Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i skrivelse af 23. august 2006 anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål 279:
Spørgsmål 279:
â€I en konkret sag har Fødevare Region Nord givet afslag pÃ¥ en ansøgning om tilladelse til at holde sikavildt under hegn. I svaret henviser Fødevare Region Nord til hjorteopdrætsbekendtgørelsen. Ministeren bedes pÃ¥ denne baggrund redegøre for, om:
- det er muligt at få tilladelse til at opdrætte sikavildt under hegn,
- hvad der skal være opfyldt for, at der kan gives dispensation,
- hvorfor der er forskel på sikavildt og andre hjortearter,
- hvilke ændringer, der skal gennemføres i bekendtgørelsen, hvis det skal være lovligt at opdrætte sikavildt.â€
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
†Fødevarestyrelsen skal indledningsvis oplyse, at bestemmelser om landbrugsmæssigt opdræt af hjortedyr er fastsat i bekendtgørelse nr. 754 af 28. juli 2005 om opdræt af hjortedyr - populært kaldet hjorteopdrætsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr. Ifølge bekendtgørelsens § 3 skal et opdræt af hjortedyr før ibrugtagning anmeldes til registrering i fødevareregionen.
Til de enkelte delspørgsmål kan Fødevarestyrelsen oplyse følgende:
â€- om det er muligt at fÃ¥ tilladelse til at opdrætte sikavildt under hegnâ€
I henhold til § 6, stk. 1, i hjorteopdrætsbekendtgørelsen må der i indhegninger med hjortedyr kun holdes krondyr og dådyr. Det er derfor ikke tilladt at opdrætte sika under hegn.
â€- hvad der skal være opfyldt for, at der kan gives dispensationâ€
Fødevarestyrelsen har ikke beføjelse til at dispensere fra hjorteopdrætsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, og kan derfor ikke meddele dispensation til opdræt af sika under hegn.
Det kan tilføjes, at bestemmelsen om, at der kun mÃ¥ opdrættes krondyr og dÃ¥dyr under hegn, stammer helt tilbage fra den første lovgivning pÃ¥ omrÃ¥det, nemlig lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold. I henhold til denne lovs § 4, stk. 2, kunne landbrugsministeren tillade opdræt af andre arter, idet der pÃ¥ tidspunktet for lovens vedtagelse fandtes bedrifter med opdræt af andre hjortedyr end krondyr og dÃ¥dyr. PÃ¥ baggrund heraf blev der i slutningen af 80’erne givet tilladelser til fortsat hold af sika i de opdræt, der allerede eksisterede ved lovens ikrafttræden i 1987. Tilladelserne blev givet pÃ¥ visse betingelser, der sigtede imod, at der ikke mÃ¥tte ske en udvidelse af det eksisterende antal dyr i det enkelte sikahold, idet hensigten var en udfasning af opdræt af sika under hegn.Â
Lov om hjortehold blev i 1992 afløst af lov nr. 341 af 14. maj 1992 om opdræt af vildt og ræve, og med hjemmel i loven udstedtes bekendtgørelse nr. 591 af 9. juli 1993 om opdræt af hjortedyr. Den særlige bestemmelse om, at ministeren kunne tillade opdræt af andre hjortedyr end krondyr og dådyr, blev ikke videreført i lov om opdræt af vildt og ræve, og det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det var hensigten at opretholde forbudet mod opdræt af andre arter end krondyr og dådyr.
â€- hvorfor der er forskel pÃ¥ sikavildt og andre hjortearterâ€
Af bemærkningerne til forslaget til lov om hjortehold (fremsat 3. december 1986) fremgik bl.a. (Almindelige bemærkninger, pkt. 4): â€Af hensyn til risikoen for, at hjortearter, der holdes i hjortefarme, undslipper og etablerer en fast bestand i den frie natur, foreslÃ¥s det, at det kun skal være tilladt at holde hjortedyr af 2 arter, som i forvejen findes vildtlevende her i landet, krondyr og dÃ¥dyr.â€, samt: â€Sikaen, som stammer fra Østen, er indført omkring Ã¥rhundredeskiftet, og man ved fra andre lande, bl.a. Irland, at den under visse forhold krydser sig med krondyrâ€. Det fremgÃ¥r i øvrigt, at betænkelighederne ogsÃ¥ har omfattet andre, ikke-danske hjortearter, herunder wapitihjorte.
Baggrunden for de gældende regler om, at kun krondyr og dådyr må holdes i indhegninger, er således, at man ønsker at undgå, at ikke hjemmehørende hjortearter, der holdes i indhegninger, undslipper og etablerer en fast bestand i den frie natur med risiko for krydsninger mellem undslupne sika og kronvildt.
Fødevarestyrelsen har med brev af 31. august 2006 rettet henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen og forespurgt, om de samme betænkeligheder ved opdræt af sika stadig gør sig gældende, eller om der er ny viden på området, der taler for en revision af den gældende lovgivning på dette punkt.
Skov- og Naturstyrelsen har meddelt Fødevarestyrelsen, at Danmarks Miljøundersøgelser til sagen har oplyst, at der ikke er kommet ny viden, der kan belyse sagen yderligere. Skov- og Naturstyrelsen oplyser endvidere: â€Danmarks Miljøundersøgelser er ikke bekendt med, at der i Danmark er forekommet krydsninger mellem sika og kronvildt, men har i øvrigt ikke oplysninger, der ændrer pÃ¥ de betænkeligheder ved opdræt af sikavildt og risikoen ved udslip, der ligger til grund for de gældende regler, idet muligheden for krydsninger med krondyr stadig er tilstede.â€Â Â
Skov- og Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen kan henholde sig hertil.
â€- hvilke ændringer, der skal gennemføres i bekendtgørelsen, hvis det skal være lovligt at opdrætte sikavildtâ€
Tilladelse til opdræt af sikavildt ville forudsætte en ændring af § 6, stk. 1, i hjorteopdrætsbekendtgørelsen, således at der i indhegninger med hjortedyr udover krondyr og dådyr også måtte holdes sika.
PÃ¥ baggrund af de oplysninger, der er indhentet til sagen fra Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen, er der efter Fødevarestyrelsens opfattelse ikke grundlag for at foreslÃ¥ en ændring af den gældende lovgivning med henblik pÃ¥ at tillade opdræt af sika under hegn, idet sika fortsat vurderes at udgøre en risiko for faunaforurening i henseende til den vildtlevende danske krondyrbestand.â€
Lars Barfoed
                                                                                                                                  /Birgit Gottlieb