J.nr. 4034-0177

 

 

  

Den 21. august 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 267 (Alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg efter ønske fra Steen Gade (SF).

 

 

Spørgsmål      

 

Hvad er ministerens kommentar til de problemstillinger som Solveig Czeskleba-Dupont rejser med sit indlæg ”Skadelige brændeovne” – i Information den 31. juli 2006?     

 

 

Svar

 

Solveig og Rolf Czeskleba-Dupont giver i deres debatindlæg i Information den 31. juli 2006 udtryk for, at de alvorlige gener fra brænderøg bliver fejet ind under gulvtæppet. Det kan jeg klart afvise.

 

Regeringen tager problemerne med forurening fra brændeovne meget alvorligt. Derfor arbejder vi på en række initiativer, der skal medvirke til at nedbringe forureningen fra brændeovne.

 

Vi skal have moderniseret den danske bestand af brændeovne.

 

Miljøstyrelsen arbejder derfor på en bekendtgørelse for området, som bl.a. vil stille skærpede krav til, hvor mange partikler en brændeovn må udsende. Bekendtgørelsen retter sig mod markedsføring af nye brændeovne, men også mod markedet for brugte ovne. På den måde slipper vi af med de mest forurenende brændeovne i takt med at bestanden af brændeovne udskiftes.

 

Bekendtgørelsen var i efteråret i offentlig høring, som viste, at der var behov for en afklaring af betydningen af lignende eksisterende krav i andre EU-medlemslande. Det er Miljøstyrelsen nu ved at se på, og jeg forventer, at bekendtgørelsen vil være klar i begyndelsen af det nye år.

 

Men det er ikke kun dårlige brændeovne, der forurener. Forkert fyringsteknik kan, selv for moderne brændeovne, give anledning til betydelig forurening. Vi skal derfor også hjælpe folk til at fyre mere miljøvenligt.

 

Ved at overholde nogle helt enkle fyringsråd, f.eks. om at fyre med rent, tørt træ, kan vi hver især være med til at begrænse forureningen. Så også på dette område handler det om at tage grønt ansvar.

 

Miljøstyrelsen fortsætter derfor sin indsats for at informere om korrekt fyringsteknik. Til efteråret, når fyringssæsonen starter, og hen over vinteren vil Miljøstyrelsen, bl.a. i samarbejde med skorstensfejerne, gennemføre endnu en informationskampagne for at få folk til at fyre mere miljøvenligt.

 

Danmark har de senere år opnået et betydeligt fald i det samlede udslip af dioxin, og dioxinforureningen i dag skyldes i høj grad udenlandske kilder og tidligere tiders forurening. Med hensyn til dioxinudslippet fra brændeovne er det vigtigt, at man undgår at fyre med skrald, affaldstræ og lign. Og det er under alle omstændigheder forbudt. Nye ovne har desuden et lavere dioxinudslip end gamle ovne, så der vil også blive opnået et fald i dioxin udslippet fra brændeovne ved at skifte til moderne brændeovne.

 

En bekendtgørelse, som stiller skrappe miljøkrav, og en fortsættelse af informationsindsatsen, er vigtige skridt i retningen af at komme forureningen fra brændeovne til livs, ikke bare partikler, men også andre problematiske stofgrupper, som f.eks. PAH og dioxin.

 

Problemerne med brændeovnsrøg er bestemt ikke fejet ind under gulvtæppet. Tværtimod. Vi skal simpelt hen have nedbragt luftforureningen fra brændeovne. Og det er jo også det, Czeskleba-Dupont efterspørger i deres indlæg. 

 

Czeskleba-Dupont stiller endvidere spørgsmålstegn ved rigtigheden af, at brændefyring regnes som CO2-neutralt i kampen mod klimaforandringer. Hertil vil jeg sige, at dansk skovdrift er bæredygtigt. Der bliver plantet nye træer, når man fælder de gamle. Faktisk er det sådan, at der bliver plantet mere skov, end der bliver fældet. På den måde er der altså samlet set en stigende binding af CO2 i de danske skove.

 

Endelig udtrykker Czeskleba-Dupont bekymring for, om de seneste ændringer i reglerne om tilslutningspligt til kraft/varme-nettet vil svække kommunernes muligheder for at skride ind overfor problemer med brændeovnsrøg. Her vil jeg gerne henvise til Energistyrelsen, som oplyser følgende:

 

”Det fremgår bl.a. af indlægget i Information den 31. juli 2006, at Energistyrelsen efter en høring, der slutter den 21. august 2006, vil sætte en stopper for, at kommunerne gennem varmeplanlægning kan udstede tilslutningspligt til mere rationelle kollektive anlæg ved en administrativ ændring af bekendtgørelsen om tilslutningspligt.

 

Det er ikke korrekt, at Energistyrelsen vil sætte en stopper for kommunalbestyrelsens mulighed for at pålægge tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg. Der er tale om, at tilslutningsbekendtgørelsen er blevet ændret med ikrafttræden den 15. februar 2006. Efter ændringen skal kommunalbestyrelsen give nye huse, der opføres som lavenergihuse, dispensation fra tilslutningspligt til det kollektive varmeforsyningsanlæg, og kommunalbestyrelsen kan ikke kræve, at et eksisterende lavenergihus tilsluttes det kollektive varmeforsyningsanlæg. Ændringen er en opfølgning på regeringens handlingsplan for en fornyet energispareindsats fra september 2005, hvorefter regeringen bl.a. vil ophæve kravene om tilslutningspligt til fjernvarme og naturgas for lavenergibygninger.

 

Det udkast til tilslutningsbekendtgørelse, som er sendt i høring med frist til den 21. august 2006, er udarbejdet i forlængelse af den ændringsbekendtgørelse, som trådte i kraft den 15. februar 2006. Udkastet, som også er en opfølgning på regeringens energisparehandlingsplan, indeholder ikke bestemmelser, der sætter en stopper for kommunalbestyrelsens mulighed for at pålægge tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg, men begrænser bl.a. kommunalbestyrelsens adgang til af egen drift at nedlægge forbud mod elvarme for lavenergihuse.”