂-kreditter, fuldt ud lever op til Kyotoprotokollens regler for sådanne projekter. 92-gruppen ø n- sker så derudover, at vi skal stille andre krav til projekterne, end de internati- onale regler tilsiger. Det er jeg ikke enig i. Af hensyn til forhandlingerne om den fremtidige klimaindsats er det vigtigt, at projektmekanismerne kommer til at virke efter hensigten. Det fremmer vi bedst ved at holde fast i de fælles i n- ternationale regler, der er aftalt i FN.

For så vidt angår bæredygtigheden af klimaprojekter i udviklingslandene har jeg forelagt spørgsmålet for udviklingsministeren, der oplyser følgende: ”Min besvarelse vedrører den s idste del af spørgsmålet, altså om Danmark i forbindelse med køb af klimakreditter i højere grad bør satse på projekter, der fremmer bæredygtig udvikling i værtslandene. 92  -gruppen sætter i ra p- porten spørgsmålstegn ved, om Udenrigsministeriet i tilstrækkel  ig grad prioriterer bæredygtig udvikling i CDM -projekterne. Jeg kan oplyse, at bæredygtighed er et krav i udviklingen af et CDM -projekt. Ifølge de internationale procedurer er det det enkelte værtsland, der selv vurderer bæredygtigheden i hvert enkelt pro jekt. Det betyder ikke, at Uden- rigsministeriet ikke selv vurderer bæredygtigheden i CDM -projekterne. Gen- nem træning og uddannelse samt bistand til projektudarbejdelse støtter Udenrigsministeriet de udvalgte lande for at sikre at projekterne bidrager til en langvarig bæredygtig udvikling for landene. Rapporten er baseret på en gennemgang af et antal projekter, der alle be- finder sig på et foreløbigt stade i den lange proces, der leder frem til en go d- kendelse i den internationale CDM-bestyrelse. Projekterne er på dette tidlige tidspunkt i processen derfor ofte kun beskrevet i korte termer. Projektudvik- lingen sker i de fleste tilfælde under udnyttelse af erfaringerne fra arbejdet med den særlige miljøbistand, hvilket placerer CDM projekterne i en b  i- standssammenhæng, hvor Danidas målsætninger om bæredygtig udvikling er gældende. Jeg er derfor ikke enig med rapporten i, at Udenrigsministeriet ikke prioriterer bæredygtig udvikling i forbindelse med projekterne. Det man kan konkludere er, at vi måske ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret dette. Derfor er vi også gået i gang med at udarbejde en egentlig strategi på området, så vi kan få etableret et mere solidt grundlag for den bistand, der er knyttet til CDM.”