Miljøministerens reviderede besvarelse af spørgsmÃ¥l nr. 227 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006.                    Â
Spørgsmål nr. 227:      
Hvad er status i Miljøklagenævnets undersøgelse af "Kemira-fase 1 rapporten" og hvordan vurderes de risikomæssige forhold for borgerne i Fredericia by?     
Svar:
Som jeg nævnte i mit foreløbige svar af 30. juni 2006 har jeg bedt Vejle Amt, som lokal miljømyndighed, om en udtalelse om de sikkerhedsmæssige forhold. Vejle Amt er samtidig den myndighed, der koordinerer samtlige myndigheders behandling af risikoforholdene vedrørende Shellraffinaderiet i Fredericia, herunder udskibningsterminalen.
I henhold til bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om risikoen for større uheld med farlige stoffer (Risikobekendtgørelsen) skulle â€tunge†risikovirksomheder udarbejde en sikkerhedsrapport, som indsendes til myndighedernes vurdering med hensyn til, om der skal fastsættes yderligere sikkerhedsmæssige krav. Sikkerhedsrapporten skal revideres nÃ¥r forholdene kræver det, dog mindst hvert femte Ã¥r. De berørte myndigheder; Beredskabsmyndigheden (Beredskabsstyrelsen/det kommunale redningsberedskab), Arbejdstilsynet og miljømyndigheden skal hver især forholde sig til sikkerhedsrapporten. Myndighedernes konklusioner fremsendes samlet til virksomheden af miljømyndigheden.
En sådan sikkerhedsrapport er indsendt fra Shell Raffinaderiet i Fredericia i 2005, og risikomyndighederne (det kommunale redningsberedskab/ Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet og Vejle Amt) er i øjeblikket ved at gennemgå rapporten. Det skal i øvrigt oplyses, at virksomheden løbende har foretaget ændringer i sikkerhedsrapporten i takt med myndighedernes sagsbehandling, således at der på nuværende tidspunkt foreligger en opdateret sikkerhedsrapport fra september 2006.
Sagen er som nævnt ikke afsluttet, og der er endnu ikke taget stilling til om der skal stilles yderligere krav til uheldsforebyggelse.
Da sagen imidlertid primært drejer sig om risikoen for brand og eksplosion, har jeg tillige forelagt spørgsmålene for Forsvarsministeriet, der har det overordnede ansvar for forebyggelse af brand og eksplosion, og derfor er den myndighed, der i den foreliggende sag primært skal tage stilling til, om virksomheden har truffet de fornødne foranstaltninger med hensyn til at opnå et acceptabelt sikkerhedsniveau. Det sker via Beredskabsstyrelsen.
Før ikrafttrædelsen af Risikobekendtgørelsen blev risikovirksomheder reguleret af reglerne i bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990 om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld. Der var ikke i denne bekendtgørelse krav om udarbejdelse af en egentlig sikkerhedsrapport, men virksomhederne skulle i forbindelse med en anmeldelse godtgøre, at alle væsentlige risici var afdækket og de nødvendige forholdsregler truffet.
Der er efter de tidligere gældende regler udarbejdet sikkerhedsvurderinger af virksomheden, som er gældende indtil risikomyndighedernes nye gennemgang foreligger. Vejle Amt har således den 12. oktober 1993 fremsendt en offentlig tilgængelig sikkerhedsvurdering for så vidt angår de miljømæssige forhold. Denne omfatter både Shell-raffinaderiet og udskibningsterminalen, og konklusionen er, at sikkerhedsforholdene må anses for tilfredsstillende. Af amtets sikkerhedsvurdering fremgår det, at beredskabsmyndigheden og Arbejdstilsynet ikke på daværende tidspunkt fandt anledning til at stille krav til Shell-raffinaderiet om at gennemføre yderligere foranstaltninger end de, der dengang blev udført i tilknytning til myndighedernes gennemgang af virksomheden.
Sammenfattende finder jeg, at de involverede myndigheder bør færdiggøre deres arbejde med gennemgang af sikkerhedsrapporten, og på baggrund heraf tilrettelægge det videre arbejde med udskibningsterminalens sikkerhedsforhold.