Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 242 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål
Vil ministeren i lyset af, at forslaget til et EU-direktiv om human fældefangst af visse dyrearter i EU blev forkastet af parlamentet som følge af store etiske mangler samt, at Kommissionen efter det oplyste ikke vil tage sit forslag tilbage, tage initiativ til at søge en skærpelse af direktivets indhold på de områder, som af parlamentet og i blandt andre Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar er beskrevet som mangelfulde, samt søge at fremskynde et revideret direktivs vedtagelse?
Svar
EU-Kommissionen har meddelt Europaparlamentet, at kommissionen vil overveje sagen nærmere. Jeg finder det rigtigst at afvente resultaterne af EU-Kommissionens overvejelser.